Annonce

Villy Søvndal: EP-valget bliver et skæbnevalg

På søndag står vi over for et skæbnevalg. Den ekstreme højrefløj ønsker at trække Europa i en nationalistisk og antidemokratisk retning. Det skriver kandidat til europaparlamentsvalget for SF Villy Søvndal i dette debatindlæg
Foto: SF Kolding
Villy Søvndal, kandidat til Europa-Parlamentet for SF, medlem af Kolding Byråd og tidligere udenrigsminister.
Europa står ved en skillevej, hvor valget til Europa-Parlamentet ikke blot handler om politiske forskelle, men om kontinentets fremtidige kurs. Vi ser en alarmerende fremmarch af yderligtgående højrefløjspartier, der udgør en trussel mod de værdier, som EU er bygget op på.

Fra Geert Wilders i Holland til Marine Le Pen i Frankrig, AfD i Tyskland og Viktor Orbán i Ungarn – disse kræfter har én fælles agenda: at svække og splintre Europa. De ser Xi Jinpings Kina og Putins Rusland som rollemodeller for fremtidens Europa.

 For helt præcist at forstå, hvad de højreekstremistiske kræfter har på dagsordenen, kan man passende rette blikket mod tidligere chefideolog for Trump-administrationen, Steve Bannon, samt det tyske parti AfD. Disse eksempler fremhæver tydeligt den farlige retning, Europa kan bevæge sig i, hvis den yderste højrefløj opnår tilstrækkelig indflydelse. En retning, der er anti-europæisk og vil betyde mindre klimahandling og mere Putin-venlighed.

Mørkets fyrste

Lad os først kaste et blik på Steve Bannon. Han opererer som mørkets fyrste i den globale politiske arena. Bannon har især efter sin tid med Trump i Det Hvide Hus orkestreret den ekstremistiske del af den europæiske højrefløj. Bannon er nationalist med stort N og ser alt overnationalt samarbejde, som fx den Europæiske Union, som en trussel. Med tætte forbindelser til politikere som Le Pen og Geert Wilders har han som erklæret mål at destabilisere det europæiske projekt indefra. Som han selv grotesk udtrykte det: "Jeg vil drive en pæl gennem vampyrens hjerte, Bruxelles".

For ej at glemme AfD-politikere, der glædeligt modtager bestikkelse fra Kreml for at sprede russisk propaganda

Dette er blot én af de mange højrepopulistiske udtalelser, som Bannon længe har været garant for. Udtalelser, der kun har ét formål: at fremprovokere EU's sammenbrud til fordel for ekstremister på den yderste højrefløj.

Som led i den plan arbejder Bannon for at oprette en gladiatorskole for kulturkrigere, der skal være et træningssted for populister og nationalister.

 AfD - en trussel mod demokratiet

Kigger vi mod Tyskland, så bliver Bannons xenofobiske drømme udspillet med AfD i spidsen. For nylig afgjorde den tyske højesteret, at AfD er ekstremistisk og i sidste ende en trussel mod det tyske demokrati.

Dommen er ikke overraskende i sig selv. Når man jævnligt plejer forbindelser til nazistiske grupperinger, så er man selvsagt ekstremistisk og til fare for demokratiet. Dog er det nu også stadfæstet ved højesteretten og uden for enhver diskussion. Det vidner AfD´s nylige møde med erklærede nazister i Potsdam også om, hvor der kun var ét punkt på dagsordenen: deportationer. For ej at glemme AfD-politikere, der glædeligt modtager bestikkelse fra Kreml for at sprede russisk propaganda. AfD står flere steder i Tyskland til at få intet mindre end hver tredje stemme.

Valget er vores, men konsekvenserne vil påvirke generationer fremover

Jeg kan ikke være mere enig med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, der for nylig kaldte AfD´s tanker for “selvdestruktivt vanvid.”

 Vi står ved en skillevej i Europas historie. Vi kan vælge at stå sammen, styrke vores demokratiske institutioner og sikre en bæredygtig fremtid. Eller vi kan lade de højreekstremistiske kræfter trække os ind i en mørk fremtid præget af had, splittelse og konflikt.

