Men sagerne kommer kun frem, hvis der findes stærke fagforeninger, der forhandler og håndhæver overenskomsterne, og vælger man at overlade opgaven til staten vil det mindske incitamentet til at melde sig i fagforening.

Debatten om social dumping kræver solide svar, men inspirationen skal vi ikke finde i Norge, som tre unge socialdemokrater har foreslået.

Den norske model med såkaldt ”almengørelse” - altså at man ophæver overenskomster til lov - vil være en falliterklæring for den danske model, og udtryk for, at man som fagbevægelse har opgivet at organisere et område og i stedet beder politikerne om at tage over, fordi man ikke selv kan løfte opgaven.

Det er ikke sådan, vi har skabt det mest fleksible arbejdsmarked med gode lønninger og høj arbejdsmarkedsdeltagelse.

Fortalere for almengørelse fremhæver ofte Norge og Tyskland, der begge har benyttet sig af modellen. Men både nord og syd for Danmark findes fortsat social dumping; vil en tysk eller norsk arbejdsgiver snyde sine medarbejdere, kan det sagtens lade sig gøre.

Men sagerne kommer kun frem, hvis der findes stærke fagforeninger, der forhandler og håndhæver overenskomsterne, og vælger man at overlade opgaven til staten vil det mindske incitamentet til at melde sig i fagforening.

Samtidig er der intet belæg for at påstå, at almengørelse hæver lønningerne eller udrydder social dumping. Arbejdsmarkedsforskerne på FAOS under Københavns Universitet har sammen med den internationale faglige organisation ETUI undersøgt spørgsmålet. Resultatet viser, at forskellen mellem rig og fattig er højere i lande med almengørelse end i lande med fagforeningsforhandlede mindstelønninger (Danmark, Sverige og Italien).

Når de fleste faglige organisationer i Danmark vender sig imod almengørelse, så forpligter det os naturligvis også til at prioritere organiseringsarbejdet højt. Uden en høj organiseringsgrad kan vi ikke bevare den danske model.

Det ser vi eksempelvis i Metal Hovedstaden, hvor man gennemfører en målrettet organiseringsindsat rettet mod cykelmekaniker-området. Det var netop erkendelsen af, at kun en højere organiseringsgrad indenfor faget kunne føre til en højere overenskomstdækning, der var baggrunden for kampagnen. For et år siden havde man ca. 170 medlemmer på området. Siden er der kommet 45 nye medlemmer til, og det har resulteret i 13 nye overenskomstdækkede cykelværksteder i hovedstaden.

Eksemplet fra Metal Hovedstaden viser, at faglig organisering fører til bedre arbejdsforhold. Så i stedet for at give op og lægge opgaven over til politikerne, bør vi holde fast i den danske model, hvor politikerne holder fingrene væk og overlader arbejdsmarkedet til arbejdsgivere og lønmodtagere. Modellen har virket i mere end 100 år – og den virker stadig.

Kasper Palm (f. 1979) er faglig sekretær i Dansk Metal