Annonce

Afskaffelse af en helligdag skulle drøftes i S-regeringen midt i september sidste år

Akter, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i hos Finansministeriet, indikerer nu yderligere, at ideen om afskaffelse af en helligdag er opstået i Socialdemokratiet.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Peter Hummelgaard (S), Nicolai Wammen (S) og Mette Frederiksen (S) - fotograferet under valgkampen oktober 2022
Akter, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i hos Finansministeriet, indikerer nu yderligere, at ideen om afskaffelse af en helligdag er opstået i Socialdemokratiet. Nærmere bestemt tilbage i september sidste år, hvor Socialdemokratiet alene regerede.

Det fremgår således af akterne, at Finansministeriet 11. september sidste år udarbejdede en akt med titlen ‘Vedr. KU-sag’ - altså en sag, der alt andet lige skal omkring regeringens koordinationsudvalg.

KU-sagen er en af 89 akter, som Finansministeriet producerede i perioden 2. september til og med 19. september sidste år alene eller i samarbejde med andre ministerier.

Afskaffelse af helligdag - Virkning på strukturel saldo

Alle de 89 dokumenter vedrører emnet: “Afskaffelse af helligdag - Virkning på strukturel saldo”, fremgår det af materiale, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i hos Finansministeriet.

Dagbladet Børsen kunne onsdag - også på baggrund af aktindsigt - fremlægge dokumentation for, at Finansministeriet i september sidste år arbejdede intensivt med modeller for afskaffelse af en helligdag.

S: Først ophøjet til god ide i drøftelser mellem SVM

Børsens oplysninger indikerer, at det er Socialdemokratiet, der står bag ideen om afskaffelse af store bededag. Og at ideen opstod før valget blev udskrevet 5. oktober 2022.

Den hidtidige fortælling har været, at ideen om afskaffelse af en helligdag opstod i forhandlingerne mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne om dannelsen af en SVM-regering november-december sidste år.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, fastholdt onsdag over for Børsen, at ideen først blev politisk født under regeringsforhandlingerne mellem de tre partier:

“Det er fornuftigt, at ministerierne løbende laver beregninger, så man er i stand til at spille fornuftigt ind i forbindelse med, at man udformer færdig politik. Men det er først i forbindelse med regeringsforhandlingerne, at S, M og V bliver enige om, at den her ide er god.”

Men akterne, som Netavisen Pio har fået aktindsigt i, indikerer nu yderligere, at det var S-regeringen, der aktivt bad Finansministeriet udarbejde forskellige modeller for afskaffelse af en helligdag/fridag - og virkningen heraf på den strukturelle saldo - allerede forud for valgkampen i oktober sidste år.

Ministeriet: “På baggrund af efterspørgsel”

Finansministeriet indikerer selv i et svar i relation til anmodning om aktindsigt i sagen, som Netavisen Pio også har fået aktindsigt i, at ministeriets arbejde med modeller for afskaffelse af en helligdag fandt sted på baggrund af anmodning herom fra regeringen:

Her har afskaffelsen af en helligdag også indgået

“Det er normal praksis, at Finansministeriet løbende og på baggrund af efterspørgsel fra regeringer præsenterer mulige budgetforbedrende forslag og reformgreb. Her har afskaffelsen af en helligdag også indgået.”

Ministeriet skriver dog også i samme forbindelse:

“Finansministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet i forskellig sammenhæng og over en lang årrække har regnet på afskaffelser af en helligdag mv. Arbejdet afspejler sig blandt andet i de svar, som ministeriet gennem årene har afgivet til Folketinget, og som det fremgår af den fremsendte aktliste, har ministeriet også haft forslaget på bruttolister under forskellige regeringer.”

Allerede på baggrund af de oplysninger, som Børsen fremlagde onsdag, udtalte både De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kras kritik af Socialdemokratiet.

Dyhr: “Grænsende til uredelighed"

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, betegnede over for Netavisen Pio forløbet som "grænsende til uredelighed":

"Var danskerne allerede før valget blevet præsenteret for et forslag eller en model for afskaffelse af store bededag, så havde valgresultatet og regeringens sammensætning helt åbenlyst set anderledes ud end den gør i dag. Så jeg synes ærlig talt det er grænsende til uredelighed at bestille embedsmandsnotater før valget – og så ikke turde lægge det ærligt frem for vælgerne i valgkampen, så vælgerne kunne have taget stilling," skrev Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar og fortsatte:

Dels er det åbenlyst unfair overfor vælgerne

"Dels er det åbenlyst unfair overfor vælgerne – men det undergraver også tilliden til selve det politiske og til politikerne. Det synes jeg er under al kritik."

HK og FOA kritiserer

Torsdag siger HK-formand, Anja C. Jensen til Børsen, at Socialdemokratiet burde have meldt ud om sine overvejelser om afskaffelse af en helligdag i valgkampen:

“Jeg kan godt forstå, at en regering vil undersøge forskellige politiske muligheder. Men hvis man gør sig tanker om sådan noget som at fjerne en helligdag, så bør man også være ærlig om det og melde ud inden et valg.”

så bør man også være ærlig om det og melde ud inden et valg

Formanden for FOA, Mona Striib, er helt på linje. Hun undrer sig over for Børsen desuden over, at S-regeringen forud for valget ikke inddrog Fagbevægelsens Hovedorganisation i sine overvejelser.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) ønsker ikke at kommentere sagen over for Netavisen Pio

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Aktiv dødshjælp blev dagens emne fra statsminister Mette Frederiksen.

Klimaet og økonomien presser emnet helt i front!

Logikken er oplagt!

Danskerne er fanget i køer overalt i det offentlige velfærdssystem!

Der mangler hænder!

Og det ved danskerne godt!

Folk tager sagen i egne hænder!

Demokrati, folkestyre, folkemødet og alverdens regnedrenge kan ikke finde arbejdskraften!

De sidste og afgørende læger på sygehusene opsiger deres liv-givende operationer!

De opgiver ævret!

Mette Frederiksen har set sandheden i øjnene!

Og reagerer derefter!

Aktiv dødshjælp til velfærds-Danmark er blevet livs-nødvendigt!

Lægerne er rejst!

Afskaffelsen af en helligdag er blevet til afskaffelsen af dårlige liv!

På værdig vis!

Livsforlængende medicin har Danmark ikke længere råd til!

Mette vil tale med danskerne herom!

Lært af virkeligheden!

Hun talte aldrig med danskerne om afskaffelsen af blot en hellig dag!

Nye toner!

Afskaffelse af menneskers sidste hellige dage skal nu til rettidig samtale!

Hvor er det rigtigt skrevet Aksel !

Det var godt nok en pinlig afsløring.
S er åbenbart blevet et rigtigt lusket parti. Så kan jeg bedre forstå at S kan samarbejde med Løkke og Elleman.
Hvor er det bare ulækkert !!!!

Hvem husker det til næste valg,hvem satte x ved Mette 2022?Hvem stoler på valgtalerne?

hans Jensen,
Det var godt nok en pinlig afsløring.
Du afslører, at du ikke ved noget som helst om, at tage ansvaret for
at regerer et land. Selvfølgelig skal en regering afsøge hvad det vil
betyde at foretage indgreb i vores demokratiske velfærdssamfund.
Synes du at det er forkert at vide hvad konsekvenserne er,
før der foretages lovgivning. Det er da for dumt, hvis man undersøger
konsekvenserne inden indgreb, ved man hvad det vil betyde.
Disse konsekvenser har man da som regeringspart, da forelagt de andre
partier, da man har siddet i de mange uger på Marienborg.
Og det har været den mulighed, at de andre partier har forlangt dette
indgreb for at gå med i en regering over midten af dansk politik,
og så kan du kritisere den handling, for der er FORHANDLET om politik.

Som pensionist kan jeg være ligeglad. Men hvis jeg stadig tilhørte arbejdsstyrken, ville jeg selvfølgelig fremover lægge mig syg på St. Bededag. Hvad der før var en officiel helligdag, vil fremover hedde "St. Sygedag".

