Annonce

Pia Olsen Dyhr i hede drømme om rød regering 

Mette Frederiksen (S) vil danne regering hen over midten, men formanden for SF vil samarbejde i rød blok.
Foto: William Vest-Lillesøe
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
”Hvilken regeringssammensætning er drømmescenariet for SF?”

Sådan lyder det fra Camilla på dr.dk, da borgere kan stille spørgsmål online til politikerne. Her fortæller Pia Olsen Dyhr, hvad hun ønsker sig. Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF skal indtage ministerierne, drømmer Pia Olsen Dyhr.

Vil fortsætte samarbejde

Pia Olsen Dyhr ønsker sig en flertalsregering, men den ser helt anderledes ud end både Lars Løkkes (M) og Mette Frederiksens (S) flertalsregering. Hun vil have en centrum-venstre regering uden borgerlige partier.

Pia Olsen Dyhr vil have en centrum-venstre regering uden borgerlige partier.

Det er fordi, hun vil fortsætte samarbejdet fra de sidste 3 år, fortæller hun.  

Mette Frederiksen vil have en regering hen over midten, og det kan være med alle partier – undtagen Radikale. Hertil er deres udlændingepolitik for forskellig, lyder det.

Ikke med de blå

Pia Olsen Dyhrs drømmescenarie er altså en regering med røde partier og midterpartiet Radikale Venstre. Men hun er ikke særlig glad for tanken om at invitere de blå indenfor i varmen.

Til DR siger Pia Olsen Dyhr, at hun gerne vil gå videre ad den vej, som de sidste 3 års flertal har fulgt i forhold til blandt andet klimapolitik og minimumsnormeringer.

Udover Mette Frederiksen har også Lars Løkke sagt, at han ønsker en bred regering over midten. Fredag udtalte han til Zetland, at han vil have Socialdemokratiet med i den brede regering for at sætte yderpartierne uden for indflydelse.  

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det kan, og må heller ikke, blive et tema med RV i regering, og dermed er der ikke udsigt til, at en flertalsregering med partierne i rød blok bliver matematisk muligt. Men det vil jo alligevel også være bedre, hvis den nuværende regering kan fortsætte (omend det ser svært ud lige nu).

Jeg ser da meget nødigt SF som en del af en rød regering.

S alene danner en rød regering
.

Nu skal vi alle snart til at leve af grøn salat og gulerødder. Når Pia Olsen Dyhr lidt efter lidt får nedlagt alle kreaturer og med tiden vel også svin. Skal dyrene eksporteres til nogle af verdens underudviklede lande ? Som slagtet eller hvad har det "gale" SF mon tænkt sig. En ny "molbohistorie" ligner det.

Annonce