Regnestykke bag Bededags-forslag: “Det er jo helt på månen”

SF-ordfører betegner beregninger fra Finansministeriet som usaglige. Ministeren undviger spørgsmål.
Foto: William Vest-Lillesøe
Lisbeth Bech-Nielsen (SF), finansordfører
Kritikken hagler ned over SVM-regeringens forslag om at gøre en helligdag - formentlig Store Bededag - til en arbejdsdag. Men det er ikke kun selve forslaget, som er genstand for kritik.

Både politikere og eksperter står i kø for at kritisere Finansministeriets beregninger og antagelser bag forslaget.

Finansministeriet fastholder i et nyt skriftligt svar til Netavisen Pio, at afskaffelsen af en helligdag vil medføre en forøgelse af arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner:

Finansministeriet oplyser, at en afskaffelse af en helligdag skønnes at styrke den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen 8.500 fuldtidspersoner og de offentlige finanser med omkring 3 milliarder kroner årligt.”

Identiske svar: Effekt er varig

De bagvedliggende beregninger, der viser hvordan ministeriet når frem til de tre milliarder kroner, fremgår ikke af ministeriets fornyede svar. Derimod fremgår det, at Finansministeriet fastholder, at effekten - 8.500 fuldtidspersoner - er varig.

Det sker med en formulering, som en til en er identisk med den ministeriet fremsendte til Netavisen Pio tidligere på ugen:

men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje

“Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikkerheden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på længere sigt. Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor beregningsteknisk til grund, at effekten er varig.”

Hårde ord fra SF: “Usagligt”

SF’s finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen er rystet:

Det er jo helt på månen og helt usagligt

“Det er jo helt på månen og helt usagligt at påstå en effekt, fordi man ikke har et bevis, der viser det modsatte. Det går jo direkte imod den praksis, som Finansministeriet har haft, og som gør, at der trods alt har været respekt om deres arbejde uanset politisk overbevisning. Jeg er faktisk målløs over, at Finansministeriet lader sig misbruge af regeringen på den her måde,” siger Lisbeth Bech Nielsen til Berlingske.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard var den første ekspert til at kritisere forudsætningerne bag forslaget. Han sagde tidligt på ugen, at intet underbygger, at den anslåede arbejdsudbudeffekt på 8.500 fuldtidspersoner er varig.

Nu udbygger overvismanden over for Berlingske sin kritik ved at føje til, at det her også handler om kvaliteten af det lovforberedende arbejde. Og han understreger, at praksis er, at der skal være et empirisk grundlag, hvis tiltag forventes at have en varig effekt på arbejdsudbuddet.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, er helt på linje med Dalgaard.

Ingen svar fra minister

Netavisen Pio har tirsdag stillet finansminister Nicolai Wammen (S) flere spørgsmål om sagen.

Vi har blandt andet bedt ministeren kommentere, at overvismand Carl-Johan Dalgaard - modsat ministeriet - ikke mener, at arbejdsudbudeffekten af at gøre en helligdag til en arbejdsdag er varig.

Finansministeren har ikke svaret på spørgsmålene

Og vi har bedt ministeren svare på, om det en normal praksis i Finansministeriet, at såfremt der ikke foreligger empiri (Erfaringsgrundlag, red.), der går mod en antagelse fra ministeriet, så fastholdes antagelsen.

Finansministeren har ikke svaret på spørgsmålene.

Opdateret kl. 13.05 med faktaboks om indholdet af en pressemeddelelse fra Finansministeriet udsendt onsdag formiddag

Finansministeriet: Sådan har vi gjort i årevis

Finansministeriet har onsdag formiddag udsendt en pressemeddelelse. Heri fastholder ministeriet endnu engang, at arbejdsudbudeffekten af forslaget om at gøre en helligdag til en arbejdsdag er 8.500 fuldtidsansatte. Det fastholdes også, at effekten er varig.

I pressemeddelelsen oplyser ministeriet, at man i den aktuelle sag vurderer på et grundlag, som ministeriet har vurderet på i årevis: "Ministeriets vurderinger af det konkrete forslag og forslag i almindelighed er fagligt baserede og uafhængige af regeringens sammensætning."

"Den vurdering, der aktuelt er genstand for debat, er netop kendetegnet ved, at ministeriets vurdering har været den samme gennem en lang årrække. De anvendte skøn har i forskellige sammenhæng og over en årrække og under skiftende regeringer fremgået af ministeriets vurderinger. Eksempler herpå er Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj 2017 og beregninger til brug for Justitsministeren i forbindelse med behandling af B45 Folketingsbeslutning om valdemarsdag den 15. juni som dansk nationaldag (2020) hhv. under VLAK-regeringen og S-regeringen."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Alt skal barberes væk fra lønmodtagerne, så de kan blive gjort føjelige. Afvikling af Store Bededag er bare ét skridt på den vej. Nu skal det for alvor betale sig at arbejde og ALLE undvige muligheder skal fjernes. Om få år har vi et løn niveau svarende til Tyskland og pensionsalderen er sat til 74 år. For dem der lever så længe. De fleste som har arbejdet på lavtlønsområdet når slet ikke så langt. De lever i ca. 13 år kortere end gennemsnits danskeren. Så den fremtidige folkepension er forbeholdt de veltjenende funktionærer og akademikere.

