Annonce

Ny måling: Kun 68 mandater til SVM

Tilbagegang til både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - SF stormer derimod frem
Foto: Emil Vendelbo Johansen/Netavisen Pio
SVM-regeringen ved præsentationen foran Amalienborg.
Ugens Voxmeter-måling for Ritzau er en mavepuster til SVM-regeringen. Alle tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - går tilbage i forhold til sidste uge.

De 21,6 procent udløser 38 mandater

Socialdemokratiet står til kun 21,6 procent - en tilbagegang i forhold til sidste uge på 1,8 procentpoint. De 21,6 procent udløser 38 mandater. Ved valget 1. november fik Socialdemokratiet til sammenligning 50 mandater.

Venstre står til kun 9,4 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 1,2 procentpoint i forhold til sidste uge. De 9,4 procent udløser 17 mandater. Ved valget 1. november fik Venstre 23 mandater.

For første gang siden valget går også Moderaterne mærkbart tilbage

For første gang siden valget går også Moderaterne mærkbart tilbage i ugens Voxmeter-måling. Partiet står i denne uge til kun 7,3 procent. En tilbagegang på 1,1 procentpoint i forhold til sidste uge. De 7,3 procent udløser kun 13 mandater.

De 13 mandater er en tilbagegang på tre mandater i forhold til Moderaternes valgresultat 1. november 2022.

Ved valget fik SVM-partierne tilsammen 89 mandater. Med ugens måling står de tre regeringspartier til kun 68 mandater. Et tab på samlet svimlende 21 mandater.

SF stormer frem

SF stormer til gengæld frem. Partiet står i ugens måling til 14,9 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 1,3 procentpoint i forhold til sidste uge. Og en fremgang på hele 6,6 procentpoint i forhold til valget i 2022.

SF’s aktuelle 14,9 procent udløser vilde 27 mandater

SF’s aktuelle 14,9 procent udløser vilde 27 mandater. En fremgang på 12 mandater i forhold til valget 1. november.

På højre flanke er der også et par højdespringere i ugens måling. Liberal Alliance går således 1,1 procentpoint frem i forhold til sidste uge til nu 11 procent af stemmerne. Svarende til hele 20 mandater.

Til sammenligning fik Liberal Alliance 14 mandater ved valget 1. november sidste år.

Også Danmarksdemokraterne går frem. Nemlig med 1,4 procentpoint i forhold til sidste uge til nu 10,8 procent af stemmerne. Svarende til 19 mandater. Ugens Voxmeter-måling er den bedste for Danmarksdemokraterne siden seneste folketingsvalg.

Ved valget 1. november fik Moderaterne 14 mandater.

Voxmeter-målingen blev offentliggjort mandag. Målingen baserer sig på 1.018 repræsentativt udvalgte personer på over 18 år. Den statistiske usikkerhed er målt på de enkelte partier +/- 2,5 procentpoint.

Se Voxmeter-målingen her.

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det her er en arbejdsregering med et absolut flertal. Formænd og -koner for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ved, hvad de vil og hvordan de opnår det. Hvad de vil står i forståelsespapiret, som danner grundlaget for SVM regeringen. Hvordan de opnår det er ved at gennemfører det uden offentlig uenighed.

Om så meningsmålingerne gav dem 0 mandater og SF absolut flertal helt alene ville det ikke betyde noget som helst for SVM's handlekraft.

Begrebet arbejdsregering dækker over alle tre partier godt ved det her kommer til at koste dem stemmer. Men når først opgaven er fuldført er der ingen vej tilbage. Så er velfærdsstaten afviklet og kommer ALDRIG tilbage. Og det nye forsikringssamfund Danmark, hvor en hver har ansvaret for sig selv, er en realitet. For den velhavende del af Danmark vil det være en gevinst. Men for den anden halvdel kommer til at betale hele prisen selv. Særligt dem, som befinder sig på bunden af samfundet kan se frem til et liv med arbejde dag og nat til de bliver 74 år. Hvis ellers de lever så længe. Gør de ikke indkassere den velhavende del af Danmark overskuddet fra deres tidlig afgang.

