Valganalyse: Det skal vi huske folketingsvalget 2019 for

Folketingsvalget 2019 gav en sejr til klimaet, fremgang for de traditionelle partier, øget polarisering og komplet nedtur til højrepopulisternes modstandere.
Foto: Socialdemokratiet

Folketingsvalget i 2019 vil først og fremmest blive husket for det kæmpe ryk fra højre til venstre som gav de røde og grønne partier 96 mandater mod den borgerlige bloks 79 mandater. Det bedste resultat for rød blok i intet mindre end 40 år.

Netavisen Pio giver dig her fem ting, som vi bør huske Folketingsvalget 2019 for

Dermed står den røde blok med den største folkelige opbakning i årtier. Men folketingsvalget grundlovsdag bør huskes for meget mere end bare det store ryk henover midten og det massive røde flertal.

Netavisen Pio giver dig her fem ting, som vi bør huske Folketingsvalget 2019 for:

1. Klimadagsorden brød igennem de mørke skyer

Kan du huske, hvornår vi sidst havde et folketingsvalg, der ikke blev afgjort ved enten udlændige eller økonomi? For mange af os kan det efterhånden være svært. Særligt udlændingepolitikken har over de sidste 20 år hængt som en tung mørk sky over dansk politik.

Men den sky er nu væk. Ifølge en medieforsker fra Roskilde Universitet, der har overvåget medier gennem hele valgkampen viser, at 23 procent af al omtalen af politiske emner i valgkampen har handlet om klima. Klima indtog dermed førstepladsen, mens udlændinge og økonomi blev henvist til henholdsvis en 3. og 5. plads.


Billedtekst: Klimademonstrationer verden over har præget 2019.

Klima indtaog dermed førstepladsen, mens udlændinge og økonomi blev henvist til henholdsvis en 3. og 5. plads.

Samme udvikling gør sig gældende, hvis man følger udviklingen i meningsmålingerne. I slutningen af 2017 mente kun 22 procent af danskerne, at klima og miljø var i top tre over vigtigste politiske emner. Det tal var ifølge en Norstat-måling steget til 46 procent lige før valget.

Mange har hæftet sig ved, at Alternativets sammenbrud kom samtidig med klimaet gennembrud. Det kunne betvivle klimaets betydning, men hvis man kigger på vælgernes tillid til blokkens evner til at sikre den grønne omstilling, så er der ingen tvivl om at rød blok vandt stort på klimaet.

2. De gamles sejr, de unges nedtur

Traditionelle og hæderkronede partier visner i disse år bort over hele Europa. Både de socialdemokratiske og konservative partier har tabt opbakning på bekostning af nye liberale, grønne og højre-nationale partier.

I Frankrig har det lukningstruede Socialistpartiet måtte sælge deres hovedkvarter, de tyske socialdemokrater i SPD rasler ned i meningsmålingerne, mens der er massiv fremgang til både Alternative Für Deutchland (AfD) og Die Grünen. I Italien har de to populistiske partier Liga og Femstjernebevægelsen overtaget rollen som de store partier, mens socialdemokrater og kristen-demokrater gisper efter vejret.

De gamle partier vandt stort

Men netop her skiller det danske folketingsvalg 2019 sig ud. De gamle vandt stort.

De fire gamle klassiske partier, S, V, K og Radikale gik frem fra 53,8 procent i 2015 til 64 procent i 2019, mens de nye og nyere partier Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet gik markant tilbage.

Den modstilling mellem de ’systemfornyende og de systembevarende’ partier, som især Alternativet, men også Nye Borgerlige har forsøgt at tegne af de traditionelle regeringsbærende partier, prellede ved dette valg af på de danske vælgere.

3. Københavnerne dropper borgmesterpartierne  

Selvom de gamle partier gik frem ved folketingsvalget, så betyder det dog ikke at sammenhængskraften steg eller polariseringen faldt. Tværtimod. Valget viste en markant forskel på de fremgangsrige byer og den truede udkant.

Stram Kurs fik intet mindre end 6,2 procent i Gedser

Selvom Rasmus Paludan på landsplan kun fik 1,79 procent af stemmerne med Stram Kurs, så fik partiet intet mindre end 6,2 procent i Gedser og partiet stod stærkt flere steder i Sjællands Storkreds.

Hvis man kigger på Socialdemokratiets resultat, så bliver partiet hårdt ramt af tilbagegang, ikke bare i de københavnske brokvarterer, men også i Aarhus og Odense. Kun i partiformandens hjemby Aalborg formår Socialdemokratiet at levere klar fremgang.

I Københavns Storkreds går partiet tilbage med 5,1 procent og leverer kun fremgang i Tårnbykredsen på Amager. I Odense går S tilbage i 2 ud af 3 kredse og i Aarhus går Socialdemokratiet tilbage i samtlige fire kredse på mellem 3,8-4,7 procentpoint.

