Ugens citat: Holger K. Nielsen (SF)

Ugens citat kommer fra Holger K. Nielsen, som reagerede på, at Mogens Camre (DF) åbenbart har haft et funktionelt våben fra Hjemmeværnet stående derhjemme.

Annonce

Netavisen Pio udvælger hver uge et citat, som på den ene eller anden måde fortjener særlig fremhævelse og fortæller noget om ugen der gik.

I denne uge kom det frem, at Hjemmeværnet vil have sine medlemmer til at aflevere bundstykkerne på de våben, som de har derhjemme, så våbnene ikke kan bruges. Det skyldtes, at terroristen fra angrebet mod Krudttønden og den jødiskie synagoge i København brugte et hjemmeværnsvåben. Hjemmeværnets krav fik DF-politiker og hjemmeværnsmand Mogens Camre til i protest at aflevere hele sit våben.

Folketingsmedlem for SF og tidl. skatte- og udenrigsminister Holger K. Nielsen skrev som reaktion på dette:

"Mogens Camre har meddelt at han i protest imod Hjemmeværnets beslutning om en midlertidig afvæbning vil aflevere hele geværet og ikke bare bundstykket. Jeg vidste ikke at Camre har haft et gevær stående hjemme i skabet men alene det er et argument for at fortsætte afvæbningen."

Holger K. Nielsen, 13. marts 2015, på Facebook.

(Uge 11, 2015)

 

Læs det fjerde nummer i serien her: Ugens citat: Jan Villadsen (3F)

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook