Annonce

“En politisk farce” - Fagbevægelsen rasende over Bededags-forslag

Regeringens planlagte afskaffelse af Store bededag er en politisk farce, som bør afgøres ved en folkeafstemning.
Foto: Pressefoto
HK-formand Anja C. Jensen.
Torsdag landede regeringens lovforslag om afskaffelsen af Store Bededag.

Ideen om at afskaffe helligdagen, var allerede blevet kritiseret af fagbevægelsen i de indledende runder for at blande sig i den danske model.

Og der er desuden blevet sået tvivl om Finansministeriets regnemetoder.

Men efter torsdagens fremlæggelse af forslaget og den medfølgende kompensationsordning, har fagbevægelsen skruet yderligere op for retorikken.

”Siden udmeldingen om, at man vil afskaffe Store Bededag, har vi været vidner til en politisk farce. Men når jeg kigger rundt, så er der ingen, der griner. Heller ikke dem, der tilsyneladende ønsker det gennemført for enhver pris,” siger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.

Lønmodtagerne skal kompenseres for den tabte helligdag med et ekstra løntillæg på 0,45 procent af årslønnen.

”Elendigt lovforslag”

Hos fagforbundet FOA er begejstringen for lovforslaget i den grad også til at overse.

Det klinger hult, når samme regering netop har givet store skattelettelser til de rigeste her i landet

Her bider man desuden mærke i, at lovforslaget også lægger op til at reducere antallet af offentligt ansatte med 2.700.

”Det er et helt igennem elendigt lovforslag, som desværre vil ramme danske lønmodtagere hårdt. De skal arbejde mere, og mange står til at miste penge. I tillæg kan vi se ind i besparelser i kommuner, regioner og stat,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

FOA-formanden, som repræsenterer cirka 170.000 medlemmer, kritiserer desuden hele regeringens ræsonnement.

”Jeg tror ikke, at der er mange af FOA’s medlemmer, der køber regeringens sammenkobling om, at de skal gå glip af en fridag og arbejde mere for at finde penge til forsvaret. Det klinger hult, når samme regering netop har givet store skattelettelser til de rigeste her i landet,” siger Mona Striib.

Forbund opfordrer til folkeafstemning

Regeringen har valgt at sætte turbo på at få forslaget vedtaget. Derfor er datoen for fremsættelse af lovforslaget til 24. januar “af respekt for den danske model”.

Men den respekt giver formanden for de omtrent 10.000 medlemmer i Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, ikke meget for:

”Respekten for overenskomstforhandlingerne og den danske model lagde I allerede på hylden, da I præsenterede lovforslaget om at afskaffe en helligdag,” lyder det fra Henrik W. Petersen.

Tag forslaget af bordet!

Tre partier Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har meldt ud, at de ønsker en folkeafstemning om lovforslaget.

Den folkeafstemning støtter Henrik W. Petersen, hvis ikke regeringen selv skrotter forslaget.

”Opfordringen til Christiansborg herfra er klar. Til regeringen: Tag forslaget af bordet! Og til oppositionen: Hvis det er muligt, så lad os få en folkeafstemning, så danskerne selv kan tage stilling!”

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi kører lige Den danske Model over med en grønthøster. Bagefter siger vi bare, at det gjorde vi af respekt for - nå ja - Den danske Model.
Man skal godt nok være en hjernevasket socialdemokrat for at godtage det. Det her handler om massefyring i den offentlige sektor - med en mørkeblå statsminister i spidsen.
PS. Det forlyder, hun lige har besluttet at hendes gode venner skal have en lønforhøjelse på 9% - af en i forvejen vældig god løn. Sådan bidrager vi alle efter evne.
Det er neosocialliberal bedrag.

+1

Man skal sgu være den mest indspiste socialdemokrat for ikke at kunne indse, at dette er igen er den vortede nordjyske kællings støtte til nedsættelse af skat til de velbjærgede på bekostning af den danske velfærdsmodel.🤢🤢🤢🤢

Jan, kan vi ikke lige få et billede af dig, så vi kan være sikre på at du er vortefri?

Jan: Find et andet sted at brække dig, det stinker.

Enig ..kan vi få en anden tone&sprogbrug dette er usmagelig, uværdig ~ enig eller ej...
Al forandring kræver tid og omtanke..🚩🙂

Befolkningen i Danmark er statens ejendom, de er alle monarkens undersåtter, monarken har udliciteret det hårde arbejde med at få de dovne hunde til at arbejde, til en vicevært kaldet folketinget og dette ting vælger en regering, som bliver udstyret med alle magtmidler til at kræve kæft trit og retning, selv i tilfælde af en genstridig befolkning, dog begrænset af grundloven skulle man tro, men der er kun folketinget til at forsvare grundloven og medlemmerne af tinget er mere optaget af at forsvare deres karriere, end de er med at forsvare parternes ejendomsret til en aftale.

Det er muligt at beregningen holder i et taknemmeligt regneark. Men i praksis ...??
Jeg tror simpelthen ikke på det.
Og gad vide hvad det nu kommer til at koste samfundet i strejker, lockout m.m.

Ja, det er ikke nok med ambitioner hvis de ikke er realistiske
.

Nu ved befolkningen, hvad der venter dem med den her midtsøgende aSocialdemokratiske regering. For her er det Venstres værdier, som tilgodeses. En regering for over Danmark med et elitepopulistisk værdigrundlag.

Den arbejdene klasse kommer først
så arnepension skal have mest
og så må vi se hvad der kan blive til annder feks (seniorpensionen ) osv.

Man glemmer bare en ting ,og det er at alle der er født fra 1960 og frem
blev opforsteret med at alle er lige, men den tid er forbi nu.
og der bliver klasseopdeling