Analyse: Europas socialdemokrater står foran et vanskeligt år

Alt tyder på, at de europæiske socialdemokrater og centrum-venstre bryder ud i jubel, når det britiske Labour-parti i efteråret vinder den jordskredssejr i parlamentsvalget, de seneste meningsmålinger forudser.

Centrum-venstre havde også grund til at glæde sig over de spanske socialisters fremgang ved valget i juli sidste år, som gjorde det muligt for dem at fastholde regeringsmagten sammen med venstrefløjskoalitionen Sumar.

Men så er det også ved at være slut med de gode nyheder. For regeringschef Pedro Sánchez’ flotte resultat er et plaster på de store sår, socialdemokrater over hele Europa forsøger at hele, og året 2024 med valg til EU-parlamentet i juni og parlaments- og delstatsvalg i flere EU-lande tegner ikke godt.

Vi er langt fra de glade dage i slutningen af 1990’erne, hvor regeringen i 12 af de daværende 15 EU-lande var ledet af socialdemokrater.

Men hvordan ser situationen så ud få måneder før EU-valget?

Stagnation

Det bliver ikke en total nedtur. Men socialdemokraterne har svært ved at komme ud af de seneste 10 – 15 års stagnation, og flere steder får de det hårdt.

Det gælder ikke mindst i Tyskland, hvor Socialdemokratiet SPD styrtdykker i meningsmålingerne, mens det yderste højre trods nye afsløringer af åbenlys racisme i partiet AfD kan regne med fremgang.

I Frankrig, der ligesom Tyskland sender mange parlamentarikere til Strasbourg, ligger det nationalistiske og indvandrerfjendtlige parti Rassemblement National til at få 28 – 30 procent af stemmerne.

Men der er ikke meget at juble over

Socialistpartiet vil glæde sig over et resultat på omkring 10 procent, hvilket vil være en lille fremgang i forhold til det seneste EU-valg. Men der er ikke meget at juble over.

I 2012 sad partiet på præsidentposten, kontrollerede samtlige regioner på nær en og havde absolut flertal i parlamentet, hvilket illustrerer katastrofens omfang, selvom partiet stadig kontrollerer flere store byer.

Skindet på næsen

De tidligere regeringsbærende socialdemokratier i lande som Holland og Østrig holder skindet på næsen, men også her er der langt til tidligere tiders storhed.

Det yderste højre i Østrig er for eksempel storfavorit til at vinde parlamentsvalget senere på året med et stort forspring til socialdemokraterne.

Billedet er broget, og set med centrum-venstrebriller ser det mildt sagt ikke godt ud. Der er fælles træk, men det er vigtigt at understrege, at forskellene er store fra land til land.

Men det yderste højres succes er et gennemgående fænomen.

Danske socialdemokrater har vendt tendensen

I Storbritannien har det aldrig fået et gennembrud. Det har til gengæld været tilfældet i flere europæiske lande, senest i Holland, men også i Danmark og Skandinavien.

Her har socialdemokraterne blødt vælgere til disse partier, der i perioder har haft positionen som de største arbejderpartier, hvilket er tilfældet i Frankrig i dag og i store dele af Tyskland.

de danske socialdemokrater har formået at vende tendensen

Men der er ikke tale om en lovmæssighed, hedder det i en analyse fra den anerkendte franske tænketank Fondation Jean Jaures fra sidste år.

Forfatterne konstaterer, at de danske socialdemokrater har formået at vende tendensen med en stram udlændingepolitik kombineret med en solid velfærdspolitik.

Den linje har mødt modstand blandt tyske og svenske partifæller.

Men efter at have kritiseret de danske partifæller for at løbe efter det yderste højre, ændrede den tyske socialdemokratiske forbundskansler Olaf Scholz retorik i en tale for få uger siden, og det samme sker i Sverige.

Øer af arbejdsløshed

Presset fra udlændige forklarer dog ikke alt. De socialdemokratiske regeringspartier har i langt højere grad end centrum-højre betalt prisen for skiftende finansielle og økonomiske kriser og konsekvenserne af en ureguleret globalisering, hvor især arbejdere og dele af middelklassen i Europa og USA var de store tabere.

Afindustrialiseringen af store dele af Europa fandt også sted under socialdemokratisk ledede regeringer i overbevisning om, at europæisk industri ikke kunne klare sig i globaliseringens tidsalder.

Hundredtusindvis af de socialdemokratiske vælgere er aldrig vendt tilbage

Frihandelsaftaler organiseret af EU lagde Europa åbent og omdannede regioner på størrelse med Danmark til gigantiske øer af arbejdsløshed, mens man kun få steder forsøgte at definere en moderne industripolitik samt udvikling af IT.

I dag betegner Pascal Lamy, socialdemokrat, tidligere EU-kommissær og formand for verdenshandelsorganisationen WTO, denne politik som katastrofal.

De tabte tyske vælgere

I Tyskland udløste den socialdemokratiske forbundskansler Gerhard Schröders arbejdsmarkedsreformer med ekstremt lave mindstelønninger og total fleksibilitet af arbejdsmarkedet udenfor de traditionelle industrier en social krise blandt især ufaglærte.

Hundredtusindvis af de socialdemokratiske vælgere er aldrig vendt tilbage.  

I Spanien har socialdemokraterne skabt sig en grøn profil

Her tabte socialdemokraterne – som andre steder – også store dele af de veluddannede mellemlag til nye miljøpartier.

Socialdemokratierne var længe om at få øje på denne nye, politiske kampplads, og de kæmper nu med miljøpartierne og venstrefløjspartier som i Danmark SF og Enhedslisten om de i forvejen ombejlede middelklassevælgere.

Broget billede

I Spanien har socialdemokraterne skabt sig en grøn profil samtidig med, at partiet har formået at gøre sig til en synlig allieret med kvindebevægelser og antiracistiske organisationer i langt højere grad, end det har været tilfældet andre steder.

Og det er i dag et af de få socialdemokratier, der med en opbakning på over 30 procent af stemmerne fortsat kan kalde sig et folkeparti.

Billedet af det europæiske centrum-venstre er broget, og ingen siger, at det er konstant.

Men 2024 bliver et hårdt år for centrum-venstre i Europa, og det kan gå helt galt for de amerikanske demokrater i det sandsynlige opgør med Donald Trump i november.