Nu er jeg gået fra den nordjyske kælling til et reelt socialistisk parti DF!

Ja, regeringens forslag om at sløjfe en feriedag er rent ud sagt doven løsning på udfordringer i velfærdsstaten - det rammer de dårligst økonomisk stillede hårdest hvor feriedage ofte er lig med arbejde, enlige forsørgere uden stærke netværk, deltidsansatte, sæsonarbejdere i oplevelsesindustrien m.fl. på kanten af arbejdsmarkedet - et slag i ansigtet på dem, når kompensationen rettes mod ansatte med løn under ferie! Finansministeriets regnemodeller er i bedste fald intetsigende og i værste fald anledning til mistanke om fordækt spil og kommunerne sidder tilbage med børnepasnings sorteper. Regeringens indsigt i forholdene på bunden af samfundet virker mangelfuld med sådanne forslag.

Jeg tvivler på, at afskaffelsen af Store Bededag som helligdag vil betyde økonomisk fremgang for sygedagpengemodtagere.

Logikken synes fortsat at være blandt folketingsmedlemmerne: Jo færre penge, jo bedre - og jo hurtigere finder fx arbejdsløse og syge sig et arbejde!

Er du uenig, så støt fx dette borgerforslag:

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-12321

Sidste gang ville man have folk til at arbejde 12 minutter ekstra om dagen. Alle syntes det var latterligt. Måske kunne den have været "solgt" hvis man havde sagt at arbejdsugen skulle forlænges fra 37 timer til 38 timer.
Forslaget nu: Én dag ekstra om året svarer til 2 (to) minutter om dagen. Det virker simpelthen ikke logisk at det kan give så meget mere omsætning i Danmark.

Jeg er fuldstændig enig med dig i dit forslag til en 38 timers ugentlig arbejdstid , men det bliver nok svært at få gennemført med mit kendskab til div. byggepladser, hvor det 5 minutter i fyraften er svært "at se røven" for bare skosåler. Alle kan ikke komme hurtig nok hjem og forlader gerne byggepladsen med ulåste døre og åbenstående vinduer, selv om det kan medføre skade på udført arbejde og evt. tyveri af værktøj og materialer.

Tak for interessen ... dog mener jeg ikke noget om, at det ville være en god idé at have en arbejdsuge på 38 timer. Jeg siger bare at idéen ville have haft større chancer, hvis man havde sagt 38 timer om ugen i stedet for 12 minutter om dagen. De 12 minutter blev gjort til grin. Fordi hvad kan man nå på 12 minutter.

"Alle kan ikke komme hurtigt nok hjem ..."
Det er nok ligegyldigt om der er 37 timer, 38 timer, 45 timer eller 30 timer om ugen. Man ser kun skosåler.

Teori/eksempel:
Man har (ca) 220 arbejdsdage om året. Et firma producerer 220.000 enheder om året. Eller 1000 om dagen.
I regnearket er logikken at hvis man udvider arbejdestiden til 221 dage, så vil samme firma producere 221.000 enheder. Det svarer ca til 1004 om dagen hvis man skulle nå det på 220 dage. Mon ikke man kunne nå det uden en ekstra dag?

Firmaet kan i det tænkte eksempel sælge 220.000 enheder om året. Uanset hvor meget sælgerne at sælge mere. Såfremt man allerede kunne sælge 221.000 havde man nok sat produktionen op til dette tal.

Skal man nu arbejde én dag ekstra men stadig højst kan sælge 220.000 stk - så må man ned og producere ca 995 om dagen.

Det må alt andet lige betyde færre ansatte. Eller at man arbejder lidt langsommere. Og det bliver derved dyrere at producere en enhed.

Har jeg misforstået alt?

Det bedste ved forslaget er tilsyneladende at alle prøver at være arbejdsgiver for en dag!

Det er utrolig lærerigt og giver indsigt i produktivitet, løndannelse, frihed, sygdom, osv.

Hver dag tæller!

På arbejdspladsen, i hjemmet, i familien, i livet!

Tænk hvis du fik blot en gratis fridag mere!

Hvad skulle dagen så bruges til?

Tænk hvis du fik en betalt arbejdsdag mere!

Hvad skulle pengene så bruges til!

Et liv er summen af alle valg!

Aldrig har en enkelt dag betydet så meget i så mange menneskers liv!

Som om det var livet om at gøre!

På Store Bededag dør hver år ca. 160 mennesker.

Skønt hvis det var en fridag!

Også for de pårørende!

Tal kan bruges til så meget!

En hel befolkning beder om at Store Bededag bevares som en hellig fridag for flest muligt!

160 bliver født og 12.800 fejrer deres fødselsdag på Store Bededag hvert år.

4.500 konfirmander bliver konfirmeret på Store Bededag hvert år.

Ifølge SF skal de fremover konfirmeres “På månen”

Romantisk vil de fleste synes!

Men dyrt!

Annonce

Annonce