Udenlandske chauffører overtager fyrede danskeres job

Ledigheden stiger for danske chauffører, samtidig med at firmaerne henter østeuropæere ind. Transportminister vil have en forklaring.
Mens danske chauffører fyres og hjemsendes i stor stil, overtages deres arbejde af lavtlønnede, udenlandske chauffører fra dansk-kontrollerede firmaer.

Det fastslår fagforbundet 3F og vognmandsorganisationen Dansk Transport og Logistik på baggrund af dugfriske tal fra Vejdirektoratet.

Det skriver Fagbladet 3F.

De nye marts-tal fra Vejdirektoratet viser, at efter regeringen indførte omfattende karantæne-tiltag for at begrænse spredningen af corona-virus, er lastbiltrafikken stort set uændret i marts.

Men samtidig fyrer danske transportfirmaer chauffører i stor stil. De nyeste ledighedstal viser, at chauffør-ledigheden i 3F er på 2.670 chauffører. Og ledigheden er fortsat stigende.

3F-formand Per Christensen er forarget:

"Jeg er godt gammeldags vred og forarget. Samfundet stiller hjælpepakker til rådighed for virksomhederne, og så er der danske vognmænd, der fyrer og tager billige arbejdskraft fra udlandet ind. Grådigheden og kynismen har nået et grotesk niveau," skriver han på Twitter.

placeholder

Uærligt og utaknemmeligt

I Godschaufførernes Landsklub, der er en afdeling under 3F, genkender næstformand Robert Grandt tallene i de beretninger, han får fra kollegerne:

"Det, jeg hører og forstår fra kolleger ude i branchen, er, at det lige præcis er dét der sker: De danske chauffører bliver sendt hjem, og de udenlandske chauffører bliver på arbejdspladserne," siger han til Netavisen Pio.

Robert Grandt understreger, at han har forståelse for at udenlandske chauffører - særligt dem fra Østeuropa - ikke har lyst til at tage hjem til Rumænien, hvor de risikerer at miste deres løn og ryge på sygedagpenge til rumænske takster. Det er de danske arbejdsgivere, som ikke er deres samfundsansvar bevidst, mener han:

"Det er uærligt og utaknemmeligt, at arbejdsgiverne sender danske lønmodtagere hjem på statens regning og så fortsætter med at køre med billigere udenlandske chauffører. Her kunne man godt forvente at arbejdsgiverne viste lidt mere samfundssind," siger han.

Arbejdsgivere afviser

I Danske Fragtmænd, der er en af landets største transportvirksomheder, kan man ikke genkende 3Fs og DTLs billede af massefyringer, massive hjemsendelser og en masse folk på arbejdsdeling.

Det siger adm. direktør Jørn P. Skov i en pressemeddelelse:

"Vi oplever en mindre nedgang, men slet ikke i et omfang, så vi har været nødt til at fyre en masse medarbejdere.

Der kommer hver eneste dag lastbiler fra udlandet ind med varer til vores terminaler, som vi så bringer videre til danske butikker og virksomheder. Sådan var det også før Corona-situationen. Vi er jo ikke selvforsynende i Danmark. Hvis der ikke kommer internationale lastbiler frem til de danske terminaler, så ville der være langt færre varer til at fragte rundt i Danmark," udtaler han.

Minister vil have en forklaring

Oplysningerne er nu røget op på transportminister Benny Engelbrechts (S) bord. Han indkalder nu parterne til et hastemøde i ministeriet, for at få en forklaring:

"Der skal være ordnede forhold på vejene. Det gælder også i disse tider. Vi er afhængige af chaufførerne, der bl.a. sørger for, at vi får varerne frem til supermarkederne. Derfor har jeg inviteret vejgodsbranchen til et møde på fredag," skriver han på Twittter.





David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

3F beskytter deres medlemmer. Det er deres gebet og eksistensberettigelse.
Godt arbejde!

Dum - Dummere - Thomas ;-)

Ha. Altid rart når 3F folk bliver arbejdsløse

Men Thomas. Den lov, der betyder dansk løn til udenlandske chauffører, er jo ikke trådt i kraft endnu. Den er på vej gennem lovmøllen på Christiansborg. Det 3F glædede sig over, var udsigten til at loven blev til noget. Men det er ikke sket endnu. Der har du såmænd forklaringen. Hvis du da går op i den slags. Hvis du ellers går op i, hvad der er op og ned så kan du læse mere om den kommende lovgivning her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/01/ny-aftale-skal-fo...

jeg er næsten liger begyndt at skrive her så svært at finde den side vi nu er nået til MEN tror nu jeg er med
...Læg mærke til at thomas vender jeres ord mod jer selv ...det er et typisk tegen på at man er narsissisist (slå det op på nettet)

På Politiken var der i flere år en troll som Thomas, han var så ulidelig dum at læse, man ignorerede ham til sidst. Og Politiken fik nye regler, hvor personer som " en Thomas" blev slettet.

Hej Helle Walther Du har ret. jeg skriver også kun om trolle så alle der skriver her forstå hvad der sker
men tag ikke fejl af en Narsissist, de er lynene intiligent men mangler empati og ser kun sig selv

Ikke noget om 3F, men kan der ikke snart blive vedtaget en regel om 1, eet, et!!!! og kun et returlæs for de lastbiler, der kommer til Danmark. Hvor skal de ligge og køre 3 gange rundt i DK. Dette skal gælde alle udenlandske og udenlandsk registrerede transportfirmaer.

Hjulene holdes nok bare i gang. Eller noget der ligner. De er jo DET "flertallet" så gerne vil. Er det ik ? Svært at kunne sympatisere med at det rammer DANSKE chauffører. Det virker ret UHØRT at folk udefra
bare kan overtage rattet. Kapital i funktion desværre.

@ Jens Lorentsen, du har fuldstændig ret.

@thomas/2696 eller hvad du nu hedder, Hvorfor har du valgt at kaste dig over PIO?, som du kritisere i den grad. Lad os ordentlige og seriøse debatører have denne platform uden dine konstante negative ad hoch og knopskydningssvar. Alle os som læser PIO har forstået dit budskab og livsindstilling, Vil du ikke bare stille og rolig liste væk og find dig nogle andre at kaste dig over. Var du så bare konstruktiv, kunne vi få en fin dialog, men det er du ikke. Det er som om det er et kald for dig at vogte alle indslag og som en rasende hund med hundegalskab kaste dig over seriøse indlæg.

Annonce