5,4 mia. kr. til nye lærepladser

Trepartsaftale betyder, at virksomheder resten af året får dækket 75 procent af allerede ansatte lærlinges løn. Nye lærlingeaftaler udløser 90 pct. i tilskud
Foto: Colourbox

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er torsdag aften blevet enige om at bruge 5,4 mia. kr. på at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder.

Pengene stammer fra overskydende midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og et ekstraordinært tilskud på 1,4 mia. kr.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Her er aftalens hovedpunkter:

  • Aftaleparterne er enige om at indføre en løntilskudsordning for private virksomheder, der har lærlinge eller vil ansætte lærlinge.

  • Konkret vil virksomhederne resten af året få dækket 75 pct. af deres igangværende lærlinges løn. Derudover gives der løntilskud for så vidt angår nye aftaler på hhv. 45 pct. til korte aftaler og 90 pct. til ordinære uddannelsesaftaler.

  • Løntilskudsordningen gælder fra 1. maj til 31. december 2020.  

  • For at stimulere dansk økonomi og understøtte den fortsatte oprettelse af lærepladser er aftaleparterne enige om at yde et ekstraordinært tilskud på samlet set 1,4 mia. kr. til samtlige arbejdsgivere.  

  • Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område får desuden forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 pct. i 2. halvår af 2020.

  • Der afsættes midler til en række initiativer, der skal sikre, at eleverne nemmere får adgang til skolepraktik. Der lægges også op til at investere i kvaliteten af skolepraktik. Initiativerne skal sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelse i tilfælde af, at de mister deres læreplads på grund af krisen.

  • Der afsættes 50 mio. kr. til at styrke de offentlige velfærdsuddannelser. Midlerne skal bl.a. understøtte, at social- og sundhedseleverne ansættes fra begyndelsen af grundforløbet, samt at flere søger ind på erhvervsuddannelserne inden for service- og velfærdsområdet generelt.

  • Der afsættes 120 mio. kr. til øget rekruttering af elever på det offentlige arbejdsmarked.  

  • Der skabes balance i AUB-ordningen ved, at der fra 2021 indføres et fleksibelt AUB-bidrag, der skal sikre, at indtægter og udgifter balancerer over tid og kan rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne.

  • Der afsættes 500 mio. kr. årligt i ordningen, som parterne til efteråret skal udmønte i fællesskab som løsning på den presserende udfordring med manglende lærepladser samt langsigtede overvejelser for den fortsatte udvikling af stærke erhvervsuddannelser.  

Beskæftigelsesministeriet omtaler aftalen således på twitter:

 

Hummelgaard: Arbejdsmarkedets tager samfundsansvar

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter med aftalen har taget et stort samfundsansvar for at holde hånden under nuværende og kommende lærlingepladser:

Derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter endnu en gang har taget et stort samfundsansvar

“Det verdensomspændende udbrud af corona risikerer at gå hårdt ud over elever og lærlinge, der ikke kan få en læreplads eller gøre deres uddannelse færdig. Det vil ikke bare være en lige højre til vores unge men også samfundet, fordi vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter endnu en gang har taget et stort samfundsansvar, og her med over fem milliarder kroner til elever, lærlinge og virksomheder også er gået meget håndfast til værks, så vi kan fortsætte med at uddanne faglærte på trods af krisen.”  

Børne – og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil betegner aftalen som meget vigtig og omfattende:

“Vi er blevet enige om en meget vigtig og omfattende aftale, som først og fremmest holder hånden under lærepladsområdet og dermed de mange elevers videre uddannelse i den akutte situation, vi står i. Samtidig belønner vi målrettet de virksomheder, som løfter deres ansvar ved at tage erhvervsuddannelseselever i lære. Og så glæder jeg mig meget over, at vi sammen med parterne har forpligtet os til at vende tilbage til forhandlingsbordet for at lave en langsigtet løsning på lærepladsudfordringen, som bestemt også var en udfordring inden coronakrisen.”

Samtidig belønner vi målrettet de virksomheder, som løfter deres ansvar ved at tage erhvervsuddannelseselever i lære

Lizette Risgaard: Gratis at ansætte elev eller lærling resten af året

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, understreger, at det med aftalen reelt ikke koster en arbejdsgiver at ansætte en elev eller lærling i år:

“Jeg er rigtig godt tilfreds med, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i denne svære corona-tid har landet en trepartsaftale, hvor vi på den korte bane styrker incitamenterne betragteligt for, at arbejdsgiverne kan fastholde de nuværende og ansætte flere nye elever og lærlinge. Vi skal have uddannet mere faglært arbejdskraft, det har arbejdsmarkedet hårdt brug for. Med den model, vi har skruet sammen, koster det reelt ikke en privat arbejdsgiver noget at ansætte en elev eller lærling i år. Samtidig har vi aftalt med hinanden, at vi vender tilbage til samme emne efter sommerferien, for vi har også brug for mere langsigtede løsninger,” siger Lizette Risgaard.

Med den model, vi har skruet sammen, koster det reelt ikke en privat arbejdsgiver noget at ansætte en elev eller lærling i år

Hun advarer dog om, at der stadig er lang vej til at nå målet om 10.000 flere faglærte i 2025.

På twitter understreger Fagbevægelsens Hovedorganoisation, at med aftalen bør det være slut med dårlige undskyldninger fra virksomhederne for ikke at oprette praktikpladser.

Dansk Metals formand, Claus Jensen, er også tilfreds med aftalen: 

Han fremhæver, at lærlinge og elever med aftalen sikres bedre pension, og at aftalen gør det endnu mere attraktivt at fastholde og ansætte nye lærlinge og elever:

”Selv inden coronakrisen tog virksomhederne ikke nok lærlinge, og i den seneste tid er det mange steder gået helt i stå. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi har lavet en trepartsaftale, der skal holde hånden under lærlinge, og sikre at vi ikke taber en hel generation af faglærte på gulvet,” siger Claus Jensen og fortsætter:

”Trepartsaftalen her gør det endnu mere attraktivt at blive lærling eller elev, og samtidig har virksomhederne ikke længere nogen undskyldning for ikke at tage en lærling eller elev – også i en coronatid.”

samtidig har virksomhederne ikke længere nogen undskyldning for ikke at tage en lærling eller elev – også i en coronatid.”

DA: Aftalen sikrer virksomheder bedre likviditet

Formand for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, glæder sig over, at aftalen sikrer virksomhederne bedre likviditet:

“Jeg er glad for, at vi nu har lavet en aftale, hvor vi bruger de opsparede midler på at understøtte praktikpladsindsatsen og sikre mere likviditet til virksomhederne. Det er godt for både elever og virksomheder. Vi har brug for faglærte – også på den anden side af coronakrisen. Det betyder meget for virksomhederne i denne svære tid, at de får deres penge tilbage, så de har pusterum til at beholde deres elever og indgå nye praktikaftaler. Det er samtidig helt afgørende, at vi med aftalen får stoppet den overbetaling fra virksomhederne, der har været i en årrække.”

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgiverne indbetaler årligt omkring 5 mia. kr. i lovpligtigt bidrag til dette formål. AUB omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. både private og offentlige arbejdsgivere.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook