SF forlader regeringsforhandlingerne: For blåt

Partiet bliver heller ikke støtteparti for en kommende bred regering, oplyser SF's formand
Foto: William Vest-Lillesøe
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
SF forlader regeringsforhandlingerne. Og partiet bliver heller ikke støtteparti for en kommende bred regering.

Det oplyser SF's formand Pia Olsen Dyhr.

Hun begrunder SF's farvel til forhandlingerne med, at det der nu ligger på bordet alt i alt er blevet for blåt for SF, der de sidste tre et halvt år har været støtteparti for S-regeringen.

Pia Olsen Dyhr skriver på Facebook, at afstanden til Venstre på flere områder har vist sig for stor:

Venstre har fundet SF's krav meget vidtgående, især hvad angår landbruget

"Vi har stået stejlt overfor Venstre på spørgsmålet om at tilgodese nogle af de familier, der har mindst, så der var det svært at blive enige. Og når det kommer til klima- og naturpolitik, så har Venstre har fundet SF's krav meget vidtgående, især hvad angår landbruget," skriver SF's formand.

Pia Olsen Dyhr understreger, at det for SF har været svært at finde den sociale balance og grønne ambitioner:

"I det hele taget har det været svært at finde den rigtige sociale balance i den store tegning. Vi bed os ellers fast i forhandlingsbordet for blandt andet at sikre netop de sociale balancer og ambitionsniveauet på det grønne, men når de grønne ambitioner og sociale balancer ikke kunne opnås, når Venstre åbenlyst har vurderet, at SF's røde og grønne krav var for store, så er vejen hjem meget lang."

For meget fokus på skattelettelser og øget arbejdsudbud

Ifølge SF-formanden har der i forhandlingerne været for meget fokus på skattelettelser og øget arbejdsudbud:

for meget fokus på klassiske arbejdsudbudsreformer og skattelettelser

"Både Venstre og Socialdemokratiet har i denne proces – fuldstændig ligesom SF – været oprigtig optaget af, hvordan vi bringer Danmark bedst gennem de mange, mange kriser vi står med - men vores løsninger har også været meget forskellige. Kort sagt har der været for meget fokus på klassiske arbejdsudbudsreformer og skattelettelser og for lidt på en ambitiøs klimapolitik og på at turde tænke arbejdsudbud som uddannelse og forbedring af arbejdsvilkår – set med vores øjne. Men jeg har også oplevet reel vilje til at lytte og bøje sig mod hinanden, men altså ikke helt langt nok."

SF ser sin kommende rolle som et "konstruktivt og resultatsøgende oppositionsparti:

"Men vi kommer til at være et konstruktivt og resultatsøgende oppositionsparti, som med den styrke vælgerne gav os ved valget, vil kæmpe med næb og kløer for at bringe Danmark – og de Danmarks udsatte familier – gennem de kommende svære år," skriver Pia Olsen Dyhr på Facebook.

placeholder

 

Seks partier ude

Med SF-meldingen er følgende partier nu ude af forhandlingerne om en bred regering:

SF, Enhedslisten og Alternativet på den røde side. Og Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og De Konservative på den blå flanke.

Tilbage inde i forhandlingslokalerne er fortsat - ud over Socialdemokratiet og Venstre: Moderaterne, De Radikale, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Politiken har onsdag eftermiddag spurgt Pia Olsen Dyhr, om hun tror forhandlingerne ender med en SV-regering:

Det ved jeg ikke, men jeg kan mærke, at det er der, aksen er

"Det ved jeg ikke, men jeg kan mærke, at det er der, aksen er," svarer Pia Olsen Dyhr og tilføjer:

"Men jeg kunne da forestille mig, at det ender med en SV-regering."

Med dagens melding fra SF er nu to af de fem partier, der stod bag det nationale kompromis om dansk forsvar og sikkerhedspolitik, ude af regeringsforhandlingerne, og ej heller på tale som støttepartier for en bred regering.

Bag det nationale kompromis står: S, V, K, R og SF.

Opdateret kl 18.05: Fejl i underrubrik rettet

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kom Hjem, Kom Hjem sang Osvald Helmuth engang.

Jeg opfordrer statsministeren til at droppe eksperimentet med en såkaldt bred regering, hvor bukserne ikke kan holde, fordi der ingen RØD tråd er, som kan binde dem sammen.

Kære statsminister: Find hjem nu. Find tilbage til de socialistiske værdier!
Kære Pia Olsen Dyhr: Tak for forsøget med at få indflydelse!

Godt gået Pia. Hold fast i principperne. 🤗👍

Godt gået Pia. Hold fast i principperne. 🤗👍

Jeg tror også jeg som mangeårig medlem af socialdemokratiet springer fra, ligesom Pia, hvis det ender med en regering med et blåt sammenrend.
Du har vist Mette, at du med de dygtige ministre du har omkring dig godt kan klare det selv.
Som Bo siger, kom nu hjem. På forhånd tak.

