Annonce

Mand død i arbejdsulykke i Vestjylland, og virksomhed får strakspåbud efter dødsulykke

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Onsdagens nyhedsoverblik er desværre præget af arbejdsulykker med dødelig udgang.

Først skal vi til det vestlige Jylland, hvor en 48-årig mand er omkommet i en arbejdsulykke med en træknuser.

Derefter slutter vi i Nakskov, hvor en fabrik har fået to strakspåbud af Arbejdstilsynet efter en dødsulykke tidligere på måneden.

Velkommen til Netavisen Pios nyhedsoverblik ’Aktuelt’.

God læselyst!

 

Mand død i arbejdsulykke i Vestjylland

En 48-årig mand er omkommet i en arbejdsulykke efter at være blevet fastklemt i en træknuser på Nomi4S' affaldsplads på Fabjergkirkevej i Rom syd for Lemvig i det vestlige Jylland.

Det skriver Folkebladet Lemvig.

”Der er sket et forhold ved maskinen, der endnu ikke er klarlagt,” siger Allan Riis, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge omstændighederne ved dødsfaldet.

 

Virksomhed får strakspåbud efter dødsulykke

Sukkerfabrikken Nordic Sugar i Nakskov har fået to strakspåbud af Arbejdstilsynet. Det sker efter en 52-årig medarbejder mistede livet i en arbejdsulykke på stedet 7. september i år.

Det skriver TV 2 Øst.

Medarbejderen blev fastklemt da han arbejdede med at rense nogle transportrør.

Virksomheden skal nu sikre at arbejdet med montering af transportrør skal sikres bedre.

Derudover skal der skabes forsvarlige arbejdsveje of arbejdsplatforme ved ulykkesstedet.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet