Annonce

Aktindsigt: Undersøgte afskaffelse af helligdag før valget

Oversigt over dokumenter viser, at Finansministeriet allerede i september sidste år undersøgte modeller for afskaffelse af en helligdag.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Nicolai Wammen, Peter Hummelgaard, Magnus Heunicke og Mette Frederiksen - fotograferet i oktober 2022 under valgkampen
Finansministeriet udarbejdede allerede i september sidste år - da det var S-regeringen, der havde regeringsmagten - flere modeller for afskaffelsen af en helligdag.

Dagbladet Børsen har fået aktindsigt i en oversigt over dokumenter, som Finansministeriet har udarbejdet i forbindelse med modeller for en mulig afskaffelse af en helligdag.

Aktlisten rokker ved den hidtidige fortælling

Aktlisten rokker ved den hidtidige fortælling om, at ideen om afskaffelse af en helligdag opstod under forhandlingerne om dannelsen af SVM-regeringen, som blev præsenteret for offentligheden kort op under under jul sidste år.

Mange medier har spurgt til, hvem af de tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - der oprindeligt fik ideen til afskaffelse af store bededag. Det har ingen af de tre partier hidtil villet svare på.

Nu indikerer aktlisten kraftigt, at ideen er født i Socialdemokratiet. Og at ideen opstod før valget blev udskrevet til afholdelse 1. november sidste år.

Aktlisten indikerer også, ifølge Børsen, at ideen om afskaffelsen af helligdag har været oppe at vende i S-regeringens koordinationsudvalg.

S: Bliver først konkret under SVM-forhandlinger 

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviser, at Socialdemokratiet burde have meldt ud i valgkampen, at man havde bedt Finansministeriet udarbejde modeller og beregninger af effekten af afskaffelse af en helligdag:

Det er fornuftigt, at ministerierne løbende laver beregninger

“Nej, det mener jeg bestemt ikke. Det er fornuftigt, at ministerierne løbende laver beregninger, så man er i stand til at spille fornuftigt ind i forbindelse med, at man udformer færdig politik. Men det er først i forbindelse med regeringsforhandlingerne, at S, M og V bliver enige om, at den her ide er god,” siger Rabjerg Madsen til Børsen.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, betegner forløbet som "komplet mangel på ordentlighed”:

“Allerede før valget arbejdede Mette Frederiksen på at fjerne en helligdag, men hun fortalte intet til danskere i valgkampen. Det er simpelthen så kynisk og komplet mangel på ordentlighed. Jeg håber, S-vælgerne husker,” skriver han på Twitter.

placeholder

 

SF: "Grænsende til uredelighed"

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, betegner forløbet som "grænsende til uredelighed":

"Var danskerne allerede før valget blevet præsenteret for et forslag eller en model for afskaffelse af store bededag, så havde valgresultatet og regeringens sammensætning helt åbenlyst set anderledes ud end den gør i dag. Så jeg synes ærlig talt det er grænsende til uredelighed at bestille embedsmandsnotater før valget – og så ikke turde lægge det ærligt frem for vælgerne i valgkampen, så vælgerne kunne have taget stilling," skriver Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio og fortsætter:

Dels er det åbenlyst unfair overfor vælgerne

"Dels er det åbenlyst unfair overfor vælgerne – men det undergraver også tilliden til selve det politiske og til politikerne. Det synes jeg er under al kritik."

89 dokumenter om afskaffelse af en helligdag

Børsen har alene fået aktindsigt i en oversigt over de dokumenter, der vedrører afskaffelsen af en helligdag. Mediet har ikke fået aktindsigt i hvert enkelt dokument, men det fremgår af akt-oversigten, at der i alt er tale om 89 akter.

De 89 akter involverer fire ministerier og er udvekslet mellem embedsmænd på kryds og tværs mellem ministerierne i perioden 2. september til 19. september.

Forslaget om afskaffelse af en helligdag indgik også i SSFR-regeringens 2011-plan om at bede danskerne om at arbejde 12 minutter mere om dagen.

Under trepartsforhandlinger om forslaget blev det omsat til afskaffelse af en helligdag. Forslaget faldt dog på, at fagbevægelsen i sidste ende sagde fra.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

KAN GODT FORSTÅ METTE - VIL VÆK FRA BEDEDAGEN !!!!!!!!

I det hele taget er den kristne tro irriterende for en Mette Frederiksen!

Hun elsker jo arbejde - akademisk arbejde!

Og på 7. dagen holdt mennesket helligdagen i hu!

Afskaf kristendommen i Danmark og Socialdemokratiet har masser af dage at gøre med!

Det er kun et spørgsmål om tid!

Kun Messerschmidt taler endnu om åndelige og nationale værdier!

Den Old-nordiske politiker!

Lad os springe ind i teck-giganternes rige!

24/7/365

Selv Mette Frederiksen skriver ikke længere sine taler og målsætninger.

Det står alt sammen ude på nettet et eller andet sted!

Det er for besværligt og langsommeligt at tænke selv!

En computer-robot samler hendes tanker på nettet!

