Men denne fortælling hviler på en skrøbelig præmis, som er under pres. Nemlig, at alle bidrager og, at det særligt gælder dem, som har mest.

Desværre har vi gang på gang set, hvordan dette ikke er tilfældet. Hvordan dem, som ejer aller mest, spekulerer i at omgå systemet og placerer deres formue i skattely udenfor myndighedernes rækkevidde.

Det er usolidarisk, uacceptabelt og en potentiel bombe under vores alle sammen velfærd.

Økonomisk ulighed

Kampen mod skattely fylder alt for lidt i den offentlige debat. Når det kommer til at fremtidssikre vores velfærd handler det ofte om, hvordan vi kan få folk til at arbejde mere og længere.

Hvor vi kan skære i budgettet, og hvordan vi kan effektivisere den offentlige sektor. Og selvom disse spørgsmål har sin berettigelse, hvorfor er det så egentlig, at vi ikke snakker mere om, hvordan staten kan inddrage de skattekroner, som lovgivningen tilsiger?

For det ved vi, ikke er tilfældet i dag.

Brugen af skattely er forbeholdt en snæver økonomisk elite

Det er vigtigt at forstå, at brugen af skattely hænger uløseligt sammen med økonomisk ulighed. De seneste år er uligheden eksploderet.

Siden 2020 er to tredjedele af al ny velstand skabt tilfaldet den rigeste ene procent af verdens befolkning, og i Danmark oversteg gini- koefficienten for første gang 30.

Det er vanskelig at forestille sig, hvordan vi kan få vendt den udvikling, hvis rige mennesker fortsat kan placere deres velstand rundt omkring i skattely.

Få mennesker – mange milliarder

Brugen af skattely er forbeholdt en snæver økonomisk elite. Disse personer kan, som det er i dag, bruge deres formue og magt til at manipulere systemet og de regler, der burde gælde os alle.

Vi ved fra forskning, at den rigeste 0,01 procent via off shore skattefiduser uddrager sig 25 procent af deres skatteforpligtelser, og at de ejer omkring 50 procent af alt rigdom gemt i skattely.

Vi snakker altså om ganske få mennesker her, men beløbene der snydes for er astronomiske. En førende forsker inden for området, Gabriel Zucman, har estimeret, at der gemmes 7600 millarder dollars i skattely, eller hvad der svarer til knap 19 gange Danmarks BNP!.

Paradise Papers

I adskillige store skattely-læk har vi set, hvordan de rige slipper afsted med at gemme deres formue og undrage sig at betale skat.

Vi så det i Paradise Papers, i Panama Papers og senest i det største læk til dato Pandora Papers. Gennem advokater og financielle rådgivere oprettes et falsk selskab i et skattelyland - et såkaldt skuffeselskab - som ikke umiddelbart kan henføres til et navn.

Vi snakker her om et grænseoverskridende problem

Dernæst åbnes en bankkonto i selskabets navn. Her kan placeres formue udenfor myndighedernes søgelys og de gemte, men reelle ejere, kan købe aktiver som yachts, aktier og ejendom, som de i virkeligheden ejer, men som ingen ved de gør.

På den måde slipper de for at kæmpe med skattemyndigheder.

Lad os starte i EU

Omfanget er skattely er så stort, at der simpelthen må findes løsninger, der kan begrænse det. Vi snakker her om et grænseoverskridende problem, som kræver grænseoverskridende løsninger.

Selvom EU ikke udgør hele verden, må det være stedet at starte. Der er allerede indført gode initiativer, såsom automatisk udveksling af skatteoplysninger mellem landene, registrering af selskabsejerforhold og senest en minimumsselskabsskat i EU, som potentielt kan kan have en afgørende betydning for multinationale selskabers muligheder for skatteunddragelse.

Højrefløjen er desværre ikke til at regne med

Selvom der allerede er sket noget, er det slet ikke nok. Der skal langt mere fokus på dette emne, og der skal vælges politikere, som tager denne form for svindel alvorligt.

Højrefløjen er desværre ikke til at regne med. Under dække af at ville sænke skatten og fjerne administrative byrder, har de gang på gang vist sig fodslæbende.

Men det kan ikke blive ved med at gå. Noget må der ske.

Strengere regulering

Det helt store problem er brugen af offshore skuffeselskaber, at det ikke er til at vide, hvem der ejer dem, og at ejerne ikke betaler skat af deres aktiver.

Derfor skal der indføres langt strengere regulering af tomme skuffeselskaber, og ejerskabsforholdene skal være mere transparente.

Derudover bliver vi nødt til at kigge på måden vi beskatter på i EU. Ligesom med den nyligt indførte minimumsselskabsskat skal vi sætte en bund under andre skatter.

For i sidste ende er det lønmodtagerne, som står med regningen

Skatter på velstand og kapitalgevinster skal ganske enkelt koordineres bedre.

Politikerne og fagbevægelsen bør stå sammen på dette område. For i sidste ende er det lønmodtagerne, som står med regningen og vores alle sammen velfærd, som taber.

Tiden er kommet til at sadle om, sætte fokus på dette groteske problem og gøre noget ved det.