’Mørkets venstre hånd’ er meget mere fantasy end science fiction eller feminisme

Science fiction-forfatterinden, Ursula K. Le Guins, ene hovedværk er netop genoversat til dansk. Romanen er solid, men kønstematikken virker en anelse for vag.
Foto: Flickr
Ursula K. Le Guins roman 'Mørkets venstre hånd" er solid og eventyrlig.
Den amerikanske forfatterinde, Ursula K. Le Guin er kommet i vælten igen. Flere forskellige danske forlag har genoversat og genudgivet hendes værker, og med Gyldendals nye udgivelse af romanen, ’Mørkets venstre hånd’, forefindes hendes to hovedværker i handlen.

Det andet hovedværk er ’Troldmanden fra Jordhavet’. Den er en del af en serie, og alle delene er lige blevet udgivet af forlaget A Mock Book, i deres serie, Gondal. Det er en fantasy-fortælling, og den retter sig især imod coming of age, dvs unge teenagere. Den udkom i 1968 og selv husker jeg tydeligt, hvor stort et indtryk den gjorde på mig.

’Troldmanden fra Jordhavet’ er at sammenligne med J. R. R. Tolkiens værker, med små, centrale dryp ala det, man kan finde i mesterværket, ’Mio min Mio’ af Astrid Lindgren, fordi historien på en og samme tid af så fantasifuld og sirligt følsom.

Året efter

’Mørkets venstre hånd’ udkom året efter, i 1969. Dengang skelnede man ikke rigtig mellem science fiction og fantasy. Det er to genrer, der oftest er flydt sammen, men som også kan skelnes fra hinanden.

Selvom ’Mørkets venstre hånd’ ofte betegnes som en science fiction-roman, er den langt mere fantasy. I dag forekommer det fuldkommen forvirrende, hvis man ikke i det mindste forsøger at drage et skel mellem de to genrer.

Det er eventyrlige og fantasifulde verdener, der skitseres og sættes i spil

’Mørkets venstre hånd’ er mest af alt det, som man i dag kalder for ”World Building” i spilverden. Det er eventyrlige og fantasifulde verdener, der skitseres og sættes i spil.

Der er for eksempel meget mere middelalder, med tårne, gobeliner, konger, rubiner og landsbystemninger i ’Mørkets venstre hånd’, end der er beskrivelser af rumrejser og avanceret teknologi.

Arven fra antropologien

De grundlæggende temaer i ’Mørkets venstre hånd’ er, sjovt nok, diplomatens lange rejse og strabadser for at skabe alliancer og fred i andre planeter.

Det er en udsending fra menneskeverden, som vi følger til et sted, hvor alle er en slags androgyne, der samtidig kan skifte køn. Kongen bliver for eksempel gravid på et tidspunkt.

Ursula K. Le Guin er opvokset med forældre, der var antropologer, og hendes inspiration fra hovedværket, ’The Golden Bough’, skrevet af James George Frazer i 1890, afspejler sig i ’Mørkets venstre hånd’.

De mange passager om dette fænomen lader mig alligevel både kold og uoplyst tilbage

Det er spørgsmålet om oversættelighed, grænserne for hvad vi kan fatte og forstå, når vi konfronteres med andre kulturkredse, som Le Guin gjorde til et centralt tema.

De mange passager om dette fænomen lader mig alligevel både kold og uoplyst tilbage om, hvad dette tankeeksperiment egentlig gør ved selve fortællingen.

Måske det først og fremmest gør cyklus, menstruation, graviditet og sex, anskuet som noget instinktmæssig (som om kvinder alene er underlagt denne naturlige tvang), til noget, der er vigtigt for alle at spekulere over.   

Ikke-binær virkelighedsforståelse

Ophævelsen af kønnene er først og fremmest et element i romanen, der skal sætte tænkningen om en anderledes, ikke-binær virkelighedsforståelse i spil. Men selv med ophævelsen af dualismen er der splid, rænkespil, problematikker, forråelse og meget andet.

Det er virkelig svært at se, hvorledes Le Guin sætter ret meget i spil ved dette tankeeksperiment, andet end det, at hun benævner det.

Romanen er, som sådan, solid nok, og diplomatens rejse og møde med orakler, godtfolk og magtmennesker er netop eventyrlig og ofte undrende, spørgende

Det er nok også dette kønsmæssige perspektiv, der gør, at den netop nu genudgives. Den berører hele tiden temaet, og antyder at opløsningen af de faste køn kan have indflydelse på hele strukturen og tænkningen.

Det er mere på det epistemiske plan, at ophævelsen af kønnene har betydning for fortællingen, end hvad en kønnet verden gør ved det seksuelle, som det - ærlig talt - virker som om at Le Guin har jabbet af i farten, uden at arbejde med det.

Romanen er, som sådan, solid nok, og diplomatens rejse og møde med orakler, godtfolk og magtmennesker er netop eventyrlig og ofte undrende, spørgende. Og taoismen sættes konstant i spil (igen opgøret med dualismen).

Det var Le Guins store interessefelt, og hvis opløsningen af kønnene overhovedet betyder noget centralt i romanen, er det mere taoisme og monoteisme, end hvad vi normalt forstår ved kønskamp.

Klar varebetegnelse

Men Ursula K. Le Guin er måske den største kvindelige science fiction-forfatterinde, med Margaret Atwood lige i hælene på hende. Det er bare mere korrekt at kategorisere Le Guins fortællinger i kategorien fantasy.

Det er mere klar varebetegnelse at sammenligne Le Guins ”voksenromaner” med J. R. R. Tolkiens, end med for eksempel Philip K. Dicks.

Sidstnævnte er nok mesteren, når det gælder det, man kunne betegne som ”mental science fiction”, hvor det meste foregår i hovedet på os, og ikke handler så meget om rumrejser, avanceret teknologi og fremmede planeter.

Måske vil folk, der elsker at spille computerspil, hvor der er tale om ”World Building” elske ’Mørkets venstre hånd’

Le Guins univers er også at sammenligne med Frank Herberts ’Dune’, hvor de også går rundt i kutter og hætter, altså lige dele fremtid og middelalder.

Selv er jeg ikke vild med genren, men var fuldkommen opslugt af dens pendant, ungdomsromanen, dengang jeg selv var i den alder.

Måske vil folk, der elsker at spille computerspil, hvor der er tale om ”World Building” elske ’Mørkets venstre hånd’.

Måske hvis man bare elsker ’Avatar’ og ’Ringenes Herre’, ja, så er der nok en chance for her at finde noget af god kvalitet, der kan give en næring.

God og nuanceret introduktion

Digteren Olga Ravn, der både har en hånd med i realiseringen af genudgivelsen og som også har skrevet efterord til romanen, skal også have ros for en god og nuanceret introduktion.

Olga Ravn finder mere værdi i romanen, end jeg selv gør, men hun overfortolker ikke og samtidig peger hun på dele af værkets svagheder. Sådan en tilgang er altid prisværdig.

 

Ursula K. Le Guin: Mørkets venstre hånd. På dansk ved Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Med efterord af Olga Ravn. 350 sider. Gyldendals Skala-serie, 2023. 

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Annonce