Der er en kollektiv forståelse blandt politikere og meningsdannere om at vi nu er ude af finanskrisen, hvilket vi i grunden også er. Men selvom finanskrisen har sluppet sit mørke greb om Danmark, kan LO-familierne stadig ikke nyde godt af det.

Økonomi går op og ned, men det virker som om at det kun er de rige, der kan mærke det opsving vi står i nu. Vi ser en regering, der sammen med Dansk Folkeparti, har lavet en finanslovsaftale som er dybt asocial, og rammer helt skævt.

Dåsebajere frem for nedslidte

Finansloven sikrer billige dåsebajere, men glemmer de hårdtarbejdende LO-familier, som stadig skal lede langt efter muligheden for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Der er nemlig mange faggrupper hvor levealderen er alarmerende tæt på pensionsalderen.

Det betyder for mange LO-familier at man godt kan glemme tanken om at være frisk nok til at lege med børnebørnene, når man rammer pensionsalderen. Det syntes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Og jeg bliver ærlig talt sur over at Dansk Folkeparti bliver ved med at påstå, at de kæmper de ældres sag, når de faktisk gør det modsatte.

Man kan godt glemme tanken om at være frisk nok til at lege med børnebørnene

Ud over at man i et samfundsøkonomisk opsving burde prioritere at se på muligheden for at sætte pensionsalderen ned, er der også andre ting der burde komme før billigere privatfly, som også er en del af regeringen og Dansk Folkepartis finanslov. I mine øjne er det oplagt at se på det kollektive sikkerhedsnet.

Dagpenge og kontanthjælp er en af de ting der i mange år er blevet skåret enormt meget på. Det er i mine øjne oplagt, at nu hvor vi er i et opsving at se på hvilke muligheder vi som samfund har for at sikrer at os lønmodtagere har et bedre sikkerhedsnet. Derfor burde dagpengene sættes op, så der ikke er så stor usikkerhed som der er i dag.

Nedskæringer på den kommunale efteruddannelse

Til sidst vil jeg nævne en tredje ting, der er oplagt at prioriterer, nu hvor såret fra finanskrisen er ved at hele, nemlig uddannelse og efteruddannelse. Det forholder sig sådan at der, trods den positive udvikling i at få ledige i arbejde, stadig er over 3000 flere ledige fynboer end før krisen. Det vil jeg mene skal mane til handling.

Der er stadig er over 3000 flere ledige fynboer end før krisen

En oplagt løsning på problemet er at efteruddanne de ledige fynboer til at kunne tage de job som virksomhederne efterspørger. Men også her har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at nedprioritere de LO-Familier, der kæmper for at komme ud af ledighedskøen. Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig frataget kommunerne muligheden for at få refunderet de penge der bliver brugt på efteruddannelse ude i kommunerne. Hvilket vil sige at kommunerne ikke har råd til at efteruddanne ledige på samme måde som tidligere.

Skuffelse på vegne af LO-familier 

Generelt vil jeg sige at jeg er skuffet. Skuffet på vegne af de LO-familier der mister muligheden for en værdig tilbagetrækning, skuffet på vegne af de LO-familier som konstant skal være bange for at miste jobbet fordi sikkerhedsnettet er gennemhullet, og skuffet på vegne af de LO-familier, der vil gøre alt for at komme i job, men ikke kan, fordi regeringen har sparet for at få råd til at sætte prisen ned på dåsebejere.

Skuffet på vegne af de LO-familier der vil gøre alt for at komme i job

Der er brug for bedre politiske prioriteringer, hvilket jeg håber vi får efter folketingsvalget.