Det drejer sig om de to store folkepartier Socialdemokratiet og Venstre, der trods mulig tilbagegang, vil sætte sig på langt størstedelen af borgmesterposterne.
Men også de konservative og SF der har prioriteret det lokale græsrodsarbejde, vil sandsynligvis blive belønnet med flere byrødder.
Omvendt bliver valget en pauver omgang for “mode”-partierne på yderfløjene, som er dygtige til at gribe folkestemningen, men som forsømmer at udvikle konkrete løsninger på de problemer der optager vælgerne lokalt.
Man siger, at når fire danskere mødes, så starter de en forening.
Danmark er et organisationsland og når almindelige lønmodtagere herhjemme har opnået et velstandsniveau som er sjældent, selv i veludviklede rige lande, så skyldes det sammenhold og aktiv deltagelse i folkestyret.
I mange lande er det sådan, at det med at stemme ved valgene primært er noget der optager dem med lange uddannelser og gode lønninger. Resultatet er et skævt folkestyre, hvor elitens interesser kommer forud for flertallets.
Også I Danmark er stemmetallene ved en række valg faretruende nedadgående. Ved sidste kommunalvalg i 2017, var det således kun 60 procent af københavnerne, der valgte at afgive deres stemme.
På landsplan var stemmeprocenten bedre, men følger samme bekymrende tendens.
Hvis danske lønmodtagere ønsker, at deres interesser bliver varetaget, så er det afgørende at de bruger stemmen i morgen.
Der er mange gode kandidater med mangfoldig baggrund at vælge fra, men bedst ville det være, om der rundt omkring i byrådene blev valgt en række stærke lønmodtagerrepræsentanter ind.
Når det ikke er lige meget hvad kandidaterne har brugt deres arbejdsliv på, så er det fordi politik har en tendens til at blive udøvet af de få på vegne af de mange. Har man ikke selv oplevet at have et fysisk nedslidende job eller arbejde i et branche med høj ledighed, så kan det være svært at forstå det liv som flertallet lever.
Flertallet af lokale byrødder er cirka så langt fra fordommen om levebrødspolitikere, som man kan komme. Når plakaterne i weekenden skal pilles ned, så bliver det i de fleste tilfælde gjort af kandidaterne selv, som i øvrigt oftest også selv har betalt for plakaten.
Og kommer man ind, så kan det være svært at kombinere byrådsarbejdet med et almindeligt lønmodtagerliv med faste mødetider.
Her har akademikere og andre kontorarbejdere, der kan flexe og arbejde hjemmefra og svare på mails i arbejdstiden en enorm fordel.
Fagforeningen 3F har gjort det nemt at holde øje med deres lokale kandidater. Her er et godt sted at starte, men flere af de andre forbund har stærke lokale bud på byrødder. Det vigtigste er at lønmodtager-Danmark får et godt valg.
Kommentarer
Jeg er selv 3Fer, og kan sagtens følge tankegangen bag initiativet med denne kandidatliste, men når alt kommer til alt, vil jeg i sidste ende stemme på den kandidat (stemmer altid personligt), som jeg er mest enig med i de væsentligste sager, så længe denne kandidat fremstår som et fornuftig og pragmatisk menneske med godt med jordforbindelse. Også selvom han/hun ikke har et job, der ligner mit.
Uanstændigt at beskrive Fx Enhedslisten som et modeparti. Her skygger redaktørens simplificerede og personlige antipati vist for nøgternhed.
Jeg er ikke enig i af Venstre er et 'folkeparti'.
Stærke lønmodtagerrepræsentanter?
Hvad med stærke repræsentanter for børn og pensionister?
Jeg foretrækker at stemme på en person der arbejder for hvad der er bedst for helheden i kommunen eller regionen og dermed for alle og ikke på en person som lader sig påvirke af lobbyister fra ældresagen eller grupper af børnefamilier m.m.
Bent, hvis vores politikere ikke lytter til ønsker, gode forslag og argumenter fra vælgerne (altså ikke lobbyister) har vi så indflydelse? Men det var nok heller ikke det du mente.
Jeg stemmer på en person fra lokalområdet uafhængigt af partifarve.
Demokrati kan organiseres på mange måder. Nogle er bedre til at organisere sig end andre. Nogle er så velorganiserede at de sender selv ministre inclusive statsministeren ud for at få lånte fjer. Nogle deler ord verbale som skrevne ud for at orientere om deres drømme og hvad de vil arbejde for i demokratiets have. Andre deler slik og godter og endda røde roser ud for at håbe på en plads i demokratiets have. Andre nøjes med at hænge halvmuntert i girafhøjde rundt omkring i bybilledet, selv langt ude på landet! Og så er der alle de sociale medier hvor fantasien får frit løb.
En plads i demokratiets have er eftertragtet!
Demokrati kan udøves på mange måder. Det største dyr på savannen går efter kæderne, der viser positionen “jeg er den største”. Men de rigtig store der formår at tænke langt inviterer alle til et bredt samarbejde, hvor næste valg er tænkt ind i politikken.
Demokrati hvor flest muligt bliver glade og tilfredse med deres liv, er svært at beskrive 100%.
Om du lader dig repræsentere af ligesindede, der bærer de samme tatoveringer eller t-shirts som dig selv, eller du sætter din lid til kollegaen i foreningen, eller stemmer på din bankrådgiver, dit barns pædagog eller lærer, eller du blot lader dig fascinerede af et skønt ansigt gengivet i 100 plakater ved frakørslen fra Bilka, eller du har hørt en kandidat der sagde det du allerhelst ville høre i dagene omkring den 16. november.
Ja, det er alt sammen ligegyldigt! Valget er dit! Dråben i det demokratiske hav, der måske får en magtfuldkommen borgmester til at falde til fordel for nytænkning, tidens svar på tidens problemer.
Hver stemme er en dråbe fornuft der tilsættes til den virkelighed, som vi alle bilder os ind at leve i! Om virkeligheden viser sig at være en anden onsdag morgen, er den virkelighed som vores øverste demokratiske leder i disse post-corona-tider desillusioneret betegner som: “Lev med det!”
Og det gør vi så i de næste fire år!
Med mindre folk vækkes til demonstrationer imod skolenedlæggelser, imod asylcentre, imod en ny broforbindelse, imod nye vindmøller, imod en kæmpe solcellepark, eller imod forurenet grundvand!
Danskere er gode demokrater på kryds og tværs af foreninger, når enkeltindivider vækker dem til dåd!
Ellers betales det meste af demokratiet fra medlemskabets kontingent, hvoraf nogle er fradragsberettigede!
Tænk hvis et medlemsskab af skolebestyrelsen, børnehavebestyrelsen, vuggestuebestyrelsen, plejehjemsbestyrelsen, patientforeningsbestyrelsen, osv, kunne trækkes fra i skat!
Hvilken anden kommuneskat ville vi så ikke have rundt omkring i det danske land!
De unges nye 250 kvadratmeter Greta Thunberg huse!
Sammenlignet med et klasselokale uden genvex, uden egne toiletter til drenge og piger og dem midt imellem, uden udenomsplads og grønne områder, osv, osv.
Standarden i den offentlige sektor er som set fra en fattig 3Fer.
Og det til trods for alle de rige skatteydere, hvoraf 22% med egne børn har råd til privatskoleplads til egne børn!
Standarden sættes af den du sætter dit kryds ved! “Lev med det!”
Statsministeren har brugt pengene!
19 milliarder er pist borte!
I det årlige statsbudget er der normalt ca. 5-6 milliarder som støttepartierne kan få lov at få indflydelse på!
De nye byrådspolitikere får fire hårde år med nedskæringer år efter år!
Nye mærkesager får en hård tid, med mindre de er løsningen på tidens udfordringer!
I Holstebro kommune, hvor 180 skatte-betalende virksomheder er sat på stand-by på grund af minken, bliver prioriteringerne hårdfine!
Folkeskoler og de gamle går en hård tid i møde!
Socialdemokratisk kultur står over for en kulturrevolution!
De nye løsninger kan måske for en stund få Holstebro på landkortet frem for Herning.
Med mindre Herning tager al tøjproduktion hjem fra udlandet og bidrager positivt på klimaudfordringerne!
Det meste styres fra EU ...så har vi overhovedet brug for Christiansborg og de mange mand ,der gerne vil "lukkes ind i varmen" derude i kommunerne.Og i byrådene. De fleste af dem pønser kun på at få sig en plads på borgen.Et "ben at gnave på".Så de kan være forsørget resten af livet.