Fagforeningsformand om medlemsflugt: Vi skal langt mere ud på gulvet

”Det Faglige Hus’ succes bør være et wake up call for den overenskomstbærende del af fagbevægelsen,” siger formanden for HK Privat.
Foto: HK Privat/Lisbeth Holten
Simon Tøgern, formand, HK Privat
Den gule fagforening, Det Faglige Hus, har overhalet HK og er nu - ifølge Danmarks Statistik - landets næststørste fagforening med godt 175.000 medlemmer. Dermed er Det Faglige Hus nu også større end HK, der pr. 31. december 2022 havde godt 165.000 medlemmer.

Som Netavisen Pio skrev mandag er det nu kun forbundet 3F, der med sine knap 208.000 medlemmer er større end Det Faglige Hus.

bør være et rungende wakeup-call for den overenskomstbærende del af fagbevægelsen

Det er knastørre fakta, der ifølge den afgående formand for HK Privat, Simon Tøgern, bør være et rungende wakeup-call for den overenskomstbærende del af fagbevægelsen.

Han advarer mod, at fagbevægelsen sidder og venter på, at politikerne klarer problemerne for fagbevægelsen. Nej, problemerne med medlemsflugten - og dermed også den lavere organiseringsgrad - må fagbevægelsen selv finde en løsning på.

Hvad er Det Faglige Hus’ succeskriterium

Simon Tøgern understreger, at den overenskomstbærende del af fagbevægelsen i forbindelse med de netop overståede overenskomstforhandlinger har vist sit værd:

“Fagbevægelsen har de seneste år haft succes. Både politisk og overenskomstmæssigt. På trods af tab af medlemmer. Så der er tilsyneladende ikke nogen en-til-en-sammenhæng mellem medlemstal og vores faglige og politiske succes. Og overenskomstdækningen er fortsat meget stor, særligt i byggeriet, industrien og transportsektoren,” siger Tøgern, der er nysgerrig på, hvad Det Faglige Hus måler sin succes på:

Måler Det Faglige Hus også sin succes på politisk indflydelse og på indgåelse af overenskomster

“Måler Det Faglige Hus også sin succes på politisk indflydelse og på indgåelse af overenskomster? Eller handler det alene om antal kunder? Dét savner jeg svar på,” siger Simon Tøgern til Netavisen Pio.

Når det er sagt medgiver han, at medlemsudviklingen hos den overenskomstbærende del af fagbevægelsen er et stort problem, som man skal tage meget seriøst:

“Medlemsudviklingen er katastrofal, det må vi som det første erkende – fortsætter det i samme tempo ender det galt. Næste erkendelse er, at fagbevægelsen kan gøre noget for at vende udviklingen, men det kommer til at gøre ondt på vores organisation, for der skal omprioriteres i stor stil. Omstillingen vil tage tid, og det vil kræve lederskab og ledelse,” understreger Simon Tøgern over for Netavisen Pio.

Organisering skal have topprioritet

Ifølge Simon Tøgern skal organisering have topprioritet i fagbevægelsen. Organisering skal prioriteres på linje med overenskomster, uddannelse og arbejdsmiljø:

har gjort tillidsrepræsentanterne til barfods-jurister

"Organisering og agitation skal opprioriteres. Vi skal langt mere ud på gulvet i virksomhederne. Det har i mange år fyldt for lidt i tillidsmandsuddannelsen. Det er heldigvis mit indtryk, at det er ved at komme tilbage mange steder, men der har været en lang periode, hvor vi nærmest har gjort tillidsrepræsentanterne til barfods-jurister. Organisering skal samtænkes med alt det vi ellers foretager os."

I sammenhæng med det skal fagbevægelsen, ifølge Simon Tøgern, flytte ressourcer til det udadvendte:

“Der skal flyttes langt flere ressourcer til det udadvendte, opsøgende og den organiserende indsats. Det skal anerkendes som en vigtig kvalifikation, at man som tillidsmand kan skaffe opbakning fra kollegerne. De ansatte i organisationerne snakker sgu’ med flere arbejdsgivere end med medlemmer.”

