☰
☰
Annonce
Ny bog sætter fingeren på arbejdsmarkedets ømme tå
'Digitale arbejdsmarkeder – fra jobs til opgave' varsler en snigende erstatning af ”jobs” med ”opgaver” med betydelige konsekvenser for arbejde, overenskomster og velfærd.
De to arbejdsmarkedsforskere Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen samler og diskuterer i deres korte og lettilgængelige bog 'Digitale arbejdsmarkeder – fra jobs til opgave' de danske erfaringer med platformsarbejde.
Da bogen samtidig leverer en kort og præcis begrebsafklaring om platforme og lidt bredere den danske model er den et godt sted at starte, hvis man vil et spadestik dybere ind i diskussionen af det danske arbejdsmarkeds udvikling.
Revolutionen er afblæst
Deres første hovedpointe er, at den ekspotentielle vækst i platforme og arbejdere på platformene helt klart er udeblevet.
Selv hvis deres tal er lavt sat, fordi mange unge eller udenlandske platformsarbejdere måske ikke bliver fanget i undersøgelserne, er der intet der tyder på massiv vækst.
Andelen af danskere med indtægt fra en arbejdsplatform i løbet af 2019 var kun knap 1 procent. Et tal der ikke har ikke rokket sig i flere år.
Ikke nok med, at få tjener penge som platformsarbejdere, de tjener heller ikke ret meget. Langt hovedparten af dem tjener under 25.000 kr. om året, hvilket tyder på at meget få er fuldtidsbeskæftiget via platforme.
Så revolutionen er afblæst, men måske står en stille reform af ”arbejde” for døren. Måske sker der en snigende delvis erstatning af ”jobs” med ”opgaver” med de konsekvenser for arbejde, overenskomster og velfærd, det kan have?
Gig work-platforme og freelance-platforme
Forskernes anden hovedpointe er, at der i Danmark kan identificeres to former for platforme med forskellige typer opgaver, opgaveløsere og organisering: Gig work-platforme og freelance-platforme.
Gig work-platforme er karakteriseret ved at håndtere småopgaver af manuel, ofte ufaglært karakter.
Disse platforme kan standardisere platformsudvekslingen af opgaver og centraliserer ofte løsninger og prisstruktur. Freelance-platforme formidler derimod større og mere specialiserede opgaver, typisk efter individuelt aftalte forhold mellem opgaveudbyder og platformsarbejderen.
En tredje og i Danmark mindre udbredt model er crowd work-platformen, hvor helt små opgaver løses online – en ekstrem variant af denne er click-work. Gig work-platforme og freelance-platforme udfordrer det danske arbejdsmarked på hver sin måde.
Det udfordrer også det traditionelle arbejdsmarked
Gig work-platforme kan give grupper på kanten af arbejdsmarkedet en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Men det udfordrer også det traditionelle arbejdsmarked.
Andre virksomheder kan opleve ulige konkurrencevilkår, platformsarbejderne kan opleve stor usikkerhed ift. opgavernes omfang og forudsigelighed og resten af arbejdsmarkedet kan frygte en snigende dumping af løn og arbejdsforhold.
Omvendt udgør freelance-platforme typisk ikke en stor risiko for løndumping, da der er tale om specialister, der har en betydelig selvstændig forhandlingskraft.
Men også her er risici. For freelanceren kan det være svært at sikre sig efteruddannelse. Samtidig undermineres sociale rettigheder som ofte er knyttet til et fast arbejde med ordnede forhold. For virksomheder kan det være svært at sikre fortsat samarbejde med vigtige ”medarbejder”-ressourcer.
Overenskomstmodellen og CVR-modellen
Forskerne gennemgår en række danske platforme og deres bestræbelser på at blive en del af det danske arbejdsmarked.
Gig work- og freelance-platformene repræsenterer hver sin ende af platformaspektrummet, og de udfordringer og muligheder det giver. Derfor tegner de sig også for to forskellige strategier til at blive en mere integreret del af det danske arbejdsmarked og erhvervsliv - hvilket forskerne oplever, at de danske platforme rent faktisk ønsker at blive.
Gig work-platformene formidler som sagt mindre, standardiserede ydelser, typisk med en fast prisstruktur.
Disse platforme har arbejdet sammen med de etablerede organisationer på arbejdsmarkedet – både fagforeninger og arbejdsgiverforeninger – om at lave nye former for overenskomster, der kan rumme de nye særlige fleksible forhold, men samtidig sikre en rimelig sikkerhed og ordentlige forhold for løsning af disse standardiserede platforms-opgaver. Fokus har især været på at skabe ordnede forhold for den mindre gruppe platformsarbejdere, der rent faktisk arbejder over længere tid på platformene.