Helt tilsvarende nød De Radikale en markant fremgang på 5 procent i Aarhus og 7 procent i København. Men billedet af den fortsatte polarisering blev endnu tydeligere i provinsen, hvor der er pæn socialdemokratisk fremgang i Sydjylland, Nordjylland, Sjælland og i de fynske kommuner udenfor Odense.

Venstre og Socialdemokratiet fik blot 8,5 procent og 11,9 procent af stemmerne på Nørrebro

Hvis man kigger på hvordan både Venstre og Socialdemokratiet klarer sig på Nørrebro i København, så fik partierne blot 8,5 procent og 11,9 procent. I selvsamme bydel fik Enhedslisten 28,5 procent og De Radikale 19,1 procent. Selv Alternativet, der på landsplan kun lige kommer op over spærregrænsen, får 9,9 procent af stemmerne på Nørrebro.

Billedtekst: Valgets helt store samtaleemne Rasmus Paludan.

Ser man på Lollandskredsen, så fik S og V tilsammen 60,4 procent af stemmerne, mens de radikale fik 2,5 og Enhedslisten fik 4,9 procent.

Dermed bliver især Nørrebro billedet på et polariseret Danmark, hvor de store samlende borgmesterpartier slet ikke får et ben til jorden. Københavnerne bliver stadig rigere, men deres tilbøjelighed til at stemme på Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet falder med en tilsvarende hast.

Tendensen med metropolerne som både er væsentligt mere grønne, røde og liberale end den mere konservative, provins, ser man i hele i Europa og i USA.

4. It’s not the economy, stupid

Et ofte brugt politisk mundheld tilsiger at økonomien altid vil afgøre de politiske valg.

Det var således Bill Clintons chefstrateg James Carville, der 1992 formulerede huskereglen om ”Its the economy, stupid”, altså at økonomien er afgørende.

Nationalbankens rosende ord blev aldrig tilstrækkeligt til at sikre Lars Løkke Rasmussen en valgsejr

Pointen er bare, at det var det netop ikke ved dette folketingsvalg. På trods af overvældende økonomisk optimisme med højere BNP-vækst, stigende beskæftigelse og fortsat opsving, så faldt regeringen med et brag.

Nationalbankens rosende ord blev aldrig tilstrækkeligt til at sikre Lars Løkke Rasmussen en valgsejr: ”Dansk økonomi er inde i et balanceret opsving på sjette år. Fremgangen i økonomien skønnes at fortsætte i et roligere tempo. Økonomien står godt rustet til at modstå de aktuelle risici, herunder en vis vækstafdæmpning i udlandet”.

Måske er lektien, at en regering kan blive straffet når det går dårligt med økonomien, men at vælgerne ikke på samme måde belønner regeringen når det går godt. Måske fordi forventningen er at det skal gå godt.

5. Dansk Folkepartis historiske sammenbrud

Dansk Folkeparti mistede intet mindre 433.233 vælgere ved dette valg. 20 års mere eller mindre uafbrudt sejrsmarch bliver dermed brudt. Thulesen Dahl blev manden bag Dansk Folkepartis regulære nedtur.

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i 2019 blot opnåede 11,1 procent af vælgernes opbakning

Men nedturen gælder ikke blot Dansk Folkeparti, men også den samlede yderste højrefløj (DF, Nye Borgerlige og Stram Kurs). I 2015 opnåede DF egenhændigt 19,5 procent af stemmerne og 34 mandater, mens Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti i 2019 blot opnåede 11,1 procent af vælgernes opbakning. Svarende til kun 20 mandater.

På den måde kan man klart sige, at Socialdemokratiets strategi med at trække stemmen henover midten har haft en afgørende betydning.

Hvis man kigger på fordelingen af Danske Folkepartis gigantiske nederlag, så tog Socialdemokratiet 10 procent, mens EL, SF og RV hver tog omkring en procent. Men endnu vigtigere, så snuppede Venstre 23 procent, hvilket bekræfter, at danskernes ’blok-bevidsthed’ lever i bedste velgående.


Billedtekst: Thulesen Dahl og Mette Frederiksen diskutere pension med 3F formand Per Christensen.

Det socialdemokratiske pres og Dansk Folkepartis flirt over midten har formentlig kostet Kristian Thulesen-Dahl dyrt.

Men samtidig kunne det også være en pointe, at Dansk Folkeparti tabte opbakning til det der lettere nedsættende kaldes for ’Underdanmark’.

Hvis man måler på danskere med en årlig indkomst på under 200.000 kroner, så vandt Dansk Folkeparti i 2015 opbakning fra 26,5 procent af denne gruppe, mens det kun var 10,2 procent af samme lavindkomstgruppe, der stemte på Thulesen Dahls tropper i 2019.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook