En ond cirkel truer folkeskolen

Danmark er faktisk et af de lande i OECD, hvor de fleste elever går på privatskole. Opdelingen i A- og B-hold handler derfor i høj grad os om privatskolerne.
Det er en kendsgerning, at en meget høj andel af børnene i Danmark går på privatskole.

Danmark er faktisk et af de lande i OECD, hvor de fleste elever går på privatskole. Danmark ligger på en fjerdeplads ud af 23 udvalgte OECD-lande. Kun Storbritannien, Spanien og Belgien ligger højere, når vi ser på statistikken over antallet af børn, der går på privatskoler.

En ond cirkel, der svækker folkeskolen 

Tilstrømningen til privatskolerne er især høj i udskolingen, hvor mere end hver femte elev i landet går på en privatskole.

Når man har disse kendsgerninger og denne kontekst for øje, bør man tænke over, hvorfor der skal skæres i alle de tilskud, der kun går til de stærke elever. De stærke elever er i forvejen på privatskolerne, og de har i lang tid fået flere ressourcer. Tilstrømningen til privatskolerne er sket på bekostning af folkeskolerne. Det er en bekymrende udvikling, der skaber en ond cirkel, for når folkeskolen står svækket, får det forældrene til at tænke, at det ikke skal gå ud over vores barn, og derfor vælger de privatskolen.

Tilstrømningen til privatskolerne er sket på bekostning af folkeskolerne

Når børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lukker en national enhed til særligt talentfulde børn for at spare 65 millioner kroner for i stedet at give dem til folkeskolen, skal det siges, at folkeskolen kun har fået en lille smule penge tilbage. Der skal meget mere til, for at folkeskolen kan blive attraktiv for de ressourcestærke forældre og børn.

Opdeling i A- og B-hold  er ikke hvad Danmark står for

Nej, problemet i folkeskolen eller på privatskolerne er ikke, at der sidder dygtige elever, som ikke ved, hvad de skal foretage sig. Problemet er, at folkeskolen efterhånden har mange elever, der ikke er disciplinerede til at gå i skole. Der er ikke personale nok til at håndtere børn med sociale og psykiske problemer, og det er det, som forstyrrer de andre elevers undervisning.

Vi kan bebrejde de politikere, der har svækket folkeskolen

Jeg har nu i to år prøvet at arbejde på både en privatskole og en folkeskole. Jeg har lagt mærke til, at forældrene er ret hurtige til at reagere, når deres barn ikke trives i skolen. De stiller større krav, og meget forståeligt er de ikke interesserede i, at deres barn skal være forsøgskanin, hvis klassen ikke fungerer optimalt. Det kan vi ikke bebrejde forældrene; men vi kan bebrejde de politikere, der har svækket folkeskolen.

Hvis Danmark skal kendes i verden som det land, hvor man sætter sammenhængskraften højere end egoismen, og hvor vi bliver ved med at få international anerkendelse for at lære børn empati i skolen, så skal man holde op med at opdele de danske skoler i A- og B-hold.

Ud over en ulige ressourcefordeling, der har ramt Danmark hårdt, og som har medført, at folkeskolerne mister ca. en milliard kroner om året, så er der kommet et andet problem.

Flere svage elever - færre stærke elever 

Antallet af børn, især med anden etnisk baggrund end dansk, er steget sammen med problemerne med klassedisciplinen. Der dannes grupper både i og uden for skolen, hvor man klistrer sig sammen i en etnisk opdeling, der kan virke truende, især når grupperne færdes i det offentlige rum på denne facon, og det fremmer ikke integrationen.

Der er brug for ekspertise, og der er brug for ekstra ressourcer, som folkeskolen ikke har. Derfor skal der ikke klages over, at de sølle 65 millioner er flyttet over til folkeskolerne. Udfordringerne er meget store, og derfor skal der i fremtiden sættes flere penge og flere lærere af til folkeskolerne, fordi de har mistet mange elever, Og de elever, der er tilbage, kræver ekstra ressourcer, fordi de stærke elever forsvinder.

De elever, der er tilbage, kræver ekstra ressourcer, fordi de stærke elever forsvinder

Hvis man er en dygtig elev og ikke ved, hvad man skal lave, er der herfra en lille opfordring til, at man sagtens kan hjælpe de andre børn. Man bliver endnu dygtigere ved at hjælpe andre elever i klassen. Formidling er med til at styrke ens forståelse af ny viden.

Spar ikke!

Spar ikke på folkeskolen. Den er samfundets byggesten. Her formes de kommende generationer. Hvis Danmark skal anerkendes i verden for at være et omsorgsfuldt samfund, så skal vi helt afgjort styrke folkeskolen, som er stærkt svækket efter mange års forsømmelse.

Folkeskolen er samfundets byggesten
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvilken dokumentation er der for at det er de stærke børn der flytter til privatskoler? Det kan lige så vel være børn til forældre der kan se at deres barn mistrives og hellere vil anvende penge på et mere roligt skoletilbud.(Læs eventuelt: https://www.fsl.dk/media/2285/fakta_defrieskolerogl%C3%A6rerne2017.pdf)
Der bliver ikke fjernet penge fra kommuneskolen til privatskolen, derimod skal forældre, der sætter deres barn på privatskole fortsat betale en del af den kommunale skole i kraft af koblingsprocenten.
Socialdemokratiet valgte i 2013 at ændre den kommunale skole ganske gennemgribende og der skal den virkelige årsag til problemerne findes. Effektivisering, større klasser, inklusion og fra tidligere tiders krav - undervisningsdifferentiering, der aldrig blev effektivt implementeret.

Annonce