Det er uden tvivl klogt af SF at trække sig ud nu. Det gjorde rigtig ondt på dem sidst, de blev en del af en regering med borgerlig økonomisk politik, så uden at jeg kender udfaldet af de igangværende sonderinger, er det stadig ikke en risiko, de bør løbe.

Og skulle det ende med en SV-regering, vil det også komme til at gøre ondt på begge partier men nok mest S (igen, uden at jeg ved, hvad de måtte blive enige om). Jeg håber dog inderligt, Mette Frederiksen ikke glemmer, at det er V, der er den lille her, og at de ikke bare skal have, hvad de peger på, bare fordi de stiller sig op, og skriger.

Man kan godt blive betænkelig ved projektet når man ser på de tilbageværende partier. Deres hovedformål er jo skattelettelser for de rige og højtlønnede.
Vi er trods alt nogen der stadig husker rædslerne, der var resultatet af at S måtte føre blå økonomisk politik i bredeste forstand! Dengang var det pensionisterne og andre svage samfundsborgere der måtte betale regningen! Man kan godt have sine bange anelser om, at det er det samme billede der begynder at tegne sig!!

Kære Mette.
Nu har du vist, at du har viljen og målet (En bred regering over midten), men du må også erkende at det bliver for dyrt, Tænk på dine egne vælgere. Dem nå du ikke glemme eller skuffe.
Regeringen over midten blev hurtigt en Løkke - ide som kunne give ham magt. Det blev heldigvis ikke til noget og INGEMANN - jensen er ikke bedre, bare mere snu.
Luk forhandlingerne og giv dine tilhængere en tidlig julegave ved at stoppe og gå i gang med at starte en ny socialdemokratisk regering.

Den sande vinder af SF's udmelding af regeringsforhandlingerne er Den-Lille-Svindler og hans Moderaterne, Venstre i nye klæder. Nu kan han rigtig slå sig løs.

De Radikale fremtvang et tidligt valg, med et ønske om en regering hen over midten, det var så en regering hen over midten som Mette Frederiksen udskrev valget på, for gjorde hun ikke det ville al fremtidig magt ligge hos det Radikale parti, som altid har været en nødvendighed at have med i en rød regering.
Forhandlingerne med Venstre vil måske fortsætte til tidernes ende, det er ikke op til Mette Frederiksen, men til Venstre og Radikale, for der findes ikke nogen mulighed for at danne regering uden et af de 2 partier bøjer sig.
Anker Jørgensen var i sin tid i nogenlunde den samme situation og da fik vi en S-V regering, der varede 14 måneder og bag efter en socialdemokratisk regering der holdt i 3 år.
Anker Jørgensen regnes ikke for højreorienteret, men for at være en typisk pragmatisk socialdemokrat og det samme tror at Mette Frederiksen er, hun har i hvert fald ikke andre muligheder.

“at sikre den sociale balance og ambitionsniveauet på det grønne”.

Ja, så er vi tilbage i 1933, hvor Kanslergadeforliget blev starten på velfærdssamfundet.

Dengang bønder og arbejdere fandt sammen og sikrede hinanden!

Stauning forstod netop det som dagens SFere ikke forstår!

Inflationen kan kun styres ved tillid!

Den tillid som Mette og Jacob bliver garanterne for!

Tilliden til at landbruget vil det samme som alle andre.

Men uden inflationsskabende CO2 afgifter!

Afgifter der vil smadre fattige danske familiers økonomi!

Fødevarepriser vender altid “tungen nedad”!

Et kæmpe mantra fra venstrefløjen i årtier!

Men de interne danske grønne målsætninger har fuldstændig gjort de røde blåøjede!

Når først fødevarepriserne ruller derudad ville SF ønske “at de havde meldt sig under fanerne til en bred regering”.

Men måske når Jacob og Mette at redde Danmark, dansk velfærd, dansk landbrug og industri, danske fødevarepriser, inflationen ved at udvise ikke blot tillid til hinanden, men tillid til de danske erhverv i den grønne omstilling som alle ønsker, men som kun Mai og Pia tror de repræsenterer.

I Norge er skattelisterne netop fremlagt, således at alle kan se hvad hinanden har betalt i skat!

Det burde vi også gøre i Danmark!

Så kunne tilliden erhvervsgrupperne imellem genpåbygges!

I Norge viser det sig at gruppen af skatteydere der har indtægter imellem 20-80 millioner norske kroner især findes iblandt ejere af købmandskæder.

Inflationen startede med Putin og endte i købmændskædernes lommer!

CO2 afgiften vil få den samme virkning!