På freelancer-platformene, der formidler mere specialiserede ydelser til individuelt aftalte vilkår, ligner platformsarbejderne mere traditionelle selvstændige.
Derfor har det også været naturligt for disse platforme at understøtte deres platformsarbejdere ved at hjælpe dem til at drive egentlige selvstændige virksomheder gennem platformen. Med andre ord at hjælpe platformsarbejderne til eget CVR-nummer og virksomhedsrettigheder.
En ny danske platformsmodel?
Den danske arbejdsmarkedsmodels styrke består i, at meget organiserede virksomheder og lønmodtagere gennem deres organisationer aftaler forholdene på arbejdsmarkedet.
Denne udbredte selvregulering omfatter langt de fleste danske arbejdspladser og understøttes af et aktivt arbejdsmarkedssystem og et økonomisk sikkerhedsnet i form af a-kasser og kontanthjælp.
Men de nye platforme og den stigende brug af dem i kombination med almindelige jobs, rejser en masse spørgsmål, f.eks.:
- Hvad betyder der for dagpengene og kontakthjælp, når lønmodtagerne ikke længere kun arbejder (fast), men også løser (enkelt)opgaver?
- Hvordan sikrer man et godt arbejdsmiljø for platformsarbejderne?
- Hvem betaler for platformsarbejdernes efter- og videreuddannelse?
- Hvad betyder de mange nye soloselvstændige på (eller udenfor) platformene? Hvordan skal de organisere sig og reguleres?
Overenskomstmodellen og CVR-modellen er foreløbige svar på disse spørgsmål. Jeg mener ikke, de er i konkurrence, men snarere dele af et samlet svar.
De stærke freelancere skal støttes med rådgivning og mulighed for at koble sig op på både private forsikringer og uddannelser og kollektive velfærdsordninger. De svagere gig-workers skal organiseres og sikres gode vilkår og mulighed for en vej ind i mere fast arbejde.
Fælles for de to grupper er, at de skal hjælpes til at fungere i samspil med andre på arbejdsmarkedet og ikke i konkurrence.
Andre virksomheder og lønmodtagere må acceptere, at platformsarbejdere og platforme vinder frem. Men platformsarbejdere og platforme, må ikke blive social dumping og omgåelse af regler og regulering.
Heldigvis tyder forskningen på, at de danske platforme faktisk gerne vil spille efter reglerne, men at vi sammen i disse år skal forny reglerne.
Men alt i alt en anbefalelsesværdig bog der giver en let introduktion til et meget aktuelt brydningsflade på det danske arbejdsmarked og i forhold til den danske model.
Trine P. Larsen og Anna Ilsøe. 'Digitale arbejdsmarkeder - fra jobs til opgave'. 119 sider. Pris: 199,50 kroner. Er udkommet på Djøfs forlag.
Kommentarer
"Heldigvis tyder forskningen på, at de danske platforme faktisk gerne vil spille efter reglerne"
Og ellers må de jo bare samme vej som Uber.
Kan godt forstå ikke særligt mange vil gå SOSU og håndværkervejen og lignende. De jobs bliver mere og mere prekære uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem løs ansættelse gennem et eller andet vikarbureau, platformsarbejde som Uber og Wolt m.v., falske selvstændige eller uden overenskomst til ingen løn som det sås hos nemlig.com eller Jensens Bøfhus m.v.. Under de forhold vil det for fremtiden være umuligt at opbygge et liv med familie. Dertil er situationerne alt alt for usikker. Løn under sygdom, barsel eller pension. Ha ha ha. Glem det. I de ansættelsesforhold er du ikke andet en malkekvæg, som kan skiftes ud.
Så hellere en tur omkring gymnasiet og en bachelor inden for jura, økonomi eller teknik og en sikker plads bag hæve/sænke bordet og en fast god løn der ruller ind hver den første og med en solid pensionsopsparing. Ingen knækkede negle, ingen støv i lungerne, en god rar og sund og bekvem ejerbolig med friværdi og en rød løber i banken. Og så lever man 13 år længere grundet mindre stres og sundere arbejds- og livsbetingelser.
Det Blå Svindlerhold vil gerne fremme den prekære samfundsmodel med 50% af befolkningen slider og slæber livet igennem til ingen løn, dårlig pension - som de alligevel ikke for brug for grundet tidlig død, 25% bag hæve/sænke bordene til at piske de 50% på bunden i gang og 25% på den økonomiske top som nyder livet ved bare at eje alle de værdier de 50% på bunden skaber. Det er også dem Pape vil give en årlig skattelettelse på 108.000 kr.
Hvis det er den fremtid du ønsker for dine børn, så bare stem på Det Blå Svindlerhold med en Pape som statsminister.
"Kan godt forstå ikke særligt mange vil gå SOSU og håndværkervejen og lignende. De jobs bliver mere og mere prekære uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem løs ansættelse gennem et eller andet vikarbureau, platformsarbejde som Uber og Wolt m.v."
SOSUer og håndværkere? Hvor ser du det?
Vikarbureauer bliver i højere og højere grad indsat i alle former for arbejde med korttidsansættelse/projektansættelse uden fastansættelse. Det er en kraftig forringelse af arbejdsforholdene, som flere og flere grupper på det danske arbejdsmarked udsættes for. Det breder sig som ringe i vandet. Nu berører det også håndværker som elektriker, murer, VVS'er osv.. Samt SOSU'er. Tænker det er der Jeppe mener.
Så lad os lige få begreberne på plads først.
Den usympatiske udnyttelse, som er et helt reelt problem, gælder typisk de ufaglærte, som står svagt på arbejdsmarkedet. Blandt f.eks. lagerarbejdere har det i mange år været normen snarere end undtagelsen at arbejde via vikarbureauer, hvor man fra den ene dag til den anden kan skæres fra, hvis man opfattes som langsom, tungtopfattende, besværlig, osv., eller hvis chefen bare ikke kan lide en. I det fag er det en evig kamp for primært at opnå fastansættelse og sekundært timer nok til at betale denne måneds regninger.
Det er DET, der menes med prekariatet.
Men så findes der også f.eks. sygeplejersker, som bruger vikarbureauerne, ikke fordi de ikke kan få fastansættelse, men fordi de kan tjene flere penge som vikar, da sygehusene desperat mangler sygeplejersker, og derfor betaler vikarbureauer enorme summer for at levere personale til en langt højere pris end en fastansat medarbejder ville have kostet.
Det er IKKE det, der menes med prekariatet (og stod det til mig, skulle sygehusene i øvrigt nægte at lege med her, for så ville den trafik stoppe, og vikarsygeplejerskerne måtte lade sig ansætte i stedet).
Så i det omfang der overhovedet findes SOSUer, som arbejder via vikarbureauer, gør de det med garanti på samme vilkår som sygeplejerskerne i eksempel #2 og under ingen omstændigheder som lagerarbejderne i eksempel #1.
Og præcis det samme gælder i øvrigt håndværkerne, de kan nemlig også få fastansættelse fra den ene dag til den anden, hvis de da ikke har misbrugsproblemer e.l. at slås med.
Det Blå Svindlerhold
Det Blå Svindlerhold
Jeppe Lindholm den røde svindler - skriver om sit had og misundelse
Jeppe Lindholm den røde svindler - skriver om sit had og misundelse
.
Bankerne vil heller ikke være alt for begejstrede for at yde lån til platformsarbejdere, fordi disses indkomst er for ujævn og måske usikker.
Allerede nu vil bankerne jo have statsstøtte for at yde lån til ejerboliger til seniorer og i en god del af Danmark.
"Kan godt forstå ikke særligt mange vil gå SOSU og håndværkervejen og lignende. De jobs bliver mere og mere prekære uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet gennem løs ansættelse gennem et eller andet vikarbureau, platformsarbejde som Uber og Wolt m.v."
Hej Jeppe, det må du lige uddybe, jeg har været elektriker i over 50 år og har altid været dækket af overenskomst, jeg havde trykhed i ansættelsen, håndværker er altså ikee daglejer som i gl. dage
Tak Birger Tykskov
din kommentar viser at Jeppe Lindholm er lige så virkelighedsfjern som de radikale
.
For slet ikke at tale om alle de SOSU-assistenter og -hjælpere, der nærmest selv kan bestemme, hvor de vil arbejde.
Hvor mange af dem mon har skullet omkring snuskede vikarbureauer eller tvivlsomme digitale platforme for at få noget at rive i .. skal vi gætte på et rundt nul med en usikkerhedsmargin på nul komma nul?
Det er dele af dem godt på vej til at blive. Flere oplever i disse år at blive ansat for en kort periode for at løse en specifik opgave. Det er blevet mere og mere almindeligt for personer, som ikke er en nøgleperson i et firma. Det vil brede sig mere og mere for fremtiden. Ikke mindst fordi overenskomstbærende traditionelle fagforeninger mister mere og mere terræn i forhold til de gule arbejdsgiver orienterede fagforeninger.
Her en af mine kæpheste:
Hvornår lærer journalister, at der ikke er noget der hedder 'jobs' eller 'i sommers'
Vi siger jo heller ikke 'films', flertals S eksisterer ikke på dansk og det er for ringe når journalister siger eller skriver 'jobs' både på skrift og i tale.
Det hedder 'i sommer', 'sidste sommer, 'næste sommer'.
Jeg sendte mine fårs på engen i sommers. De havde fået mange lams.
Ms Flutterby det bliver værre endnu - vent bare til sidst i oktober - så går vi tilbage til 'vintertid'