På weekendens landsmøde i SF lancerede partiet et nyt arbejdsudspil. Hensigten er, at indrette vores arbejdsliv mere fleksibelt, så lønmodtagerne kan gå ned i tid. Eksempelvis ved sygdom i familien eller i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Forslaget indebærer en midlertidig kortere arbejdsuge for forældre med små børn eller sygdom i familien og mulighed for deltid til ældre medarbejdere, understøttet af finansieringsmekanismer som øget beskatning af finansielle transaktioner.

Der er meget godt at sige om udspillet, der tager store udfordringer, der definerer dagligdagen for mange lønmodtagere alvorligt. Nemlig hvordan man balancerer arbejds- og familielivet.

Fornuft og milliarder at hente på bedre trivsel 

Det er en dagsorden, der ærligt talt er langt mere vedkommende for vælgerne, end nok så mange dystre prognoser om mangel på arbejdskraft.

Ja, for mange lønmodtagere er det en velsignelse måske for første gang i deres liv at føle sig sikre på beskæftigelse.

Der er alt for meget fokus på at arbejde mindre

SF’erne skal også roses for at udgangspunkt i den konkrete virkelighed. Udspillet inddrager arbejdsmarkedets parter og styrker A-kassesystemet i en tid, hvor værdien af dagpengene er for nedadgående.

Selv om det er nærmest umuligt at få Finansministeriets regnemaskiner til at anerkende det, så er der både fornuft og milliarder at hente på at forebygge stress og fastholde livskriseramte lønmodtagere i beskæftigelse.

Hvad med dem der godt kan arbejde mere?

Men samtidig er der også grund til at være kritisk over for udspillet. Der er alt for meget fokus på at arbejde mindre og ikke nok fokus på de situationer, hvor det kunne være attraktivt at give den en ekstra skalle.

Mange unge barnløse ville godt kunne tage nogle flere timer og dermed lægge et økonomisk og karrieremæssigt grundlag for familieforøgelsen.

Og der er også masser af midaldrende og ældre, der ikke er nedslidte og som godt kan arbejde mere end 37 timer om ugen.

Samtidig er der for mange ufrivilligt deltidsansatte kvinder i den offentlige sektor.

Det lyder klassisk venstreorienteret

Man kan med rette udfordre Finansministeriets manglende anerkendelse af værdien af tryghed og trivsel, men det er et faktum, at hvis vi skal arbejde mindre, så kommer det til at gå ud over velfærden.

Og i og med at velfærdsstaten er en omfordelingsmekanisme, kan det ikke undgås at skabe større ulighed.

Vi skal investere mere - ikke mindre

SF'ere vil løse det problem ved at hæve beskatningen af finansielle transaktioner. Det lyder klassisk venstreorienteret, men i en konkurrence med statsstøttede amerikanske og kinesiske virksomheder har vores erhvervsliv ikke brug for færre investeringer.

SF har tydeligvis taget fagbevægelsen med på råd i udarbejdelsen af arbejdsudspillet

Landsmødets anden store udmelding var opfordringen til et regeringssamarbejde med Moderaterne. Lars Løkke Rasmussen har nemlig “reformeret” sig, mener Pia Olsen Dyhr.

Mon dog. En af de få konsekvente positioner gennem hele Løkkes lange politiske karriere har været indsatsen for at afskaffe aftrædelsesordninger som efterlønnen og hæve pensionsalderen.

Endnu en omgang gode hensigter?

SF har tydeligvis taget fagbevægelsen med på råd i udarbejdelsen af arbejdsudspillet. Det er klogt. Men der skal også samles mandater i Folketinget.

Ved at bruge udspillet som led i en ideologisk kritik af de arbejdsglade socialdemokrater gør SFerne det ikke nemmere for sig selv.

Det er en skam, for debatten om et mere fleksibelt og trygt arbejdsliv er vigtig

Risikoen for at udspillet bliver endnu en omgang gode hensigter er overhængende.

Det er en skam, for debatten om et mere fleksibelt og trygt arbejdsliv er vigtig. Her leverer SF’erne et godt bidrag, selv om de ikke kommer i mål.