Det er ikke kun miljøorganisationen GGGI og Lars Løkke Rasmussens personlige troværdighed, der er blevet skadet af den tidligere statsministers lemfældige omgang med penge. Også den danske statskasse og de danske borgeres privatøkonomi har følt konsekvenserne heraf.

Men til trods for, at Lars Løkke Rasmussen verlod en ramponeret økonomi og store statsunderskud til efterfølgeren, har Venstre været dygtige til at skabe og udbrede myten om, at VK-regeringen førte Danmark sikkert gennem finanskrisen. Venstre har generelt været dygtige til at tage æren for gode økonomiske nyheder, mens ansvaret for dårlige nøgletal er blevet fedtet af på grådige grækere og dovne efterlønnere. Den 10. maj 2012 udtalte Venstres finansordfører Peter Christensen eksempelvis til Berlingske:

“Det er rigtigt, at krisen har ramt Europa hårdt. Det er der ingen, der kan være i tvivl om. Fakta er bare, at når du kigger på Danmarks økonomiske position i EU, så er vi både blandt de lande, der har klaret sig bedst gennem krisen, og som står bedst rustet til de kommende år”.

Men med den seneste analyse fra AE-rådet føjes endnu en rapport til den enorme bunke af bevismateriale for, hvordan Danmark er blevet hårdere ramt end andre lande og kun langsomt er på vej ud af finanskrisen.

Analysen viser, hvordan Finansministeriet har nedjusteret forventningen til velstandsniveauet i 2020 med 150 milliarder – det såkaldte bruttonationalprodukt BNP – fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab på knap 26.000 kroner per dansker.

Højrefløjen ynder at påstå, at dette skyldes, at ’det ikke kan betale sig at arbejde’, og at der er for mange danskere på passiv forsørgelse. Men netop denne påstand rammer analysen en pæl igennem ved at vise, hvordan beskæftigelsen stiger med 200.000 personer frem mod 2020.

En fremgang på 150-200.000 viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke er for få hænder på arbejdsmarkedet, der begrænser væksten frem mod 2020. I stedet skyldes den lavere velstandsfremgang, at væksten i produktiviteten – mere præcist den såkaldte strukturelle timeproduktivitet – er hele ti procent lavere frem mod 2020 end hidtil antaget.

Denne nedjustering sker på trods af regeringens Vækstplan DK, som blev vedtaget i foråret, og som ellers løfter produktiviteten.

AE-rådet konkluderer, at der er brug for reformer, der gør danskerne dygtigere og ikke blot bogholderreformer, der øger incitamentet til at arbejde:

”På det længere sigt skabes økonomisk vækst ikke kun ved, at vi arbejder flere timer, men i højere grad af, at vi bliver dygtigere. Således har produktivitetsvæksten været den helt afgørende faktor i forhold til at skabe økonomisk vækst igennem de seneste 40 år. Reformsporet er fortsat vigtigt for Danmark, men vi skal fremadrettet fokusere på reformer, der kan øge arbejdsstyrkens kvalitet. Vi skal lave kloge reformer, der kan øge uddannelsesniveauet og dermed produktiviteten i Danmark”.

Men mon ikke, at Venstre på én eller anden måde formår at ignorere denne anbefaling?