Annonce

Arbejdet er kilden til al rigdom

Med sin hyldest til arbejdet demonstrerer Kaare Dybvad Bek, hvorfor Socialdemokratiet fortsat fører den idépolitiske konkurrence.
Foto: Forlaget Grønningen1/Grafisk afdeling. Fotografik: Emil Vendelbo Johansen
Kaare Dybvad Bek har skrevet et skarpt opgør med tidsånden, skriver Netavisen Pios chefredaktør, Niels Jespersen.
Med ‘Arbejdets land’ har udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek begået en sjældenhed i litteraturens verden:

En politisk debatbog, der undgår de sædvanlige floskler, ideologiske standardløsninger og klichéfyldte påstande, som ofte præger genren.

I stedet formår Dybvad overbevisende at levere en tekst, der er mere end blot endnu et udsagn i den evige debat om velfærdsstatens fremtid og betingelser.

'Arbejdets land' er et underspillet, men alligevel skarpt opgør med tidsåndens hyldest af kompromisløs individualisme.

Bogen er mindre ensidig end forgængeren ‘Udkantsmyten’ og mindre polemisk end ‘De lærdes tyranni’, men skurkene er de samme: Liberalisterne både på højre og venstrefløjen.

Dem, der har afindustrialiseret Vesten, akademiseret uddannelserne og som et ekko af fortidens aristokrater realiserer sig gennem forbrug og fritid frem for kilden til al rigdom: arbejde.

Hvor er den socialdemokratiske fertilitetspolitik?

Forfatteren trækker tråde tilbage til 1930'erne og formår at placere den nuværende socialdemokratiske kurs inden for en længere ideologisk ramme, meget i stil med det, Mattias Tesfaye gjorde i ‘Velkommen Mustafa’.

Her er til gengæld en af bogens mangler. Dybvad er bevidst om, hvordan befolkningsvækst var afgørende for 1930’ernes skandinaviske socialdemokrater. Dengang var frygten, at industrialiseringen ville afholde arbejderne fra at få børn.

Risikerer det kortsigtede fokus på arbejdskraft at afholde endnu flere fra at få børn? 

Svaret var en udvidelse af den offentlige service.

Er nutidens socialdemokrater lige så bevidste om behovet for flere børnefødsler? 

Risikerer det kortsigtede fokus på arbejdskraft at afholde endnu flere fra at få børn? 

Et spørgsmål, der også rejses af den ellers sympatisk indstillede konservative forfatter Christian Egander Skov.

Dybvad kan sin Rindal og sin Glistrup

Hvor bogen møder sin begrænsning, er i evnen til at tilbyde konkrete løsninger på de mange udfordringer, den identificerer.

Dybvad er overlegen i sin diagnosticering af de udfordringer, som det socialdemokratiske projekt står overfor.

Og han har overraskende stærkt fat i de borgerliges kritik af velfærdsstaten – ofte endda bedre end de selv har.

Men når det kommer til faktiske løsningsmodeller, bliver teksten mere tilbageholdende. For eksempel hvordan man sikrer, at danskerne bliver rige på deres arbejde og ikke på boligspekulation.

Med kritisk distance diskuterer Dybvad tidsåndens forførelse af det arbejdende folk til at søge væk fra det daglige slid

Det er måske også meget at kræve af en debatbog. “Arbejdets land” åbner op for en debat snarere end at afslutte den, og netop heri kunne der ligge en inspiration for fremtidige socialdemokratiske tænkere til at videreudvikle idéerne.

Dybvad argumenterer med udgangspunkt i den grundlæggende påstand, at vores kultur og samfundsmodel er skabt af og for dem, der arbejder, og herfra opbygger han en fortælling om nødvendigheden af at opretholde en stærk arbejdsetik for at sikre velfærdsstatens bæredygtighed.

Med kritisk distance diskuterer Dybvad tidsåndens forførelse af det arbejdende folk til at søge væk fra det daglige slid, og hermed også fra samfundets kollektive ansvar og solidaritet.

Problemet er ikke travlhed, men mangel på identitet

For arbejde er ikke alene nødvendigt for at finansiere vores velstandsniveau. Både i den nuværende socialdemokratiske velfærdsmodel, men i princippet også hvis vi havde levet i et mere liberalistisk samfund.

Arbejde er også identitetsgivende og skaber fællesskab. Når ungdommen er ramt af en trivselskrise, så er det ikke, fordi den har for meget at bestille, men fordi den mangler identitet.

Den er ikke blot et indlæg i en aktuel debat, men også et stykke velformuleret samfundskritik 

"Arbejdets land" er således en tankevækkende bog for alle, der interesserer sig for den socialdemokratiske bevægelses fremtid.

Den er ikke blot et indlæg i en aktuel debat, men også et stykke velformuleret samfundskritik, der ikke kan undgå at højne niveauet både i arbejderbevægelsen og i den offentlige debat.

Uanset hvor man står politisk, er der her tale om en bog, der burde være obligatorisk læsning for alle med en interesse i arbejdsmarkedets og velfærdssamfundets fremtid.

 

Kaare Dybvad Bek. ‘Arbejdets land’. 2023. 275 sider. Forlaget Grønningen 1. Udkommet 3. november 2023.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor skulle de somaliske kvinder arbejde i et land, hvor Berlingske skriver, at vandrerne i ghettoerne med 4-7 børn har 21-25.000 udbetalt passivt hver måned i kontanthjælp, børnetilskud, børnebidrag, boligstøtte og fritidstillæg? Det er kun danskerne med to børn, der ikke reproducerer sig selv, der henter sent i institution. Kaare Dybvad Bek burde skrive en bog om, at demografi er skæbne og at et folk, der forsvinder, er folkemord.

