Bøger: Det almindelige Danmark lever i samtidslitteraturen

Forfattere som Peder Frederik Jensen og Olga Ravn er bare to eksempler på, at samtidslitteraturen lige nu giver plads til almindelige menneskes erfaringer.
En selvoptaget socialdemokrat mejer en udsat avisdreng fra underklassen ned, mens han er ude at tjene til føden. Bang!

Sådan begynder romanen “Det Danmark, du kender” skrevet af Peder Frederik Jensen. En harmdirrende samfundskritik, der udkom for nylig, og som gennem 300 sider fremragende beskriver et Danmark, vi ironisk nok ikke allesammen er helt så bekendt med.

Fortællingen er et brutalt billede på det misforhold mellem borgere og politikere, der i disse år præger demokratier verden over. Men det er også mere end det.

Samtidig skriver Peder Frederik Jensen sig nemlig ind i en litterær tendens, hvor helt almindelige liv ikke kun er omdrejningspunktet, men hvor også en stærk trang til at ændre kriseramt verden til bedre sætter sig igennem.

Bøgernes hverdagsdanmark

Tag bare Kristian Bang Foss’ “Frank vender hjem”, Asta Olivia Nordenhoffs “Penge på lommen”, Thomas Korsgaards “Hvis der skulle komme et menneske forbi” og “En dag ville vi grine af det”, Erik Trigger Olesens “Guldklumpen”, Morten Papes “Planen” og “Guds bedste børn”, Sebastian Bunes “Min familie”, Merete Pryds Helles “Folkets skønhed”, Yahya Hassans to digtsamlinger og Jonas T. Bengtsons “Fra blokken.”

Disse er bare et lille udpluk af de anmelderroste og for nogens vedkommende også prisvindende bøger, der i de senere år skildrer erfaringer blandt helt almindelige danskere.

Hertil kommer den massive og mindst lige så inspirerende bølge af skønlitterære bøger, der lige for tiden beskæftiger sig med køn og identitet:

Laura Ringos “Fødedygtig”, Olga Ravns “Mit arbejde”, Sara Omars to romaner “Skyggedanseren” og “Dødevaskeren”, Linda Karen Prahl J.’s ”Stabilgrus”, Charlot Roslevs “Rift” og mange, mange flere.

Vores samtidslitteratur gør dermed det, som kritikere og kulturelle meningsdannere nu og da har for vane at sige, den ellers ikke gør, nemlig, at give ordet til det helt almindelige Danmark og dets hverdagserfaringer.

Socialrealistiske træk

På den ene side gælder det bøger, der drevet af formeksperimenter og en stærk virkelighedshunger. På den anden side har vi at gøre med en gruppe forfattere, der udviser et ekstraordinært politisk engagement, der strækker sig udover deres tekster.

Man kan for eksempel ikke læse Morten Papes romaner for kun teksterne om at gøre. Man bliver simpelthen nødt til at tage hensyn til, hvem Morten Pape er, og hvor han kommer fra, hvis vil forstå teksten tilstrækkelig.

Afspejler et Danmark med voksende ulighed

Det gør Peder Frederik Jensen også. Men hvad angår “Det Danmark, vi kender” spiller det selvbiografiske ikke den store rolle.

Selvom begge er udtryk for en konjunkturfølsom litteratur, der afspejler et Danmark med voksende ulighed, er Laura Ringos folkeskoleroman ”Fødedygtig” genremæssigt tættere på Peder Frederik Jensen med deres præcise og ubesmykket virkelighedsgengivelse fri for autofiktiv indblanding.

Det ændrer dog ikke på, at socialrealismen er et tydeligt genretræk, der kendetegner en række af disse forfattere.

Forfattere, der giver stemme til, som den defineres i Den Store Danske Encyklopædi, “emner med et socialt indhold og sigte og ansporer læseren til at tage stilling” - lige fra Morten Pape og Peder Frederik Jensen til Erik ’Trigger’ Olesen til Asta Olivia Nordenhof.

Opgør med realismen

Det interessante og nye ved lige netop de bøger, er dog mest af alt, at de ikke nødvendigvis skelner mellem realisme og eksperiment.

Dem, der så DR2’s Bogfestival for nylig, husker måske også, at Olga Ravns seneste roman ”Mit arbejde” ifølge forfatteren selv er et opgør med autofiktion og realisme: 

”Jeg er ret kritisk overfor den her ide om, at der findes én sandhed, og det vil ikke give mening for mig at skrive en roman, hvor vi har en begyndelse, én midte, én slutning, fordi sådan tror jeg ikke rigtig livet ser ud.”

En genrehybrid, der bl.a. byder på hele tretten begyndelser og ni slutninger

Med sin flerstemmige og fragmenterede fortælling om Anna, der bliver mor og fødselsdeprimeret, er romanen da også lidt af en genrehybrid, der bl.a. byder på hele tretten begyndelser og ni slutninger.

Alt sammen i bestræbelsen på at skabe en mere genkendelig virkelighedsoplevelse, som realisme-genren traditionelt ikke indeholder.

Lige netop det greb ses også i Asta Olivia Nordenhofs ”Penge på lommen”, hvor en selvbiografisk fortæller nærmest illusionsbrydende blander sig i fortællingen om parret Kurt og Maggie og deres smadrede liv i Nyborg.

Politisk potentiale

Men udover, at det for nogle booster realisme-genren med en øget ægthedsfølelse, end rå replikker og trøstesløse miljøer ville kunne gøre det alene. Så kan det også transmittere et erfaret misforhold hjemme i privaten eller ude samfundet.

Samtidslitteraturen har i de senere år generelt rykket sig fra bare at fungere mere løsrevet fra det omkringliggende samfund til at indgå i et stadigt mere dynamisk forhold til den verden, bogen eksisterer i.

Et fremragende billede på en tid, hvor den gamle verdensorden er under genforhandling

Egentlig er det også det, der sker i Peder Frederik Jensens ”Det Danmark, du kender”, hvis titel direkte konfronterer en socialdemokratisk dagsorden, der langt fra stemmer med danskernes egne realiteter.

Også selvom romanen altså ikke trækker på samme selvbiografiske pirring som Morten Pape eller Olga Ravn - eller for den sags skyld Yahya Hassan.

Som et fremragende billede på en tid, hvor den gamle verdensorden er under genforhandling - uanset om vi snakker #MeToo, De Gule Veste eller Black Lives Matters – er disse bøger udtryk for en afironisering eller en alvor, som man ikke har set i et godt stykke tid.

Hvordan man end vender og drejer det har uanset tale om en voksende tendens i samtidslitteraturen at gøre.

Godt nok har enkelte forfattere naturligvis deres individuelle særpræg, men deres virkelighedshungrende bøger har stadig modet til at sætte det almindelige Danmark til debat.

Kulturskribent og anmelder


placeholder

Kommentarer

Jamen, tag jer nu sammen, almindelige kvindeliv er skildret overalt i den danske samtids-litteratur i dag. Der må være en blind vinkel på redaktionen.

Annonce