Annonce

Oppositionspolitikere bryder tradition: Tvinger alle mand i salen

Politikere skumler på Twitter over "politisk drilleri" i kølvandet på store bededags-ballade.
Foto: Folketinget: Christoffer Regild
Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil sende alle politikere i folketingssalen for at stemme om forslaget om at afskaffe store bededag.

Det skriver Ritzau ifølge Politiken.

Dermed ophæver partierne den uformelle aftale, som normalt betyder, at ikke alle folketingsmedlemmer behøver at møde op til afstemninger i Folketinget.

Man taler i så fald om at være “clearet” i forhold til afstemninger.

Debat på Twitter

Ophævelsen af den politiske aftale om fremmøde i Folketinget, skaber harme på Twitter.

Indenrigs - og boligminister, Christian Rabjerg Madsen, mener, at der tale om “politisk drilleri”.

placeholder

K vil ikke være med 

Selvom både Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil ophæve clearings-aftalen, så er De Konservative ikke med på den idé - også selvom partiet stemmer imod at fjerne store bededag.

Formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, kalder også manøvren for drilleri, og mener at den går ud over erhvervslivet:

“Kronprinsparret, erhvervslivet og regeringen skal i eftermiddag rejse til Indien på stort og længe planlagte erhvervsfremstød, som kan sikre danske virksomheder milliarder. Men fordi dele af Folketinget vil drille er rejsen nu i fare. Der går grænsen for mig,” skriver Søren Pape Poulsen på Twitter.

 

 

Hvad betyder clearingsaftale?

Clearing er en aftale mellem partierne i Folketinget, som gør det muligt, at ikke alle medlemmer behøver at være tilstede hver gang et politisk forslag kommer til afstemning.

Det sker ved, at man sørger for, der er lige mange fraværende politikere fra regeringen og støttepartier som der er fra oppositionspartierne. På den måde opretholder man styrkeforholdet mellem partierne som det ville være, hvis alle var til stede.

 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Selvfølgelig er det drilleri, men der er en mening bag, og det er ikke første gang i Folketingets historie at clearingen ophæves ved en bestemt lejlighed. Magnus Heunicke kan nok undværes i Indien; der er allerede kompetente folk til stede dernede.

Clearingsaftaler er noget der er kommet med EF/EU, fordi vi nu bliver pålagt uoverkommelige mængder af direktiver, der skal inkorporeres i vores lovgivning. Det er så omfattende, at intet folketingsmedlem har en jordisk chance for at forstå det. Det medfører så mange lovforslag i salen, at folketingsmedlemmerne aldrig kan forsamle sig om lovarbejdet i Danmark længere. Det er den demokratiske tilstand i Danmark i 2023.

Måske .. eller også sidder du bare, og opfinder dine egne kendsgerninger?

Det lyder i mine ører mest som det sidste (men jeg kan såmænd også tage fejl, så ret mig gerne med dokumentation ..).

Du kan jo bare læse protokoller i Folketingstidende for 100 år siden, hvis ikke du tror på mig. Det er ikke militærhemmeligheder, men offentligt og frit tilgængeligt materiale på folketingstidende.dk, men det er selvfølgelig lettere at beskylde mig for at lyve.

Kommentar:

Rønnebærerne er virkelig sure hos oppositionen, så kan man jo altid "drille" SVM-Regeringen, men lige meget hjælper det, Store Bededag bliver på demokratisk vis afskaffet i morgen Tirsdag den 28.02.2023,end ikke Gud kan forhindre dette, skal jeg hilse og sige..

God eftermiddag,

Erling Drews...

Erling, nu er du igen på banen med at regeringen er demokratisk.
NEJ, det er den ikke. En demokratisk afgørelse ville betyde hemmelig afstemning. Der er INTET demokratisk over at en ledelse diktere hvad medlemmerne skal stemme.
Jeg ved 100 % at min repræsentant i Folketinget ville stemme imod, hvis han turde, men han er også klar over at fremtiden ville være på bagerste række uden nogen som helst indflydelse. DET er dit store roste demokrati.

