I Broby på Fyn ligger der en have så vidunderlig og radikalt anderledes, at man ikke rigtig formår at beskrive den med ord. Ej heller fotografiet kan indfange de stemninger, der her er på spil.

Det fortæller havens grundlægger og ejer, Peter Dalsgaard, mig, da jeg sidder i hans stue og taler med ham om visionen bag haverne og bestræbelser med at etablere dem.

For hans ‘japanske have’ er nemlig i flertal, selvom mange af havens gæster nok ikke vil opfatte, at der er tale om flere haver, og ikke blot en. Det hænger sammen med, at de forskellige haver glider sammen, og hvis ikke man ved det, bemærker man ikke forskellen med forstanden.

Sanserne, derimod, vil med garanti registrere, at der sker mange forskellige, forunderlige og magiske ting på de blot 6500 m2, som haverne tilsammen udgør.

Drømmen om en japansk have i Danmark

Peter Dalsgaard er uddannet som anlægsgartner og havearkitekt, med speciale i historiske, japanske haver. Hans uddannelsesforløb er langt og broget, og består af mange tilfældige og heldige sammenfald.

Som helt ung interesserede Peter Dalsgaard sig for kampsport, og omtrent samtidig - i slutfirserne - kom han i lære som anlægsgartner hos H.C. Skovgaard i Lyngby, der specialiserede sig i japansk havedesign.

Tilfældet ville, at Landbohøjskolen lavede udvekslinger med Japan

De var i samme periode, hvor bonsai-træer kom på mode i Danmark, og udviklede sig til en modedille. Men for Peter Dalsgaard blev det til mere, og senere blev han optaget på Teknisk Skole, hvor han tog en uddannelse med speciale i historiske japanske haver.

Tilfældet ville, at Landbohøjskolen lavede udvekslinger med Japan, og derfor fik Peter Dalsgaard opholds- og arbejdstilladelse i Japan.

Her både arbejdede og studerede han. Han studerede på universitetet i Kyoto, og senere arbejdede han sammen med den anerkendte havearkitekt, Kosugi-San.

Her er det værd at bemærke, at man i Japan, som havearkitekt, selv skal være med til at etablere selve haven, dvs arbejde med hænderne. Det er siden blevet en vigtig faktor for Peter Dalsgaards arbejde som havedesigner og ejer af egne haver.

Efter årene i Japan tog Peter Dalsgaard på en fem et halvt års jordomrejse, hvor han ernærede sig som havearkitekt og anlægsgartner.

Senere, efter nogle år i et dansk havefirma, sagde Peter Dalsgaard sin stilling op og solgte sine aktier i firmaet. Nu var han klar til at realisere sin store drøm: At etablere en 100 procent inspireret, japansk have i Danmark.

Han boede allerede i Broby sammen med sin daværende kæreste, og i 2006 begyndte han at anlægge haverne, der stod klar til at blive fremvist i 2007.

De japanske privathaver

I dag er der mere end 3000 planter i haverne, og omkring 800 tons sten. Langt de fleste planter og sten er fra nærområdet, og det er der en pointe i. Peter Dalsgaard pointerer, at mange i Danmark indbilder sig, at japanske haver er ligesom de berømte tempelhaver, der er bygget over meget stramme principper.

Men japanske privathaver er ikke lige så stramt opbygget, dvs efter præcise buddhistiske principper. I privathaverne hersker der også tanker og idéer, der forsøges realiseret, men disse er ikke universelle.

En kraftig inspiration fra Korea har også præget Japans havetraditioner

Faktisk kan man ikke tale om DEN japanske have, ifølge Peter Dalsgaard. Han forklarer mig, at der findes et utal af forskellige japanske havedesigns, og at de divergerer kraftigt, fra region til region, og de defineres og opbygges ud fra klimatiske betingelser.

Mange indbilder sig også, at japansk havedesign stammer fra Kina, men det er ikke hele sandheden. En kraftig inspiration fra Korea har også præget Japans havetraditioner.

Picasso og Skagensmalerne

Peter Dalsgaard forsøger at forklare forskellene. Han siger, at de kinesiske haver er som et maleri af Picasso, for eksempel med de mange sten, der er stablet ovenpå hinanden, så man tror det er en illusion, og at de ikke burde kunne være i balance.

I modsætning hertil sammenligner Peter Dalsgaard de japanske haver med Skagensmalernes værker. Ja, faktisk også med det berømte og kitchede maleri af en brølende hjort i en skov. Her ser du ikke nedfaldne blade og grenværk, der ligger kaotisk.

I Livets have løber der en bæk, der symboliserer livet, som man nu engang lever det

Malerierne er strippet for forstyrrelser, og de er båret af en ideel idé, samtidig med at de fremstår naturlige.

