Men tror det næppe, når man besøger Københavns Rådhus, men arkitekten Martin Nyrop mente selv, at han var funktionalist.

Det skurrer i vores ører, fordi vi er så vant til at forstå funktionalismen i arkitekturen som en stilart, der slet ikke bærer nogen form for pynt, og hvor selve strukturen, skelettet, i sig selv står rent frem.

Men dengang var Nyrops arkitektoniske tilgang funktionalistisk, og han agiterede kraftigt imod datidens trends, hvor den historicistiske stil dyrkedes, og hvor stuk var den højeste mode.

Datidens højere borgerskab ønskede sig bygninger, der imiterede de store statsbygninger, og alting skulle tage sig prangende ud.

Forfatteren Herman Bang skrev en hel roman om det i 1887. Den hed ’Stuk’, og heri rettede han en skarp kritik imod tidens byggespekulanter og finere borgerskab, der elskede klunkestilen, hvor alting var pakket ind i imitationer og draperinger.

Voldsom vækst

Det var en tid i voldsomt opbrud. Moderniseringen var godt i gang med at vende op og ned på hele den vestlige verden, og industrialiseringen og fremskridtet gjorde, at byerne havde en voldsom befolkningstilvækst, samtidig med at de forskellige lande i stigende grad begyndte at handle og konkurrere med hinanden.

Samtidig buldrede demokratiet som styreform fremad, med mange bump på vejen, hvor det tidligere magthavende aristokrati gjorde hvad som helst for at forhindre, at folket skulle have medbestemmelse.

den er blevet beskyldt for at hylde nationalromantikken - et fy-ord - der selv i dag er tynget af nutidens værdikampe

Det er i denne kontekst, at Martin Nyrops arkitektur og opbyggelsen af Københavns Rådhus skal forstås. Det er en historie, der nærmest er glemt i dag, og den stil, skønvirke, som rådhuset er bygget i, har gennem årtier været genstand for ringeagt.

Især fordi den er blevet beskyldt for at hylde nationalromantikken - et fy-ord - der selv i dag er tynget af nutidens værdikampe.

Men sandheden er den, at man i hele Europa på daværende tid var interesseret i at skabe kunsthåndværk midt i en tid, hvor industrialiseringen gjorde tusinder af håndværkere arbejdsløse, og sendte atter tusinder ind på fabrikkerne.

Og samtidig med at man dyrkede håndværket og skabte en international stil, så var den i alle lande nationalt orienteret, og virkede på den måde som en slags formidling af særpræget, af det egnsbestemte og det historisk bevidste.

Det handlede om at tage ved lære af folkets håndværksmæssige og arkitektoniske kunnen.

Kvalitet frem for kvantitet

Fremmelige erhvervsledere og økonomer vurderede dengang, at et lille land som Danmark ville tabe kampen om markedet, hvis man begyndte at konkurrere på pris og kvantitet. Vi ville aldrig kunne vinde i fabriksindustrien, fordi de store lande altid ville kunne dumpe prisen endnu mere.

Derfor forsøgte man fra politisk og erhvervsmæssig side at hæve kvaliteten på landbrugsprodukter, med henblik på eksport.

Det var en strategi, der i høj grad lykkedes, og selve idéen er endnu eksisterende, fragmentarisk, i vores nationale DNA

Det samme gjorde sig gældende med kunsthåndværket. Og det var en tilsigtet, politisk ladet strategi. Man ønskede at skabe en stor og bred middelklasse for at skabe mere livskvalitet og mere anseelse i udlandet og derved vinde markedsandele.

Det var en strategi, der i høj grad lykkedes, og selve idéen er endnu eksisterende, fragmentarisk, i vores nationale DNA.  

Man kan læse om det i alle datidens rapporter og opgørelser. Det var sådan man dengang forstod den industrielle revolution, og det hang samtidig sammen med arbejdet for at omdanne Danmark til en demokratisk stat, hvor socialhjælp blev en fælles opgave. Derfor var sygekasser og forsikringer til arbejderne ligeledes led i denne forandringsproces.

Et storstilet sats

Martin Nyrop fik sit egentlige arkitektoniske gennembrud i 1888, hvor han stod for opbygningen af udstillingsbygningerne til Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København. Det var et storstilet sats, et reklamefremstød, hvor man ønskede at vise resten af verden, at Danmark stod for kvalitet.

Udstillingen var Danmarkshistoriens største turistmæssige begivenhed, og er ikke overgået siden. Udstillingsbygningen, der var bygget i tømmer, befandt sig præcis der, hvor Københavns Rådhus befinder sig i dag, og dens størrelse var omtrent den samme.

Det er slet ikke til at fatte, at man byggede en midlertidig bygning af sådan en størrelse, og selv i dag imponeres vi over hvor mange led af hele det produktive Danmark, der var med i begivenheden.

For Københavns Rådhus er i sandhed et detaljernes hus, og man kan bruge dage på at gå på opdagelse i husets mange, finurlige detaljer

Derfor var det også naturligt, at Martin Nyrop året efter vandt konkurrencen om at tegne det nye rådhus. I årene 1892-1905 blev bygningen til, og den står i dag som et manifest over kunsthåndværkets og folkets ret til demokratiet.

Det er på en og samme tid en fejring af Systemskiftet fra 1901, hvor folket vandt over aristokratiet, og samtidig en fejring af det gode håndværk, fremhævelsen af det gode materiale og den dygtige, fantasifulde udførelse af alle detaljerne.

For Københavns Rådhus er i sandhed et detaljernes hus, og man kan bruge dage på at gå på opdagelse i husets mange, finurlige detaljer.

Og alle var inviteret med til festen. Foruden de tusinder af håndværkere, der var med til at bygge rådhuset, var stort set alle datidens store kunstnere med til at bidrage med deres del.

Folk som Vilhelm Hammershøi, J. F. Willumsen, L.A. Ring, Thorvald Bindesbøll, Herman A. Kähler og mange, mange flere har bidraget til bygningens udsmykning.

Viden og begejstring

I dag kan man så komme på rundvisning og se Martin Nyrops mindestue samt en del af de tegninger, som han udfærdigede i forbindelse med tilblivelsen af huset.

Først og fremmest er det en tur værd fordi rådhusets betjente, der står for omvisningerne, er så vidende og begejstrede

Det er naturligvis på selve rådhuset, at man har lavet denne mindestue, der samtidig er udfærdiget sådan, at man ser eksempler på restaurering af dele af huset samt eksempler på gipsafstøbninger og forlæg til de færdige udsmykninger, som man så efterfølgende kan besigtige.

Først og fremmest er det en tur værd fordi rådhusets betjente, der står for omvisningerne, er så vidende og begejstrede. De vil så gerne formidle denne enestående historie om dette fantastiske hus, og de har en hel time til at øse af deres store viden.

For det andet er det spændende at komme om bag kulisserne og se husets konstruktioner.

Selve udstillingen er nok en kende sparsom, men så kan man heldigvis se et utal af Nyrops mange skitser og tegninger derhjemme på kbhbilleder.dk, der nu har skannet det meste ind.

Udstillingen åbnede fredag 20. januar 2023 og fortsætter frem til 15. december 2023.

Den er blevet til i anledning af, at København i 2023 er blevet udnævnt til 'World Capital of Architechture'.