Kommentar:

Tak for debatsvar Hans Jensen, beklager det lidt sene svar !

Jeg er ikke enig med dig i, at Ledelsen på Borgen bestemmer, hvad medlemmerne skal stemme..Du skriver, at din repræsentant på Borgen ikke ville stemme imod en afskaffelse af Store Bededag, fordi vedkommende ikke tør..Undskyld mig, har du så ikke stemt på en forkert person ?

Jeg fastholder selvfølgelig, at det er helt Demokratisk, at SVM-Regeringen har fremlagt Lovforslag ( L13 ) om en afskaffelse af Store Bededag, men indrømmer gerne, at SVM-Regeringen burde have indkladt til trepartsforhandlinger, men det har SVM-Regeringen ikke ønsket at gøre, og det er jo ikke udemokratisk, skal jeg hilse og sige...

Nu glæder jeg mig til en eventuelt debat i dag Kl. 13:00, når Lovforslag L13 skal tredje behandles i Folketingssalen, men Store Bededag bliver afskaffes i dag, det kan ikke engang Gud forhindre !

Må jeg ønske dig en God og Solrig Dag,

Erling Drews...

Patetisk at være vidne til at Danmarksdemokraterne med Støjberg og hendes tilløbere fra DF er fortalere for rettigheder og aftaler der er opnåes ved forhandlingsbordet- også kaldet den danske model -
Det var de selvsamme politikere der ikke holdt sig tilbage med stuntet med stegt flæsk på restaurant Vejlegården i 2012 - hvor 3F var i konflikt med restaurantens ejer om at overholde indgåede aftaler på området -

Tænk hvis LO formanden brugte den store arbejdsindsats på løn og arbejdstid så havde vi 35 timers uge

Når man i dag stemmer om en lov, der vil forøge arbejdstiden med 5 timer om året, (regeringen taler om 7,4 timer, men de fleste arbejder kun 5 timer om fredagen) ligger det jo ikke lige for at indføre en 35 timers arbejdsuge, tværtimod. Man kunne jo også indføre en 37,5 timers arbejdsuge, det ville give flere penge til velfærd og forsvaret, som man i øjeblikket gerne vil hav. Det vil kun betyde at man skal arbejde 6 minutter mere om dagen og det kan de fleste vel nok overkomme uden at "gå ned med stress".

Brydning af Clearing-aftalen betyder at alle skal være på arbejde i folketingssalen. Men der er så meget andet folketingsmedlemmer også skal nå! Der er kommet så mange ekstra opgaver igennem årene! Arbejdet på sociale medier optager folketingsmedlemmer rigtig meget!

Når alle folketingsmedlemmer så for en gangs skyld skal være til stede, ja, så bliver folk sure!

Folkeskolelærere, sosuer, sygeplejersker, læger, landmænd, fiskere, VVSere, elektrikere og alle andre har også en for færdelig masse andre ting de skal nå!

Så de clearer og clearer og clearer!

For at nå det hele har Folketingets flertal afskaffet en dansk hellig og fridag!

Så kan alle bedre nå alt det de skal!

Og de gode gamle clearing regler kan følges!

Den væsentligste af clearing-reglerne er for de offentligt ansatte at 2% bevillingerne skæres hvert år!

Og alligevel skal alle nå det som de plejer!

Forskellen er blot at folketingsmedlemmerne har hele tre måneders sommerferie!

Så for dem betyder en enkelt helligdag intet!

Folketingsmedlemmerne lever fint med det!

Lønmodtagerne der skal være fuldt til stede “i folketingssalen” hele året rundt stemmer med 70%s flertal imod!

De kender deres egen virkelighed!

Og brokker sig ikke over en eneste clearing tegel der brydes!

De redder folks hverdag hver dag!

Folketingspolitikerne tror de redder planeten fra Putin!

Ligesom Mette Frederiksen reddede planeten fra mink pandemien!