EU-debat: Det er så yndigt at følges ad

Der er altså ingen guldbryllupskrise at spore i Danmarks forhold til EU, skriver medlem af Europa-Parlamentet i anledning af 50 års dansk medlemsskab.
Foto: Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet.
Christel Schaldemose (S), Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet.
I år fejrer Danmark guldbryllup med EU. Enhver stor mærkedag er en anledning til at evaluere partnerskabet. Og som altid er der både op- og nedture at se tilbage på.

Lad os fokusere på det positive først: Danmark ønsker ikke en skilsmisse.

Faktisk har danskernes opbakning til EU aldrig været større.

Og med god grund: Danmark  er et lille land med en åben økonomi, der har stor gavn af de muligheder, som EU’s indre marked giver.

For eksempel er mere end 20 procent af de danske arbejdspladser direkte bundet op på EU’s indre marked.

Kriserne stod i kø

Men den største test af et ægteskab handler om, hvordan man håndterer de kriser, man møder sammen. Og de sidste par år har virkelig budt på kriser for EU: corona-pandemien, krigen i Ukraine og nu den forestående energi- og inflationskrise.

Her har EU vist sit værd.

Med samarbejde og sammenhold lykkedes det EU at sikre værnemidler og vacciner nok til regionen og samtidig give et væsentligt bidrag til vaccinationen af hele verden gennem Covax-samarbejdet.

Vi har bevist det modsatte: at når internationale regler og europæiske værdier bliver angrebet, så står vi sammen

I stedet for at gå hvert til sit, rykkede vi tættere sammen. Det gjorde vi også, da Rusland indledte sin krig mod Ukraine. Putin forregnede sig.

Han troede han kunne vinde krigen hurtigt og samtidig splitte EU, splitte Vesten. Vi har bevist det modsatte: at når internationale regler og europæiske værdier bliver angrebet, så står vi sammen.

Mindsteløn er et skår i glæden

Der er altså ingen guldbryllupskrise at spore i Danmarks forhold til EU. Men hvis vi ser på, hvad næste skridt for samarbejdet er, kan der blive brug for at sætte foden ned.

For lige så vigtigt og rigtigt det er, at EU finder løsninger på de store kriser, hvor medlemslandene kommer til kort: pandemier, krige, klimakrisen, ligeså vigtigt er det, at vi fortsat håndhæver EU’s motto ”Forenet i mangfoldighed” og lader medlemslandene være forskellige.

Der skal være plads til begge parter i et ægteskab.

En reel udfordring for Danmarks troskab over for EU er forslaget om en europæisk mindsteløn.

Den er måske det bedste eksempel på alt det, som EU-samarbejdet ikke skal være: en ”one size fits all”-løsning, der udfordrer gode, nationale løsninger, som den danske model.

En model der gennem mange år har sikret, at Danmark har en af EUs højeste levestandarder og har jobs folk kan leve af.

Fokus på de grænseoverskridende problemer

EU skal ikke detailregulere, men fokusere på de grænseoverskridende problemer, der kræver grænseoverskridende løsninger.

EU skal fokusere på de problemer, der er så store, at selv det største medlemsland bliver for lille til at løse problemet alene. Dét er et godt samarbejde. Dét er et stærkt ægteskab: hvor en plus en giver mere end to.

Og der er nok at tage fat på, for eksempel når det kommer til klima. Bare denne sommer oplevede Europa den værste tørke i en menneskealder. Det er gået hårdt ud over natur og miljø mange steder i Europa.

Og det kan ikke længere bortforklares: Det skyldes den menneskeskabte, globale opvarmning.

Vi er nødt til at holde farten oppe på den grønne omstilling. Og her er EU uundværlig, for det batter først for alvor, når vi er mange, der trækker i samme retning.

Kan skabe en grundlæggende ny økonomi

På samme måde skal EU være med til at øge tempoet, når det kommer til digitalisering. I dag står cirka en tredjedel af verdens robotter på kinesiske fabrikshaller og USA er lysår foran os, når det kommer til brug af kunstig intelligens.

Det skal vi have indhentet. Ikke bare af økonomiske og konkurrencemæssige årsager, men også hvis EU skal være med til at sætte de etiske rammer for fremtidens teknologier.

Det er et partnerskab, som Danmark langt fra er færdig med.

Jeg tror på, at EU kan være med til at skabe en grundlæggende ny økonomi, hvor digitalisering, genanvendelighed og bæredygtighed er de gennemgribende principper.

Det handler om at skabe fremtidens arbejdspladser. Og sikre fremtidens samfund.

I år fejrer vi 50 års medlemskab af EU. Det er et partnerskab, som Danmark langt fra er færdig med.

Der meget at fejre, også meget mere end hvad jeg her kan nå at opridse, men der er også fortsat meget at tage fat på. Det kan vi gøre med Danmark i hjertet af EU.

 

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danske husejere skal da nok få noget at juble over, mår EU får gennemtrumfet at danske huse skal energirenoveres for 100vis af milliarder, med det resultat at mange tusinde huse bliver usælgelige og må rives ned, og lige så mange går på tvangsauktion. Alt sammen pga. uduelige og kortsigtede politikere, der gjorde Europa afhængig af Rusland.
Det er nu de samme "fremsynede" politikere der er i gang med at indføre katastrofe nr. 2.

Enig

Hvis det bliver til virkelighed må EU gå i front - kun 1, skriver et, arbejdssted!!!
Desuden færre ansatte, lavere løn/honorarer/vederlag + ingen blyantspenge, færre goder, ...

"Som besluttet af regeringslederne i EU's medlemsstater (Det Europæiske Råd) i 1992 har Parlamentet tre arbejdssteder – Strasbourg (det officielle hjemsted), Bruxelles og Luxembourg. Det har i alt 29 bygninger på tre arbejdssteder. Det har også visse bygninger i andre medlemsstater, hvor Europa-Parlamentets Forbindelseskontorer er placeret".
https://www.europarl.europa.eu/news/da/faq/23/parlamentets-bygninger
.

En korrektion til beskrivelsen af direktivet om passende mindsteløn: Det opererer netop ikke med en “one size fits all” model men giver derimod plads til både overenskomstregulerede og lovregulerede modeller.

Annonce

Annonce