Annonce

Mint-loven gør op med uklare regler

Mint-sagen viser, at det også kan blive for skørt. Med ny lov skal børn hurtigst muligt følge efter deres forældre for at styrke integrationen.
Mange danskere har efterhånden stiftet bekendtskab med den thailandske pige Mint.

Mint og hendes familie kom i klemme i nogle uigennemskuelige regler for familiesammenføring. Reglerne har medført, at Mint ikke har kunnet bo i Danmark med sin mor, som har mødt en dansk mand.

Den tidligere regering med Inger Støjberg i spidsen afviste, at man kunne gøre noget i denne type sager

Den tidligere regering med Inger Støjberg i spidsen afviste, at man kunne gøre noget i denne type sager. Her insisterede man på, at gøre sagen til et spørgsmål om vigtigheden af en stram udlændingepolitik.

Det kan blive for skørt

I Socialdemokratiet er vi enige i, at en stram udlændingepolitik er afgørende for at få integrationen til at lykkes og bevare sammenhængskraften, men omvendt mener vi, at Mint-sagen viser, at det også kan blive for skørt.

De børn, der kom i klemme med de uigennemskuelige integrationskrav, nu kan søge igen

Derfor ændrer vi nu lovgivningen og sagen skal førstebehandles i Folketinget torsdag i denne uge.

Dels indfører vi nogle helt klare regler for forældre, der fremover søger familiesammenføring med deres børn, og samtidig giver vi mulighed for, at de børn, der kom i klemme med de uigennemskuelige integrationskrav, nu kan søge igen.

Venstre besinder sig

Det glæder det mig, at Venstre tilsyneladende har besindet sig i denne sag. Ifølge partiets udlændingeordfører, Mads Fuglede, ser det ud til, at Venstre stemmer for lovgivningen. Fuglede sagde den 28. oktober til B.T.:

”Jeg vil sige det på den måde, at Venstre har meget svært ved at se, at vi ikke bliver enige med regeringen.”

Venstre har meget svært ved at se, at vi ikke bliver enige med regeringen

Jeg ser frem til, at vi nu får ændret lovgivningen, men at vi samtidig sender et klart signal om, at børn skal komme til Danmark hurtigt efter deres forældres ankomst, fordi det øger chancerne for at integrationen går godt.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Rasmus Stoklund er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forskningsordfører og uddannelsesordfører.


Flere artikler om emnet