På A holdet bliver der for alvor fest. Og på toppen af B holdet fester de med. Men C holdet, de kommer til at knokle løs for at berige A holdet og toppen af B holdet uden selv nogen sinde igen at komme i nærheden af en fest.

Og D holdet som nu er ved at komme til med kontanthjælpsmodtagere, som får 37 timers arbejdspligt for 39 kr. i timen. Thjaaa.

Når SVM arbejdsregeringen afvælges i 2026 bliver det Liberal Alliance sammen med De Konservative, De Radikale Venstre og resterne af Venstre som kommer til at danne regering i flere valgperiode frem. Socialdemokratiet kommer til at gå ørkenvandrig i mange år grundet skuffede vælgere, som ikke længere kan se nogen mening i at gå til valg.

Noget lignende skete i Tyskland i starten af 00'erne, hvor SPD (det tyske Socialdemokrati) gennemførte HARTZ reformerne og tvang 23.000.000 tyskere ud i fattigdom. Det banede vejen for 16 år med Angela Merkel og CPD/CSU.

Men hva. Bunden af B holdet og C holdet ville det jo selv. For uden deres stemmer på Dansk Folkeparti op gennem 00'erne og det meste af 10'erne var det som sker nu aldrig sket - Så de kommer til at ligge som de har redt.

Du bør tage et par lektioner i grammatik....

Meningen går da fint igennem. Men du har åbenbart ikke nogen argumenter, Per Bramsgaard, når du hænger dig i bagateller i stedet for at forholde dig til de alvorlige anklager, som Rasmus kommer med. Anklager, som jeg finder er velbegrundede.

Eller også bør du.

Tænk, hvis Pablo Picasso eller Salvador Dali var holdt op med at male bare fordi nogen syntes de malede ukorrekt. Eller Stephen Hawking var holdt op med at tænke fordi han havde underlige kropsholdninger, eller Ludwig van Beethoven var stoppet med at komponere musik da han som 26 årig fik nedsat hørelse grundet en alvorlig type tinnitus og siden blev dø.

Uden sammenligning i øvrigt.

Jeg har aldrig kunnet fordrage Løkke, Troels Lund og slet ikke Løhde, men LLR gør det faktisk rigtig fint som udenrigsminister, TLP gør det godt som forsvarsminister, Ellemann må godt blive væk, Løhde er en dygtig sundhedsminister, aldrig havde jeg troet jeg skulle mene dette, men ret skal være ret. S ministrene gør det alle godt især Wammen, Mette er fortsat nr. et, :)) og moderaternes ministre, ja Kulturministeren og klimaministeren
er ej heller dumme. Så mon ikke SVM klarer denne valgperiode bedre end ventet. Det er mit gæt.

Og SF behøver ikke engang gøre eller sige noget. De skal bare være der, så går resten af sig selv.

Enig Helle...det er godt "ridset op"🚩..det glæder om og give tid & forandringer en chance..dermed giver det, det bedste samarbejde &resultater..Mette F, er Danmarks bedste statsminister..🚩🙂
Tror ikke på meningsmålinger.."forbyde"-skrækkelig hvis SF får indflydelse &"magt "😗

Synd for Jer yngre generationer i aldrig har oplevet mit fantastiske Danmark. Et Danmark, som resten af verden betragtede med beundring og ikke kunne forstå, hvordan det kunne lade sig gøre. Et Danmark som The Economist så som en model for hele verden. Et Danmark som præsidenten for Syd Korea, verdens mest konkurrence prægede land, for et par år siden forklarede for åben skærm, at vi i Danmark slet ikke er klar over, hvad det er vi er ved at miste. Men det var den gang. I må nu nøjes med en kopi af Danmark som ligner resten af verden.