Annonce

Tesla-ejer giver sig selv gigantisk løn efter dramatisk opgør 

Trods protester lykkedes det Elon Musk at få lov til at give sig selv noget af en lønforhøjelse
Foto: Wiki common
Elon Musk, ejer af Tesla

Annonce

Torsdag godkendte Teslas-auktionærer ejer og stifter Elons Musks lønpakke på 45 milliarder dollars.

Det svarer til svimlende 311 milliarder danske kroner.

Det skriver CNN.

Godkendt trods protester 

Forud for Teslas generalforsamling var der protester og kritiske røster over Elon Musks store lønpakke.

Den norske oliefond, som er investor i Tesla, ville ikke godkende lønnen til Elon Musk.

Ifølge Carine Smith Ihenacho, direktør i oliefonden, skyldes det, at gabet mellem hvad almindelige ansatte og ledelsen tjener bliver for stort, hvilket kan hæmme motivationen for selskabets ansatte.

På trods af oliefondens protester blev Elon Musks nye lønpakke altså godkendt til Teslas generalforsamling.

Her blev det også besluttet, at rykke Teslas officielle adresse fra Delaware til Texas efter, at en dommer i Delaware gav en auktionær medhold i, at Elon Musks lønpakke var for høj.

Strejke og sympatikonflikt 

Den norske oliefond er ikke den eneste, Elon Musk har været i karambolage med på det seneste.

Den svenske fagforening IF Metall valgte sidste år at strejke, fordi Tesla ikke ville indgå overenskomst.

I december 2023 fik de støtte af 3F Transport, som gik i sympatikonflikt.

Dermed blev også danske spillere indblandet i kampen mod Elon Musk.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En fuldstændig vanvittig situation og et fuldstændig vanvittigt beløb, Tesla-aktionærerne ligner efterhånden mere og mere en sekt. Hvis jeg havde aktier i det firrma, ville jeg se at komme af med dem hurtigst muligt, inden det bliver tydeligt for alle, at det korthus er på vej til at kollapse.

Ja, det er i sandhed fuldstændig vanvittige beløb - det må jo betyde at Tesla kan sælge deres biler meget billigere

De eksorbitant store lønninger kender vi også fra sportsverdenen
.

Kære Kurt
Mange, der tjener 30.000 kroner om måneden, kan også sagtens leve for 20.000 kroner om måneden. Et rimeligt liv kræver ikke andet end en billig bolig eller et godt telt samt havregryn, postevand, grøntsager, nødder, bælgfrugter og rugbrød.

På under 10 minutter har han tjent en hel livsløn målt efter danske forhold vel at mærke. Absolut intet menneske har fortjent så megen værdi - Ingen. Det er komplet vanvittig. Ikke mindst set i lyset af, at milliarder af mennesker skal knokle sig til blods for at skabe den værdi de 311.000.000.000 kr. årligt får tildelt i løn. Og det oftest til en løn man nærmest ikke kan leve af.

Den perversion skal stoppe og der skal indføres en grænse for, hvor meget et menneske kan eje.

I 2022 kunne man se CEO'er inden for energisektoren i Danmark krævede op til 300.000.000 kr. i bonus for de "fantastiske" resultater de havde skabt på bundlinjen - Helt uden at røer så meget som en finger. Pengene raslede automatisk ind grundet en absurd energiafregning i EU for el basseret på den dyreste energikilde til at producere el i perioden. Naturgas. Prisen for den absurditet betalte vi alle for.

Og aller værst af alt. De rigeste 10% er den direkte årsag til ødelæggelse af klima og miljø. Og det kan de nærmest gratis og fortsætte svineriet, mens vi andre må spare på kødsoven.

Vågn nu op.

Det er jo ikke løn, han får ind på en lønkonto til månedens forbrug. Du forstår ikke kapitalisme.

Hvile(n) ceo er der tale om? Jeg kan kun huske at have hørt om tradere der havde en kontrakt med bonus uden maks beløb. Jeg går ikke ud at du ikke forventer din fulde løn plus en evt bonus udbetalt?

Nu, hvor EU lægger en straftold på kinesiske elbiler på op til 38%, kan Tesla uden konkurence lade prisen stige på deres køretøjer. Det har Musk smart nok forudset i sin kalkyle. Forbrugerne kommer årligt til at betale en overpris på 310.000.000.000 kr. for deres Tesla biler. Årligt vel at mærke. Og den grønne omstilling bliver kraftigt bremset og ender som den helt store taber i det spil.

Vi er godt på vej mod en gennemsnitlig temperatur stigning på mindst 2,0 grader celsius.

Men hva. Det kan vi kun takke os selv for. Og 2,0 grader celsius er da ikke så slimt vel???

Så er Barbara Bertelsen mere human, hun gav som bekendt sig selv 10.000 kr. om måneden i bonus.