“Jeg elsker at være Danmarks statsminister”.

Udregnet i statsministeriet af statsministeriets regnedrenge!

Og ikke:

“Jeg elsker (endnu) at være Danmarks statsminister”.

Den øverste formulering giver rundt regnet 107 flere stemmer i opinionsmålinger inden folkemødet på Bornholm!

Og det er ikke så ringe endda!

Og en ny blomstret bluse anbefaler computeren også!

Så Mette:

Træd frem computeren forudser solskin over Solskins-øen!

Og smil hele dagen.

Det giver:

108 flere stemmer til Juli-opinions-tallene!

Med mindre der kommer regn i Sønderjylland!

Med oversvømmelse af en af de historiske byer!

På landsdækkende tv!

Så får Mette Frederiksen chancen i rød sydvest!

Krisens mester!

Noas ark med ny socialdemokratisk bannerfører!

Fjernelsen af store bededag har givet dårligere karakterer til det flertal der stemte for afskaffelsen - og til SF der ikke ville gå med til en folkeafstemning om afskaffelsen. SF er nu ikke længere et parti der går ind for demokratiet.
Nå, men jeg kan vælge at være ligeglad; jeg har ikke tænkt mig at stemme til næste valg. Det er jo ligegyldigt hvad man stemmer på. Vi bliver oversvømmet af muslimer i alle tilfælde, og frihedsrettighederne bliver stille og roligt taget fra os.

Hvad skulle en folkeafstemning hjælpe? det giver ingen indflydelse når der er et flertal i folketinget som har/kan vedtage at afskaffe store bededag. En folkeafstemning har kun berettigelse hvis den bliver udskrevet med det formål at det flertallet stemmer for, er det som bliver vedtaget. Den mulighed var ikke til stede selv om et mindretal havde fået vedtaget at der skulle afholdes folkeafstemning, den ville kun være vejledende og hvad så?

Vrøvl.

Vrøvlet kommer da fra dig, en folkeafstemning kan ikke overtrumfe hvad en flertalsregering bestemmer, især ikke når den har fravalgt en folkeafstemning.

Det er ikke rigtigt. Læs venligst Grundlovens Paragraf 42.

Mettes politik er fræk og egenrådig.

Små slagsmå slag BH. At man undersøger en sag grundig før man melder ud, er da ok, og det kræver 90 mandater, det var der bag, ja faktisk 96, hvis ide det var er da underordnet, hvis ikke man har et flertal, kan man ikke få det gennemført, så Berlingske må æde at sådan funker demokratiet.

Man kan ikke fremsætte politiske forslag, hvis ikke man kan fortælle,
hvad konsekvenserne af den tiltænkte politik vil indebære.
De som er imod at der undersøges hvad det vil betyde at der blev afskaffet
St. Bededag, har ikke fantasi til at forestille sig hvor svært det er at
stå i spidsen for, at være regeringsbærende.
Derfor nedsættes der kommissioner og lignende, som skal redegøre for,
hvad der har af fordele og ulemper, ved at foreslå politiske tiltag.
Derfor synes det også rigtig, at lønkommissionen ikke har skulle sætte
tal på hvor de mener der skal gives en højere løn, men lade parterne om
at forhandle om hvor der skal sættes ind for at fastholde personalet.
Fagbevægelsen bør udvise samfundssind, når der er så store problemer med
at få flere til at søge ind på de uddannelser som det er størst behov for,
for at bevare de bærende søjler i vores ellers så veludviklede velfærdssamfund.
At flere faggrupper har erkendt, at de har fokuseret meget mere på ydelser,
end på den ligeså vigtige grundløn.
Grundlønnen burde ikke forhandles, den burde følge leveomkostningernes stigninger.
Det nytter ikke noget at der bliver afsat X antal Mia. til lønstigninger,
hvis leveomkostningerne er steget betydelig mere.

Aktiv dødshjælp blev dagens emne fra statsminister Mette Frederiksen.

Klimaet og økonomien presser emnet helt i front!

Logikken er oplagt!

Danskerne er fanget i køer overalt i det offentlige velfærdssystem!

Der mangler hænder!

Og det ved danskerne godt!

Folk tager sagen i egne hænder!

Demokrati, folkestyre, folkemødet og alverdens regnedrenge kan ikke finde arbejdskraften!

De sidste og afgørende læger på sygehusene opsiger deres liv-givende operationer!

De opgiver ævret!

Mette Frederiksen har set sandheden i øjnene!

Og reagerer derefter!

Aktiv dødshjælp til velfærds-Danmark er blevet livs-nødvendigt!

Lægerne er rejst!

Afskaffelsen af en helligdag er blevet til afskaffelsen af dårlige liv!

På værdig vis!

Livsforlængende medicin har Danmark ikke længere råd til!

Mette vil tale med danskerne herom!

Lært af virkeligheden!

Hun talte aldrig med danskerne om afskaffelsen af blot en hellig dag!

Nye toner!

Afskaffelse af menneskers sidste hellige dage skal nu til rettidig samtale!