I dag er det præcis 25 år siden, at Poul Nyrup Rasmussen trådte ud på Amalienborg Slotsplads og kunne præsentere sin første regering. Kort forinden havde Tamilsagen fældet Schlüter-regeringen, og efter elleve år i skyggen stod Socialdemokratiet atter klar til at overtage ledelsen af Danmark.

Økonomi og beskæftigelse stod højt på dagsordenen, men det blev også til en række andre opsigtsvækkende resultater for regeringen. Mange af dem mødte i samtiden modstand fra de blå partier, men er i dag blevet bredt accepteret politik, som ingen sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved – om end der langt fra altid er sammenhæng mellem de overordnede paroler og den konkrete politik.

Netavisen Pio ser tilbage på nogle af de mest markante politiske resultater, der blev opnået under Nyrup-regeringen:

1. Arbejdsløsheden faldt med 200.000 personer
Da Nyrup-regeringen tog over i 1993, var arbejdsløsheden på omkring 330.000 personer, eller cirka 12 procent af arbejdsstyrken. Derfor gjorde regeringen også kampen mod arbejdsløsheden til sin hovedopgave. Med en såkaldt kickstart, der blandt andet indeholdt offentlige investeringer, en skattereform og åbnede muligheden for at omlægge lån til en lavere rente, ville regeringen sætte gang i privatforbruget. Venstres Anders Fogh Rasmussen talte om, at ”pengene fosser ud af statskassen”. Men i løbet af kort tid viste politikken sine resultater. Arbejdsløshedskurven knækkede, og flere kom i arbejde. I 2001 var arbejdsløsheden faldet med over 200.000 personer.

2. Styr på økonomien
En ting er at sænke arbejdsløsheden. Noget andet er samtidig at holde styr på de andre vigtige økonomiske mål – noget som danske finansministre havde kæmpet med i årtier. Men Nyrup-regeringen lykkedes med at holde styr på alle balancer på samme tid. Inflationen blev holdt på et lavt niveau, betalingsbalancen blev forbedret, fordi vi eksporterede mere end vi importerede, og der blev betalt af på den store udlandsgæld. Også de offentlige finanser fik det bedre, ikke mindst fordi mange flere kom i arbejde og betalte skat i stedet for at være på overførselsindkomst.

3. Flexicurity 2.0
Sideløbende med indsatsen for at nedbringe arbejdsløsheden gennemførte Nyrup-regeringen en stribe arbejdsmarkedsreformer, der havde til formål at flytte folk fra langvarig passiv forsørgelse til uddannelse og arbejde. Den såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik blev voldsomt opprioriteret ud fra rationalet om, at det bedste man kan give arbejdsløse ikke er en check, men uddannelse og arbejde. Der blev sat grænser for, hvor længe man kunne få dagpenge, og til gengæld blev der investeret i efteruddannelse og opkvalificering. Dermed bliver grunden lagt til den moderne ’flexicirity-model’ - kombinationen af et fleksibelt arbejdsmarked, en relativ høj grad af økonomisk tryghed i tilfælde af arbejdsløshed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

4. Danmark som grønt foregangsland
Danmarks erfaringer med grøn energi går langt tilbage. Men det var i 90’erne, at ’vindmølleeventyret’ for alvor slog igennem, da Svend Auken rykkede ind i Miljøministeriet og senere også overtog Energiministeriet. Der bliver turbo på opstillingen af nye vindmøller, hvilket ikke kun er godt for miljøet, men også skaber vækst og arbejdspladser. Også andre områder som vandmiljø og naturgenopretning sætter Auken højt på dagsordenen. Venstre rasede dengang mod Nyrup-regeringens grønne kurs og talte om, at Svend Auken havde opbygget et ’miljøimperium’, der kvalte landbruget og ødelagde væksten. Men i nullerne overtog Venstre selv fortællingen om Danmark som det grønne foregangsland, og i dag rejser Løkke verden rundt og promoverer sig som statsminister fra det ”grønne” Danmark.

5. Forbud mod at slå børn
I 1997 bliver det forbudt for forældre at slå deres børn, da regeringen afskaffer den såkaldte revselsesret. Det vækker stor opstandelse i samtiden, især i borgerlige kredse, og de borgerlige partier – Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – stemmer imod loven. Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kalder det ”en uhyrlig socialistisk lov”, og lover at kæmpe for at få genindført retten til at slå børn. VK-regeringen fremsætter dog aldrig forslag om at genindføre revselsesretten, og i 2008 erkender også Pia Kjærsgaard, at hun har skiftet holdning til spørgsmålet.

6. Ulandsbistanden sat i vejret
Støtten til den tredje verden spiller en væsentlig rolle i Nyrup-regeringens leveår. Nyrup Rasmussen udnævner for første gang en egentlig minister for udviklingsbistand, nemlig Helle Degn. I 1994 efterfølges hun af Poul Nilson. Samtidig sættes ulandsbistanden markant i vejret, ikke kun i kroner og øre, men også som andel af vores samlede velstand målt ved bruttonationalindkomsten (BNI). Omkring årtusindeskiftet er den danske ulandsbistand på over 1 procent af BNI. VK-regeringen vælger efter 2001 at skære ned på udviklingsbistanden, og siden har den ikke været over én procent af BNP.

7. Danmark spiller aktiv rolle i verden
Også på den internationale scene spiller Danmark en mere fremtrædende rolle under Nyrup-regeringen. Efter blot få måneder som statsminister vinder Nyrup EU-afstemningen om Edinburgh-aftalen på baggrund af det ’nationale kompromis’, som han selv har forhandlet igennem med SF, efter at danskerne året før stemte nej til Maastricht-traktaten. Også på andre måder markerer Danmark sig aktivt, blandt andet ved at sende fredsbevarende soldater til Eksjugoslavien i et forsøg på at sikre freden. I 1999 deltager danske F16-fly for første gang i egentlig kamphandlinger i forbindelse med NATO’s luftkrigen mod Serbien. Også når det gælder kampen for menneskerettigheder går Danmark i front, blandt andet fremlægger Danmark i 1997 en resolution i FN, som kritiserer Kinas brud på menneskerettighederne.