Det samme har Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne
En sådan ambassadør skal blandt andet undersøge, om de forskellige internationale konventioner spænder for meget ben for dansk lovgivning. Eksempelvis Danmarks muligheder for at udvise kriminelle udlændinge.
Som Netavisen Pio tidligere har skrevet, har især de to andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre, længe presset på.
Det samme har Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne.
Det er et slag i luften. Det er snart to år siden, at vi har haft et folketingsvalg, og der er ikke sket en pind. Jeg kan ikke bruge det her til noget som helst
Til Berlingske sagde DF’s retsordfører, Peter Kofoed, i august om den udeblevne konventionsambassadør:
“Det er et slag i luften. Det er snart to år siden, at vi har haft et folketingsvalg, og der er ikke sket en pind. Jeg kan ikke bruge det her til noget som helst”
det jo selvfølgelig trist, at jeg må meddele, at jeg så ikke på alle punkter har bragt mig selv i en position, hvor jeg kan krydse alle ting af
I april i år stillede de to Danmarksdemokrater, Betina Kastbjerg og Kim Edberg Andersen, et § 20-spørgsmål, der er folketingsmedlemmers ret til at stille en minister spørgsmål, til Lars Løkke om, hvad han mente om, at der endnu ikke var udpeget en konventionsambassadør.
det kan være, at Danmarksdemokraterne ligefrem har nogle konstruktive bud på, hvem jeg til den tid kunne udnævne
På spørgsmålet svarede Lars Løkke, at:
“det jo selvfølgelig trist, at jeg må meddele, at jeg så ikke på alle punkter har bragt mig selv i en position, hvor jeg kan krydse alle ting af”
Han tilføjede:
“Hvis man læser regeringsgrundlaget, kan man jo se, at vi også har åbnet op for politisk udpegning. Så det kan være, at Danmarksdemokraterne ligefrem har nogle konstruktive bud på, hvem jeg til den tid kunne udnævne.”
Men det ser altså ikke ud til, at hverken Danmarksdemokraterne eller Lars Løkke selv har stillet med nogle brugbare kandidater.
Regeringen ønsker at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres negative bivirkninger minimeres
I hvert fald har udenrigsministeriet indrykket et jobopslag, hvor der blandt andet står:
Særligt ulemperne ved Danmarks konventionsforpligtelser lader til at have regeringens interesse
“Regeringen ønsker at udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres negative bivirkninger minimeres”
og:
“du kan bidrage til styrkelsen af den offentlige synlighed af fordele og ulemper ved konventionsområdet både i Danmark og i udlandet.”
Særligt ulemperne ved Danmarks konventionsforpligtelser lader til at have regeringens interesse.
Der står i regeringsgrundlaget, at vi har en bunden opgave her
Til Netavisen Pio sagde Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, i august, at:
“Der står i regeringsgrundlaget, at vi har en bunden opgave her. Og det er en meget vigtig prioritering for Socialdemokratiet at få udnævnt en ambassadør, som kan presse på for at det for eksempel kan blive lettere at udvise farlige kriminelle,”
Også den socialdemokratiske skatteminister, Rasmus Stoklund, har i sin bog “Ingen over Domstolen” kritiseret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og foreslår, at Danmark kun selektivt efterlever dens domme.
Kommentarer
Da Folketinget i 1998 skulle godkende Danmarks ratifikation af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen), fremførte justitsministeren under fremsættelsestalen til L 69 i 1998-99: "Konventionen lægger bl.a. op til en ligestilling mellem børn født i ægteskab og børn født uden for ægteskab. På den baggrund foreslås det, at indfødsretslovens § 1, stk. 1, ændres, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis blot én af forældrene er dansk statsborger, uanset om forældrene er gift. Der gøres dog undtagelse for børn født uden for ægteskab i tilfælde, hvor barnet er født i udlandet, og det kun er faderen, der er dansk statsborger. Efter de gældende regler i indfødsretsloven kan et barn kun erhverve dansk indfødsret efter faderen, hvis forældrene er gift.Et af de vigtigste principper, der kommer til udtryk i Europarådskonventionen, er, at regler om statsborgerret skal baseres på princippet om, at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og at statsløshed skal undgås. På den baggrund foreslås indfødsretslovens § 8 ændret, således at danske statsborgere, der er født i udlandet, ikke risikerer at miste deres danske indfødsret ved det 22. år, hvis de derved bliver statsløse. Efter de gældende regler vil en person kunne blive statsløs, hvis den pågældende ikke har haft bopæl her i riget eller ophold, der tyder på samhørighed med Danmark, og ikke inden det fyldte 22. år har indgivet ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab.Udover de ændringsforslag, som fremsættes med henblik på en ratifikation af Europarådskonventionen, foreslås en række andre ændringer af indfødsretsloven, som har til formål at modernisere og præcisere de gældende regler.”
Det var slet ikke til debat i Folketinget, at konventionen favoriserede flygtninge frem for andre udlændinge, og at konventionen sætter ekstremt snævre rammer for fratagelse af indfødsret. Selv Dansk Folkeparti stemte for i denne vildfarelse!
Lande som Frankrig, Belgien, Italien, Spanien, Storbritannien og Irland har imidlertid ikke ratificeret statsborgerretskonventionen, som Danmark endte med at ratificere i 2002.
Daværende justitsminister Mette Frederiksen opsagde den 25. august 2014 Europarådets konvention fra 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerskab med massiv opbakning fra Folketinget efter aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance den 4. juni 2014. Baggrunden for den politiske aftale var regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" af oktober 2011 som formuleret af S, R og SF. Opsigelsesvarslet i konventionen er fastsat til 1 år og regnes fra den 25. august 2014, hvorefter Danmark fra den 25. august 2015 var udtrådt, hvorefter dobbelt statsborgerskab er tilladt i Danmark fra den 1. september 2015.
Nøjagtig det samme kan vi gøre med Europarådets statsborgerretskonvention, som både Belgien, Frankrig og Storbritannien står uden for, så hvorfor gør vi det ikke?
Har Løkke ikke altid haft denne laissez faire holdning til det der ikke lige er opportunt for ham selv -
Jo, han føler sig vist ikke rigtig bundet af andet end det, han selv går op i.