Og Danmark mister hvert år milliarder af kroner, når store, multinationale selskaber flytter deres overskud rundt mellem EU-landene for at mindske deres skattebetalinger. Det skriver DR.
Så meget som 3,5 milliarder kroner mister statskassen årligt til andre EU-lande på aggressiv skatteplanlægning, hvor store selskaber benytter sig af, at EU-landene har forskellige skatteregler og underbyder hinanden på skattefronten.
Et stort forskningsprojekt med blandt andet danske forskere har gransket tal fra alverdens centralbanker for at finde ud at, hvordan de store selskabers overskud flyttes rundt og hvilke lande, der vinder og taber på pengetrafikken.
Trafikken betød, at Danmark i 2015 mistede 1,7 milliarder skattekroner fra overskud, som i langt de fleste tilfælde lovligt, blev flyttet til Irland, 670 millioner til Luxembourg og 572 millioner til Holland.
Derudover taber Danmark lige knap en milliard kroner i tabte selskabsskat til lande uden for EU.
Ludvig Wier, der er forsker på Københavns Universitet og står bag rapporten, forklarer, at det først og fremmest er regler om selskabers rettigheder - de såkaldte royalties - der betyder, at Danmark mister skatteindtægter.
En del store selskaber flytter nemlig overskud, og dermed skattebetalinger, ud af Danmark ved enorme royalties-betalinger til egne selskaber i især Irland, hvor de har placeret varemærker, patenter, algoritmer og andre rettigheder.
En anden metode handler om at låne penge af sine egne selskaber i andre EU-lande, og dermed betale renter til sig selv. Her betyder reglerne i Luxembourg, at selskaberne kan slippe meget billigt i skat.
Også samlet set er der ifølge forskeren tale om en kæmpe underskudsforretning for EU, fordi størstedelen af det overskud, der flyttes fra lande som Danmark, Tyskland og Frankrig til Irland, Luxembourg og Holland, slet ikke beskattes i de andre EU-lande, inden pengene sendes videre ud af Europa.
EU-Kommissionen har længe forsøgt at få EU-landene med på fælles regler for, hvordan selskabers skattepligtige indkomst opgøres, så der ikke kan spekuleres i forskellene. Det kaldes en fælles skattebase.
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager siger til DR, at der stadig er en gruppe lande, der stritter imod, men hver gang ét land rykker sig, så stiger sandsynligheden for, at der kan komme enighed om en fælles løsning.
Et af skattely-landene, der netop officielt har ændret holdning, er Holland, der ellers har nydt godt af de nuværende regler og tidligere har bekæmpet fælles regler.