Udenlandske arbejdstagere skal sikres bedre boligforhold

Uhygiejniske og trange boligforhold øger smitterisikoen blandt udenlandske arbejdstagere, som risikerer at bringe virus ind på danske arbejdspladser.
I oktober måned blev 143 østeuropæiske byggearbejdere på Haslev-egnen, testet positiv for corona.

Sundhedsmyndighederne mente, at deres trange boligforhold og fælles kørsel til og fra arbejde var medvirkende til dette store udbrud.

Og selvfølgelig har myndighederne ret her, for hvad nytter det af holde afstand, ofte vaske hænder og spritte af på arbejdet og i offentligheden, hvis man efterfølgende sidder tæt, presset sammen i en bus og bor i små og uhygiejniske boliger?

Indfør minimumskrav til arbejdsrelateret indkvartering

Smitterisikoen stiger markant i uhumske og uhygiejniske boligforhold, hvor flere personer bor tæt sammen, som arbejdstagerne herefter kan bringe ind på arbejdspladsen, og derfor er det brug for en styrket indsats netop her.

Derfor foreslår FH nu at der, ved arbejdsrelateret indkvartering, indføres minimumskrav til soverum, bad, toilet og køkkenforhold.

Smitterisikoen stiger markant i uhumske og uhygiejniske boligforhold

Kravene bør forankres i arbejdsmiljøloven og omfatte krav til, at boligen bliver rengøring jævnligt og effektivt. Samt at boligen overordnet set skal være vedligeholdt, dvs. leve op til regler om brandsikkerhed, ligesom der ikke må være fugtskader eller lignende.

Kommuner kan ikke stille krav til hygiejne og pladsforhold

I dag er det kommunerne, som står for håndhævelsen af bygningsreglementet, der skal sikre, at de bygninger, som huser de udenlandske arbejdstagere, er i passende stand.

Det vil sige, om boligerne lever op til tekniske krav til opholdsrum, herunder boliger, fx vand/spildevand, fugtighed, kulde, adgang til WC, samt brandsikring.

Hvordan bygningerne anvendes, reguleres dog ikke i bygningsreglementet. Derfor har kommunen ikke hjemmel til at håndhæve, hvordan et soverum eller køkken anvendes, om det sker hygiejnisk, om der er adgang til vaskemaskine, og plads nok til at tørre tøj, og om det er rimeligt, at flere sover i samme rum.

Derudover er kommunerne i dag ikke udekørende og opsøgende, men reagerer stort set kun på klager og henvendelser. Ligesom de som udgangspunkt skal anmelde deres tilsyn 14 dage i forvejen.

Flyt tilsynet til Arbejdstilsynet

Det er ganske enkelt ikke godt nok. Derfor bør Arbejdstilsynet overtage tilsynsmyndigheden fra kommunerne.

Det giver bedre mening, da Arbejdstilsynet allerede fører tilsyn med social dumping og udstationerende virksomheder og deltager i den forbindelse i en fælles myndighedsindsats med Politi og SKAT. Samtidig med, at de både laver opsøgende tilsyn, og tilsyn på baggrund af klager og henvendelser.

Hvis vi derfor skal undgå den unødige risiko det er, at de udenlandske arbejdstagere bliver ramt af corona, og tager smitten med på ind på danske arbejdspladser. Så kræver det nye regler på området og en styrket indsats fra myndighederne, når der skal føres tilsyn.

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Vil Socialdemokraterne og fagbevægelsen nu også til at blande sig i arbejdernes boligforhold!

Vi trænger til et magtskifte inden Danmark bliver ødelagt for altid af socialister og kommunister!

Annonce