Valget er vores, men konsekvenserne vil påvirke generationer fremover. Jeg håber, at den tyske højesteretsdom kommer til at stå som en tydelig markering af, hvor galt det kan gå, hvis den yderste højre vinder tilstrækkeligt frem.

Kandidat til Europa-Parlamentet for SF og medlem af Kolding Byråd. Tidligere udenrigsminister og formand for SF.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sikke dog en skrækkelig omgang vrøvl den gode Villy kan præstere. At højrefløjen skulle se Kina og Rusland som forbilleder er totalt vås. Den højrefløj jeg har læst om, ønsker mere demokrati og mere nationalisme. Det EU vi kender i dag, ønsker omvendt mindre demokrati og mere globalisme. EU har allerede censureret russiske medier, og von der Leyen taler tydeligvis om at forbyde "desinformation", dvs. information som hun og hendes ligesindede ikke bryder sig om. Demokrat har hun aldrig været.
Det er muligt at Steve Brannon har været på gæstevisit rundt om i Europa, men der er næppe kommet noget ud af de visitter. Steve Brannon har altid været helt og aldeles uforstående over for Europas problemer med den muslimske indvandring, så han har næppe kunnet bidrage med noget "positivt" set med højreorienterede briller.
Og så er der AfD som vist stort set er lige så stuerent som DF i Danmark og SD i Sverige, men det må bare ikke hedde sig.
Det gode ved Villy er dog, at bliver han valgt til EU, så kommer vi nok ikke til at høre mere til ham. Modsat arbejdsbien Christel Schaldemose i øvrigt.

Villy eller kaos!

Villy kan stadigvæk alle flosklerne!

Men fortæller som sædvanligt ingenting om hvad han vil!

Villy elsker ord!

Stephanie Lose skaber resultater!

Pia-effekten kan måske med lidt held bringe Villy tilbage der hvor piben elsker at være!

Der hvor røgen er tættest som når hjemmepublikummet møder op på udebane med masser af tørt krudt i lommerne!

Hvad skal der ske med den enlige mor i Udkantsdanmark med et energihus G og gammel dieselbil?

Villy er som sædvanlig på polerne og i USA og Tyskland!

Han giver da fan i almindelige danskers hverdag!

Villy havde 20 år til at få ryddet op på sin hjemegn og ved Cheminova!

Og hvor står Danmark i dag!

Pia Olsen Dyhr har skaffet lønstigninger til de offentligt ansatte!

Villy har luret at succesen ruller!

Og er på vognen igen!

For fjerde gang falder han bag af vognen!

“trække os ind i en mørk fremtid præget af had, splittelse og konflikt”

Villy er allerede godt i gang!

Stemmer du ikke på mig?

Ja, så er du udemokratisk, konfliktskabende, fuld af had, og splittet imellem polerne!

Villy er tilbage i den gode gamle stil!

Den enlige mor spørger blot: Hvor skal pengene komme fra?

Måske kommer hun fra Kolding! Bestemt bor hun i region syd! I Vestjylland står Danmarksdemokraterne stærkere end nogensinde!

Villy formåede aldrig at tale jydernes sprog!

Og slet ikke at skabe de resultater folk og den enlige mor higede efter!

Villy har aldrig repræsenteret nationen, regionen, endsige Kolding!

Og det ved befolkningen alt for godt!

Villy blev udstyret med en lottokupon af Pia Olsen Dyhr!

Men forstår han at udnytte den!

Næppe!

I Tyskland er der 8 partier at stemme på ved Europa-parlamentsvalget!

I Danmark er der gud ske lov 11 partier!

Den enlige mor i udkants-Danmark med lille energi g hus og gammel dieselbil kan gud ske lov vælge imellem mindst fem partier!

Og slipper uden problemer nemt uden om polerne på sin gamle knallert på vej forbi det gamle valgsted som er nedlagt stemt igennem af SF.

Energibesparende!

Ja, men ikke for den enlige mor!

Mette eller kaos!

Bagsmækken står gabende åben…..

Villy forlader dansk politik for sidste gang!

Alt imens flosklerne gentages i en uendelighed…

Men tak til Pia!

Lønsedlen lunede…..

Det endegyldige skæbnevalg for Villy…….

Isen har dog endnu ikke smeltet the "pouøles".