Og hvad har vi så fået?
Tjaah... For det første har Socialdemokratiet flyttet en ekstremt upopulær københavnsk overborgmester ind som social- og boligminister. Mens Pernille Rosenkrantz-Theil (der var det før) i stedet skal forsøge at sikre, at S ikke bliver helt udraderet i København ved næste kommunalvalg.
Men helt fint, for SELVFØLGELIG er det meningen med at være i regering, at man kan flytte upopulære socialdemokrater ind på ministerposterne: Specielt hvis de er i vejen, der hvor de ellers sidder.
Man skulle jo nødigt tro, at man som socialdemokrat blev minister, blot fordi man var kvalificeret til det.
Jeppe Bruus (S) bliver efter at have bakset lidt for længe med de helt forkerte ejendomsvurderinger degraderet til minister for "Den grønne trepart", altså minister for en aftale, der allerede er lavet.
Mens Rasmus Stoklund (S) belønnes med hans gamle job som skatteminister, og Venstres bedste unge MF'er, Marie Bjerre, bliver nye Europaminister.
Det nye hypede og opreklamerede "beredskabsministerium" var tilsyneladende alligevel ikke så vigtigt
Et job der er meget spændende lige nu og her, mens vi forbereder os på at have formandskabet i EU, men som derefter vil blive nedlagt igen.
Det nye hypede og opreklamerede "beredskabsministerium" var tilsyneladende alligevel ikke så vigtigt, at det krævede en stærk og erfaren minister som folk kendte.
Så det har venstremanden Torsten Schack fået.
Endelig skal Moderaterne jo også have noget, når nu alle andre får. Men desværre har Lars Løkke så uendeligt lidt tillid til sine kollegaer, at der tilsyneladende ikke er EN ENESTE i ellers ret store moderate folketingsgruppe, som han tror på kan være minister.
Selv ikke på en lille bitte ministerpost som "digitalisering".
Men i det mindste er hun hverken Jon Stephensen eller Mike Fonseca
Så han har i stedet hyret sin egen 33-årige særlige rådgiver til at ministerjobbet til trods for, at hun hverken er en tung ekspert eller sidder i Folketinget i forvejen... Men i det mindste er hun hverken Jon Stephensen eller Mike Fonseca.
Velkommen til den nye udgave af "Den brede Midterregering". Nu med 25 ministre, men med alle de samme problemer og ingen nye løsninger.
Kommentarer
Mette leve fint op til betegnelsen Danmarks dyreste statsminister.
Brødnid fra den Radikale Rune Christensen - Det må også være surt at stå udenfor og kigge ind , især med den selvforståelse af egen storhed og betydning som præger partiet - Men det kan partiet nu takke sig selv for -
Ret beset har Jeppe Bruus vel arvet den lort fra tidligere.
Herudover vil jeg mene at skatteministeriet er et ministerie, hvor man er sikker på at fejle som minister, så længe man ikke vil forsimple vores skattesystem, men der er så mange interesser og milimeterretfærdigheder, der skal tages hensyn til, at det ikke kommer til at ske