Annonce

Uvejr rammer Norge og ny medicin kan blive dyrt for sundhedsvæsnet

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Uvejret Hans rammer Norge.

Ny medicin, som kan bruges til at tabe sig, kan give kæmpe regning til det danske sundhedsvæsen.

Hermed velkommen til dagens 'Aktuelt'.

Uvejr rammer Norge

Norge står over for en krisesituation som følge af de seneste dages ekstreme uvejr, hvor flere lokalsamfund er isolerede, og nødhjælpen har svært ved at nå frem.

Uvejret, kaldet Hans, har ramt Danmark, Norge og Sverige og forventes at aftage i styrke, men konsekvenserne som følge af oversvømmelser og jordskred forventes at fortsætte.

Det skriver Ritzau via Avisen Danmark. 

Ny medicin kan give kæmperegning til sundhedsvæsenet 

Populariteten af diabetesmidlet Ozempic, der indeholder semaglutid, kan medføre konsekvenser for det danske sundhedsvæsen. Danske Regioner forventer at bruge omkring 1,1 milliarder kroner på tilskud til medicin med semaglutid i 2023.

Semaglutid er det aktive stof i diabetesmedicinen Ozempic og er blevet meget populært, da det hjælper patienter med at tabe sig hurtigt og nemt.

Det skriver TV2 Nyheder

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sundhedsmyndighederne må da bare komme op af stole og regulere lægernes ordinering af diabetesmidlet Ozempic, så det kun ordineres til diabetikere. Hvor svært kan det være. selv for en DJØFer.

Jeg giver Hans Jensen fuldstændig ret. Det kan ikke passe at jeg skal være nervøs når jeg går på apoteket, om det er et negativt svar jeg får, fordi de ikke har ozempic. Jeg har sukkersyge og jeg skal absolut ikke tabe mig.

Sundhedsudgifter bør være kommunale, for kun i kommunen kan man lave forebyggelse af senere sundhedsudgifter og hvis folk i en kommune bliver mere syge end folk i andre kommuner, så kan man finde ud af hvorfor det sker og eventuelt starte en forebyggende indsats.
Kommunerne bør bla. af den grund have deres økonomiske selvstændighed tilbage, men også fordi at uden økonomisk selvstændighed i kommunen har vi ikke noget demokrati. Folketinget kan ikke andet end vedtage nogle love og regeringer kan ikke tvinge kommunerne til noget som helst, kun borgerne i kommunerne har mulighed for at skaffe sig indflydelse på kommunens politik.