Afliver myte: Formueskat på de rigeste giver stort overskud i Norge

Norges forhøjede formueskat skræmmer vigtige investorer ud af landet og er dermed blevet en betydelig hæmsko om den norske økonomi.

Nogenlunde sådan har fortællingen fra mange norske milliardærer og andre kritikere lydt, efter at den socialdemokratisk ledede regering i Norge i 2022 hævede formueskatten på de største formuer til 1,1 procent årligt.

På det sociale medie X har der sågar spredt sig et viralt rygte om, at den forhøjede formueskat er endt med at give underskud, fordi den har skræmt så mange milliardærer ud af landet, at skatteindtægterne er faldet.

Den forestilling kan en ny analyse fra den liberale norske tænketank Civita imidlertid afkræfte.

Analysen anslår, at skatteprovenuet fra formueskat er steget fra 18,4 milliarder norske kroner i 2021 - før den højere rate trådte i kraft - til 28,6 milliarder kroner i 2023.

Altså har den højere formuebeskatning indtil videre været en overskudsforretning på over 10 milliarder norske kroner.

Navnlig kunne nordmænd før november 2022 flytte til udlandet og udsætte betaling af avanceskat på deres aktiver

Desuden, argumenterer nogle økonomer for, er det ikke nødvendigvis formueskatten, der er hovedårsagen til, at mange norske milliardærer har slået sig ned i andre europæiske lande de seneste år.

Lavere end i 2013

I det britiske nichemedie Tax Journal peger de tre ledende økonomer i Storbritanniens formueskattekommission på, at den norske regering også i 2022 foretog en anden ændring i skattereglerne, som formentlig har langt mere at gøre med det stigende antal milliardærer, der forlader landet.

Navnlig kunne nordmænd før november 2022 flytte til udlandet og udsætte betaling af avanceskat på deres aktiver.

Hvis man så bare undlod at realisere nogen gevinst på sine aktiver - eksempelvis ved at sælge sine aktier - i fem år, frafaldt skatten, og man kunne derfor slippe helt uden om avancebeskatning på denne måde.

Siden november 2022 er der ikke længere nogen udløbsdato på avanceskatten, når man flytter fra Norge, og man skal derfor betale en avanceskat på knap 38 procent uanset hvad.

Dermed, skriver de tre økonomer, havde velhavende nordmænd - uafhængig af formueskatten - et meget stort incitament til at skynde sig ud af landet i 2022, før de nye regler for avancebeskatning kunne nå at træde i kraft.

Den forklaring finder økonomerne især sandsynlig, fordi Norge indtil 2013 havde en effektiv formuebeskatning, der formentlig var højere end i dag. Vel at mærke uden at nær så mange milliardærer flyttede fra landet.

Kan være bedre end avanceskat

Diskussionen om formuebeskatning fik nyt liv i 2013, da den franske stjerneøkonom Thomas Piketty udgav bestselleren ‘Kapitalen i det 21. århundrede’, hvori han foreslår at oprette en global formueskat for at mindske den voksende formueulighed i den vestlige verden.

Siden har forskningen om formueskat taget fart og demonstreret flere potentielle fordele og ulemper ved en formueskat.

at en formueskat meget vel kan have en positiv effekt på vækst og produktivitet

En særlig udfordring ved en formueskat er, at det for nogle kan være svært at finde pengene til at betale den, hvis den formue, de bliver beskattet af, er svær eller uhensigtsmæssig at omsætte til penge i hånden - som eksempelvis en samling af værdifulde malerier.

Alligevel konkluderer et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift The Quarterly Journal of Economics sidste år, at en formueskat meget vel kan have en positiv effekt på vækst og produktivitet - i hvert fald sammenlignet med avancebeskatning.

Avancebeskatning falder på de gevinster, man realiserer på sine investeringer. Dermed bliver man beskattet hårdere, jo dygtigere en investor man er, hvilket mindsker incitamentet til at investere godt og flittigt - og flytter kapital fra dygtige til inkompetente investorer.

Den uheldige effekt er helt fraværende ved en formueskat. Tværtimod vil en formueskat have tendens til især at ramme de mindst dygtige og flittige velhavende som eksempelvis dem, der har arvet store summer uden at investere særligt meget af det i givtige foretagender.

Af de årsager, foreslår forfatterne til studiet, bør regeringer erstatte avancebeskatning med formueskat frem for at inddrive begge skatter samtidig, hvis de ønsker at undgå de værste fælder, skattepolitikken kan falde i.