I en ny analyse angriber Dansk Industri (DI) de grundlæggende præmisser for Socialdemokratiets forslag om tidligere pension for nedslidte.

Ifølge DI-analysen er der ikke nogen nævneværdig forskel på længden af de pensionistliv, der venter ufaglærte og akademikerne. Både den ufaglærte, faglærte og akademikere har udsigt til lige mange år som pensionist, lyder konklusionen.  

Men det skyldes ikke, at de lever lige længe

“Hele forudsætningen for den politiske diskussion om nedslidte lønmodtagere er jo, at de ufaglærte og faglærte lever kortere tid og derfor også har udsigt til færre leveår som pensionister end de højtuddannede akademikere. Men det er faktisk ikke rigtig, når man sammenligner de lønmodtagere, der rent faktisk arbejder,” forklarer Steen Nielsen, underdirektør i DI, til Politiken.  

Ufaglærte dør 7,6 år før akademikere 

Analysen viser, at den ufaglærte og akademikeren i gennemsnit har 18,5 år på pension. Men det skyldes ikke, at de lever lige længe. Den ufaglærte fabriksarbejder kan desværre forvente at dø 7,6 år før advokaten.

Akademikerne arbejdede to år efter deres formelle pensionsalder

Når grupperne har lige mange pensionsår, skyldes det derimod, at de faglærte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før, påpeger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

“Vi kan se, at de ufaglærte i gennemsnit går på pension cirka et halvt år før den formelle pensionsalder, der i 2017 var på 65 år, mens akademikerne arbejdede to år efter deres formelle pensionsalder,” siger han til Politiken.

Holder ikke i fremtiden

Konklusionerne fra DI-analysen bygger på tal fra 2017. På grund af den stigende pensionsalder og den forringede efterløn, vil balancen mellem den ufaglærtes og akademikernes otium med stor sandsynlighed ændre sig over de kommende år, mener Lars Andersen:  

“Siden 2017 er mulighederne for at gå på efterløn blevet forringet. Og når vi fra i år begynder at sætte folkepensionsalderen op fra 65 til 67 år, betyder det, at de ufaglærte skal udskyde deres afgang fra arbejdsmarkedet, mens den formelle folkepensionsalder blot vil nærme sig akademikernes reelle tilbagetrækningsalder. Mange ufaglærte kan klare en stigende pensionsalder, men der vil være nogle, som er nedslidte, som bør have en nødudgang,” siger Lars Andersen.

DI overser fuldstændig, at stigningen i efterlønsalderen og udhulingen af efterlønnen også fremover især rammer ufaglærte og faglærte

Lizette: “Under lavmålet”

Analysen er “under lavmålet”, mener formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard. Hun peger - ligesom AE-rådets direktør -  på, at DI overser konsekvenserne af den stigende pensionsalder og udhulingen af efterlønnen.

“DI overser fuldstændig, at stigningen i efterlønsalderen og udhulingen af efterlønnen også fremover især rammer ufaglærte og faglærte. Derfor vil ufaglærte og faglærte i de kommende år få færre år på pension end akademikerne,” skriver Lizette Risgaard i mail til Politiken.

Det er ikke troværdigt

Den fremskrivning af udviklingen, som DI laver i deres analyse, er utroværdig, mener FH-formanden:

“Ifølge DI vil antallet af år med pension udvikle sig fuldstændig ens for alle uddannelsesgrupper frem mod 2025. Det er ikke troværdigt. I DI’s analyse kan man jo selv se, at faglærte og ufaglærte har fået færre år på pension end akademikerne siden 2014, hvor efterlønsalderen er steget. Og den tendens vil uden tvivl fortsætte fremover,” skriver Lizette Risgaard.