Og så undrer politikerne sig over, hvor politikerleden kommer fra - lol!

Vi skal have genindført DEMOKRATI

Ja man kan vist roligt sige, at åbenhed og tage ansvar, ikke er mettes stærke side.

Det havde nok været en god ide hvis S havde insisteret overfor regeringspartnerne - at forslaget om afskaffelse af Bededagen skulle afklares med arbejdsmarkedets parter-

Det der med at afskaffe Helligdage for at øge antallet af det samlede antal arbejdstimer er jo ikke nyt -Thorning regeringen og Corydon ønskede at afskaffe to helligdage med et forslag fra 2012 - men inddrog klogeligt arbejdsmarkedets parter for at prøve på at finde opbakning til forslaget - Hvilket ikke lykkedes !

Jeg håber virkelig på - at hele polemikken om Bededagen - vil være en gevaldig lærestreg til Socialdemokratiet om at tænke sig bedre om, inden de bevæger sig ind på området der traditionelt aftales i en trepart -

Socialdemokratiet er et borgerligt liberalt parti med hang til et racistisk menneskesyn. Sådan er det.
Corydon og Mette har trukket partiet fra nødsporet helt ud i grøften.
Man kan jo ikke blive ved med at tørre svineriet af på andre.

Ole.
Prøv med ganske få ord at konkretisere, hvad du egentlig mener.
Dit indlæg emmer af såkaldte stråmænd, som ikke giver mening.
Jeg kan med ganske enkelte ord forklare hvorfor du i dit skriv om
Corydon bevise at du er en troll, der intet ved om konkret politik.
Da DONG var nødlidende, bad Fritz Schur om at staten tilførte DONG 11 Mia.
Corydon anbefalede Finansudvalget at afvise, at staten postede penge i DONG.
Men Corydon fik Finansudvalgets samtykke til at DONG begav sig ud på det
Internationale marked for risikovillig indskudskapital, der fandt DONG GS,
(Goldman Sachs) Det var en lykke for Dong, og for den Danske stat.
Da GS investerede 8 Mia. i risikovillig kapital, havde DONG en værdi på 31,5 Mia.
Dagens værdi af ØRSTED (DONG) er på den anden side af 500 Mia. kroner.
Det er en kapital som staten ikke har rørt en finger for at tilvejebringe,
det er penge som staten kan frigøre ved at sælge ØRSTED hvilket ville være
TORSKEDUMT, på nuværende tidspunkt har ØRSTED anbefalet staten at de udbygger
havvind med et beløb på over værdien af ØRSTED altså på over 500 Mia.
Det er ikke blind liberalisme, det er klog markedsøkonomi men det har du
sikker heller ikke forstand på.
Samtidig vil det være en kæmpe gave til Dansk industri, og til den
grønne omstilling ville det være et kæmpe løft.

Ole. Du må undskylde at jeg ikke fik skrevet, at Fritz Schur havde
lige så lidt forstand på at drive DONG, som du giver udtryk for at
have forstand på Dansk politik.
Fritz Schur var bestyrelsesformand for DONG.
Han fyrede de dygtigste medarbejdere i DONG,
han fyrede den administrerende direktør for DONG.
Disse medarbejdere har etableret et investeringsselskab,
som opfører havvindmøller i hele verden, og er i deres volumen
større end ØRSTED CIP er navnet Copenhagen Infrastructure Partners.
Den tidligere administrerende direktør Anders Eldrup, er selvfølgelig
ansat i CIP som daglig leder af byggeprojekter ude i den store verden.

Det er da godt at høre, at opgså Mette's S regering tog økonomien og arbejdsudbuddet alvorligt.
Dejligt at Socialdemokratiet siden Nyrup har ført en ansvarlig økonomisk politik, så Danmark ikke igen med en S statsministe,r kommer så tæt på den økonomske afgrund, at man må smide tøjlerne som det skete for Anker.