Desværre!

Købmand leder hele tiden efter argumenter fir at sætte priserne op!

Nå ja, Putin! Det kan alle forstå! Så selvfølgelig skal et pund smør koste 20 Kr.

Nå ja, CO2 afgifter! Det kan allerede nu 70% af danskerne forstå! Så selvfølgelig skal et pund smør koste 40 kr.

Mette og Jacob har sat sig for bordenden for at stoppe denne tankegang!

Den overlevede også i 1930erne indtil Stauning satte sig for enden af bordet i Kanslergade!

Og skabte tillid imellem bonde og arbejder!

Så scorer købmændene nemlig ikke kassen!

Og den sociale balance som Putin/Hitler ville smadre verden med kan i løbet af et årti genskabes!

For håbentlig uden en ny verdenskrig!

Tilliden i verden starter ude i alverdens små parlamenter!

Mette og Jacob tager de første modige skridt!

Blåbær fra Sydafrika og Chile burde købmændene måske erstatte med danske æbler fra Fyn og Salling!

Valget er dit!

Så længe købmanden kan score kassen gør købmandskæden det!

Hvad der skal produceres i Danmark bestemmes af Mai og Pia?

Eller?

Kanslergadeforliget satte gang i hjemmeproduktionen i Danmark og 1960erne gav en overproduktion så vi måtte i EF for at kunne afsætte varerne fortsat!

Om verdens befolkning skal reduceres er det en god ide at skrue ned for produktionen!

Men hvordan verdens befolkning skal reduceres kræver en saglig tillidsfuld diskussion!

I dag skriger velfærdssamfundet på arbejdskraft alt imens store befolkningsgrupper sulter.

Heriblandt de fattigste danske!

Men SF og Enhedslisten ser kun grønt!

Engang så de altid rødt!

Derfor er de ikke mere med ved forhandlingsbordet!

Bonde/arbejder forliget a la Kanslergadeforliget er nødvendigt for at redde Danmark!

Alt imens en ny Hitler forsøger at tage magten i Tyskland!

Mette har for længst læst på lektien!

1930ernes inflations-økonomi!

CO2 afgifter er som benzin på bålet!

Tillid imellem bonde og arbejder skal i alverdens lande stoppe verdenskrigen der lirer med 8 milliarder mennesker der kommer til at sulte nær den grønne dagsorden gribes forkert ad!

Fattige kan rejse sig hurtigere end nogensinde på grund af sociale medier!

Sult har startet alle krige inclusive Putin/Ukraine krigen!

Europas kornkammer er besat!

Venstrefløjen leger med svovlstikkerne!

Mette og Jacob forsøger med rettidig omhu at skabe tillid befolkningsgrupperne imellem!

SF fik folkeskolereformen presset igennem! Med lange skoledage!

43% af de 15-25 mistrives i dag!

Løsningen er nu masser af psykiatere og psykologer!

Jobs til SFere!

CO2 afgifter giver masser af fattige i Danmark!

Masser af jobs til SFere som socialrådgivere!

Rettidig omhu og tillid er en sag for Jacob og Mette!

Lad os håbe at de lykkes!

Ellers er velfærdssamfundets mange SF masker parat til at redde hvad reddes kan!

Men de primære erhverv i Danmark er fortsat landbrug, industri og energiproduktion!

De bestemmer inflationens størrelse!

Alt andet følger efter!

Til frisøren! Hvorfor koster en klipning pludselig 50kr ekstra?

Putin du ved!?!

Frisøren på den anden side gaden siger det samme!

Spørgsmålet er?

Hopper Jacob og Mette på den?

Den nye Putin i rummet hedder CO2 afgifter!

Og her lægges våbnene ikke ned før 2040!

Står det til SF og Enhedslisten!

Aksel Jensen - hvad mener du om at Rosa Lund, på grund af sygdommen sklerose, bliver nødt til at at tage sygeorlov fra folketinget, da hun skal behandling med en ny medicin der giver bivirkninger???

Du springer jo let hen over emnet i denne artikel:

https://piopio.dk/efter-sygemelding-stor-stoette-fra-baade-roede-og-blaa

https://piopio.dk/comment/31456#comment-31456

Aksel Jensen - har du nogen menneskelige egenskaber eller er du bare ude på at se dit eget navn på tryk???

Den kommende regering kan kun blive et "BLÅT KOMPLOT". Hvordan vil der kunne føres bare en anelse "rødt" mellem
et partiovertal fra BLÅ fløj ? TÅBELIGT at gå i gang med "forhandlinger i håb om samarbejde hen over midten". Mette Fredriksen kommer til at gå på kompromis konstant, som KLEMT mellem en flok "ULVE". Simpel logik.

Helt forståeligt at Pia Olsen Dyhr gik.

Annonce