@ Peter Jensen
HOLD NU KÆFT og kom videre i dit latterlige, tomme og ensrettede liv

Jack Rene Melchior, Øl og Stoutentusiast fra DØE,

er det når du har smagt for meget på øl eller når du er ædru, at du kommer til at skrive med STORE bogstaver?

https://www.facebook.com/oelvaerket/posts/878769665604587/?locale=da_DK
.

Jeg tilgiver Jack Rene Melchior. Vi deler skæbnefællesskab uanset om han endnu ved det eller ej. Demografi er skæbne.

Het ærligt Kurt.
Er det virkelig det bedste du kan komme med. Et personligt angreb med år gammel artikel. Og hvad fanden bilder du dig egentlig ind. Forhold dig til det jeg skriver. F.Jols

Helt ærligt Jack

"Forhold dig til det jeg skriver" og det du skriver er: "HOLD NU KÆFT og kom videre i dit latterlige, tomme og ensrettede liv".

det er det jeg forholder mig til. Og mon ikke det passer bedre på dig selv.

"Et personligt angreb ..." nej, det var et spørgsmål om du er påvirket af alkohol når du skriver dine kommentarer eller ikke
.

Når først muslimerne og er smidt ud af landet (og støjsenderen Jack René Melchior er velkommen til at rejse med), så er der ingen danskere der kommer til at tjene mere på deres bopæl end på deres arbejde i en lang årrække. Det garanterer jeg for.

Nogle skriver en bog!

Andre laver en film!

En film hvor en gymnasieklasse bedes komme med forslag til at løse pædagog-manglen i lille Danmark!

Ikke en samling socialdemokratiske DSUere!

Men en gymnasieklasse med en bred almen samling af danske unge der formåede at bryde den sociale arv og komme i gymnasiet!

Måske Kaare skulle følge ideen op!

Et forslag var at et pædagog-job efter god østtysk model giver retten til en gratis bolig/lejlighed i kommunen!

Arbejdsudbuddet følger således boligudbuddet!

CO2 afgifter på kørsel i storbyerne kunne evt. finansiere boligerne til pædagogerne!

Et voila!

Pludselig vil 20% af Danmarks unge pludselig være pædagog!

Blot for at få chancen for at flytte hjemmefra!

God undervisning inddrager altid eleverne!

Kaares bogudgivelse kan give god inspiration i samfundsfag på ungdomsuddannelserne!

Men i virkeligheden kender de unge godt svaret selv!

Hvis man er en god underviser!

Fantastisk hvad gode pædagoger kan få frem i mine børn!

I anden lektion kan 2. G’erne få opgaven:

Hvordan kan arbejdsmarkedet indrettes så mor/far ikke behøver at hente barnet 5 minutter før lukketid?

2.G’ere er så kvikke at ideerne flyder så hurtigt, så alle bør “med Alex Vanoupslagh egne ord” slippe for top-top misundelses-skatten”!

Danmark er et fælles projekt!

Filmen og bogen er ikke blot et indlæg i en aktuel debat, men også et stykke velformuleret samfundskritik, der ikke kan undgå at højne niveauet både i arbejderbevægelsen og i den offentlige debat.

Hvordan sikrer Danmark sig arbejdskraft til 15.000 manglende pædagogstillinger!

Se filmen! Læs bogen!

Det er fedt at være pædagog!

Og hvis lønnen var dobbelt så stor, ja, så ville selv drengene i 2. G overveje velfærds-Jobbet!

Thi så ville man jo bryde den sociale arv!

Men Mette valgte skattelettelserne!

Pia Olsen Dyhr rystede på hovedet i dagens spørgetime!

Enhver sin bog!

Enhver sin film!

Men nu er filmen allerede knækket!

Der mangler 15.000 uddannede pædagoger!

Giv dem fri bil og bolig!

Problemet er løst!

Arbejdets land!

Her må jeg bøje mig og erklære mig fuldstændig enig: giv hver ansat pædagog en komfortabel og superbillig lejlighed tæt på arbejdspladsen. Problem solved. Hvor svært kan det være?

Vi socialdemokrater har jo, via lovgivning, medvirket til at også mænd kan føde børn. Om det så vil fordoble antallet af børnefødsler, det må tiden vise...

Og hvis ikke, så må vi få nogle RUC-forskere til at undersøge, hvorfor mænd ikke føder flere børn, end de gør.
Skyldes det mon den offentlige service? Fremtidsangst? Karriereræset, hamsterhjulet, sociale medier eller noget helt andet?

Jeg kan anbefale chefredaktøren at læse Bertrand Russells "In Praise of Idleness" fra 1932, hvori det bl. a. påvises, at skønmaling af arbejdets velsignelser altid er kommet fra repræsentanter for de arbejdsfri klasser (politikere, chefredaktører etc.) og kun sjældent fra de mennesker, som rent faktisk arbejder for føden.

Min navnebror Niels har fat i noget.

Det er et paradoks, at det arbejdsfyldte liv især hyldes af ideologiserende akademikere, - og sjovt nok lidt mindre af ufaglærte, omsorgsmedarbejdere og andre, som er mere udsatte for nedslidning - være sig fysisk eller mentalt..

Men når det er sagt, så deler jeg f.s.v. Kaare Dybvad Becks utilslørede foragt for den gruppe af ekstremt priviligerede mennesker, som først tager en lang videregående samfundsbetalt uddannelse, og derefter gør sig til bannerførere for en stort set arbejdsfri tilværelse som tidligt tilbagetrukne, skattebetalingsfornægtende solister uden respekt for den kollektive sammenhængskraft. Hvad blev der lige af, at dem med mange evner kunne og skulle man også forvente lidt mere af (som bidrag til det fælles samfund forstås).