Bibbs kan faktisk ikke noget. På trods af det har hun en glamourøs fortid bag sig som blogger, influencer og tv-vært.
Ingen læser blogs længere, og ingen gider at booke hende til tv- og reklameopgaver -- og den sommer, som i bogen bliver beskrevet som ubekymret er for længst forbi.
Samtidig fylder Bibbs snart 39 år, og der kommer hele tiden yngre modeller til.
Da hendes kæreste slår op med hende, står hun overfor et ultimatum: Skaf 100.000 kroner på en uge eller forlad din lejlighed.
En situation, der var let løst for 10 år siden, men nu synes helt umuligt for en arbejdsløs has-been.
Herfra går kampen i gang for at overvinde den desperate situation, hvor alt er til salg - sex, krop, stolthed og integritet.
Bibbs har bygget en karriere op på at udlevere. Udlevere sine historier, sin krop og sine hemmeligheder. Udleveringen er lig med følgere, og følgere er lig med penge.
Men når alt det er udleveret, hvad er så tilbage? Og hvad gør man som 39 årig ex-blogger for at gøre sig selv relevant igen?
Som et sidste desperat forsøg på at beholde lejligheden, lyver Bibbs overfor hendes sine tætteste venner i håbet om, at de vil låne hende penge.
Hun fortæller, at kæreste har voldtaget hende.
Løgnen vokser Bibbs over hovedet, og da vennerne opfordre hende til at gå offentligt med historien, ser hun endnu engang muligheden for at gøre det hun er bedst til: Udlevering.
Alle aspekter af “Dagene, dagene, dagene” bygger på kapitalisering. Kapitalisering af relationer, beskrivelser, parforhold, vendepunkter og mål.
På trods af det bliver det aldrig præsenteret, ikke en eneste gang, at udvejen for Bibbs ulykke kunne være at få et job. Et vaskeægte job. Et af de der “arbejde skal ikke være lystbetonet”-jobs.
Fordi, det slet ikke er på Bibbs radar, og hvis det er, så vægter udkommet; ydmygelsen og forfaldet ved at tage et ‘rigtigt arbejde’ langt mere end den økonomiske gevinst.
En kapital om integritet, popularitet og opmærksomhed, som betyder uendelig mere for Bibbs end de vaskeægte “gammeldags penge”.
Bogens konstante besættelse af markedsgørelse af det personlige er med til at gøre Tone Schunnessons bog hyper relevant.
Kaster man et blik hen over det danske medielandskab ses de to kapitatiske yderpunkter.
På den ene side har vi Mette Frederiksens reformudspil: “Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”.
På den anden side ses generation Z og Y, som i popkulturen bliver præsenteret i DR’s besættelse af ‘følg mig rundt’-journalistisk, hvor vi blandt andet kan stifte bekendtskab med instagrameren Lærke Bodilsen i programmet “Se på mig”, hvor eksponeringen og anerkendelsen er den altoverskyggende kapital.
“Dagene, dagene, dagene” er en aktuel bog, der på melankolsk- og humorisk vis formår at samle nogle af nutidens meste relevante emner: Arbejde, kapitalisme, me-too, selviscenesættelse, generationskløfter, sex og parforhold på en underholdende og vellykket måde.
Tone Schunnesson. ‘Dagene, dagene, dagene’. Roman. 266 sider. 225 kroner. Er udkommet på Gads Forlag.