Prisen spiller en rolle

Prisen spiller også en rolle, men Tøgern understreger at et stort flertal af HK’s medlemmer angiver, at de faktisk er tilfredse med prisen i forhold til, hvad de får for pengene:

Nødlidende projekter skal lukkes ned

“De, der har meldt sig ud af HK angiver derimod prisen som en hovedårsag. Der er dog en eller anden balance i forhold til, hvor meget vi skal piske os selv. Men i alle store systemer skal der altså engang imellem lige ryddes op. Nødlidende projekter skal lukkes ned, og der skal måske også omprioriteres i medarbejderstaben.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Måske de gamle fagforeningers medlemmer er trætte af at betale til kæmpe store og dyre kontor-paladser, og fråseri med kontingentet til de udvalgte.

Så er det jo godt, at den slags hører fortiden til, hans. Man blive nødt til at have en adresse, som medlemmerne kan møde op på, og som kan rumme de ansatte, men gammeldags pamperi skal du nok se langt efter

Man får jo det, man betaler for - måske det er billigere at være med i en forening, der kalder sig "eksperter i Arbejdsglæde", men man bør nok mærke sig, at de ikke praler med at være eksperter i Arbejdsret.
Jeg har aldrig hørt nogen rose de gule for kvaliteten af deres rådgivning. Det modsatte har jeg hørt til det uendelige.

At være medlem af det faglige hus, er som at være fan til noget større. Man er blot tilskuer til dem der udfører arbejdet og kunne godt tænke sig at være med. Die dumme dänen vælger den korte bane. De bliver så bakket op af højrefløjen i dansk politik. Højrefløjen hader fagforeninger - derfor

Det er helt tosset at gøre dette til et spørgsmål om "Die dumme dänen" af to grunde:

For det første fordi danskerne trods nedgangen stadig er blandt dem med klodens højeste organisationsgrad og dermed også bedre - ikke dårligere - end så godt som alle andre (hvis ikke alle andre).

Og for det andet fordi det på korrekt tysk bør hedde "Die dummen Dänen", og der i øvrigt ikke er noget, der tyder på, at udtrykket rent faktisk nogensinde blev brugt af den tyske besættelsesmagt.

De enkelte forbund ved forhåbentlig bedst selv, hvor skoen trykker, og det er jo ikke nødvendigvis det samme sted for dem alle.

Et generelt råd, når det gælder foreninger, er dog altid at holde fokus på de emner, som samler medlemmerne (her løn- og arbejdsforhold, arbejdsmiljø o.l.), og i videst muligt omfang undgå dem, som deler medlemmerne. Og det sidste kan i princippet være alt andet, men nogle emner er jo typisk mere splittende end andre.

Det interessante bliver hvad der sker når de gule fagforeninger skal til at forhandle løn og arbejdsvilkår!

Danmark har fået en gul socialdemokratisk statsminister!

Hun har lagt enemærkerne ud og vist vejen!

Det var da en sjov bemærkning
Medlemmerne er tilfredse med prisen, men hovedårsagen til at medlemmerne smutter, er prisen?

Forandring kræver lederskab og ledelse. OK, HK har tilsammen 200 ledere og politikkere. Hvordan leder I HK?

HK mangler i den grad selvindsigt. Det er blevet en karrierevej for tilfældige amatørpoltikkere, og så mangler de allesammen desværre en professionel forretningsforståelse, at de udgør en trussel for HKs overlevelse. De er allesammen optaget af at bekæmpe og modarbejde hinanden. Det kan jeg skrive under på som tidligere ansat i organisationen. Hvordan kan I forsvare 70 politikkere på lønningslisten á 60.000 kr i måneden. Min tidligere afdeling har fem fuldstidspolitikkere med hver deres bestyrelse.
Så mange politikkere for at servicere knap 15.000 medlemmer. Det er jo vanvittigt.

Per, jeg er stadig ansat i HK. Din analyse er stadig en virkelighed.
HK politikere har nogle utidssvarende og meget lukrative lønninger. Derudover har de pension og skattefrie tillæg og nogle ordninger, der overhovedet ikke stemmer overens med arbejdsmarkedet. Det koster medlemmerne hvert år 20 millioner kroner at honorere HK politikere i Hovedstaden. I en kongresperiode på 4 år har medlemmerne betalt 80 millioner kr for politikkerne i Hovedstaden. Læg dertil de andre 6 HK afdelingers udgifter oveni hatten. Det skriger til himlen.
Simon, du kan starte med at omprioritere i din politikkerlegeplads før du kaster dig over medarbejderne.

Mon ikke det skyldes at HK er styret som staten=ineffektivt.

Annonce

Annonce