Og det er præcis sådan, at han selv har bygget sine japanske haver. Det er ud fra samme koncept, og i de i alt syv haver, der består af Livets have, Meditationshaven, Vandrehaven, Skovhaven, Tehus haven, Tempelhaven og Udsigtshaven, er der en bagvedliggende og specifik grundtanke.

I Livets have løber der en bæk, der symboliserer livet, som man nu engang lever det. Her er pludselige, brusende fald, andre steder stilstand, og ind imellem steder, hvor vandet løber tilbage, for til sidst at ende i søen, hvor der svømmer farverige koi-karper rundt.

Når man spadserer gennem denne del af haven, skal man tænke over sit liv. I meditationshaven skal man ikke tænke på noget som helst, og i Vandrehaven skal man forberede sig på efterlivet, og erindre alle de fineste glimt af det levede liv, som man allerede har passeret.

Haven er, kort sagt, et landkort over livet og det hinsides, og det er meningen, at man skal reflektere over det hele.

Den konkretiserede idé

En ting er selve idéerne, noget andet er udførelsen. At man ikke bør kunne fotografere en japansk haves fortryllende indtryk, som mange japanere mener, handler grundlæggende om, som Peter Dalsgaard forklarer mig, at man faktisk går rundt i et tredimensionelt kunstværk.

Meningen er, at for hvert skridt man går, skal perspektivet ændre sig radikalt, og jeg kan blot istemme, at dette faktisk fungerer! Via beskæringer og nøje iscenesatte designs ændrer perspektivet sig hele tiden.

Noget andet, det er helt specielt ved den japanske have, er dens idé om de glidende overgange

Det er virkelig betagende og overraskende ud over alle fattelige grænser, når man bemærker de mange radikale skift i fokuspunkter og perspektiv.

Noget andet, det er helt specielt ved den japanske have, er dens idé om de glidende overgange. I modsætning til den engelske have, for eksempel, som Peter Dalsgaard forklarer mig, hvor man helst skal komme på besøg præcis på det tidspunkt, hvor mest muligt blomstrer, skal en japansk have hele tiden forandre sig, så perspektiv og fokuspunkter ændres, fordi forskellige planter og træer blomstrer på forskellige tidspunkter.

Det må jeg bevidne, faktisk er sandt. Jeg besøgte haverne lige før den årlige åbning, den 1. maj, og jeg frygtede, at jeg kom for tidligt. Nu ved jeg, at det var en falsk antagelse, og at man i virkeligheden burde vende tilbage hver eneste måned, fordi sådan en have hele tiden ændrer udtryk.

Dog er Peter Dalsgaard meget ængstelig ved, at jeg tager billeder, fordi han er ved at gøre klar til åbning. Der skal rives, beskæres og nedfaldsblade og ”huller” med manglende beplantninger skal lukkes igen.

Peter Dalsgaard er ekstremt passioneret og meget pertentlig. Han sprudler, når han taler om sine haver, men mister ligesom fokus, når vi taler om andre ting.

Noget andet, det er helt specielt ved den japanske have, er dens idé om de glidende overgange

Det lyder lidt som en anklage, men Peter Dalsgaards have er - mildest talt - helt ekstremt smuk og betagende, og den vidner om hans dygtighed, hans passion og kærlighed.

I virkeligheden er haven meget lille og komprimeret. Det er ikke ualmindeligt i japanske haver.

Peter Dalsgaard forklarer mig hvorledes det fungerer, ved at pege på en lille passage, hvor han har plantet fire små bøgetræer, der lige er sprunget ud:

”Selvom de fylder så lidt, og selvom du blot passerer dem med tre skridt, når du lige at få et indtryk af, at du befinder dig i en bøgeskov, den perfekte bøgeskov, hvor lyset trænger igennem de nyudsprungne blade, og hvor du kan kigge igennem de forskellige lag.”

Og jeg må give ham ret i, at det netop er sådan, at det føles. Han forklarer det også på en anden facon:

”I Tivoli i København, kommer der hvert år over fire millioner gæster, men alligevel er det næsten altid muligt at finde en lille krog, hvor man kan sidde og betragte hele scenariet. Der sker så mange ting i Tivoli, og det er i grunden underligt, at sådanne spots kan eksistere der. Og sådan er det også med mine haver.” 

Peter Dalsgaard har også rammeaftalen for beplantningerne i Tivoli. Som helt ung arbejdede han med at luge ud i bedene der.

Det smiler han af i dag, og er egentlig stolt af sin udvikling, hvilket man jo faktisk godt kan forstå.

 

Du kan besøge De Japanske Haver i Vøjstrupvej 43, 5672 Broby. De har åbent fra 1. maj til den 30. september. Se mere på hjemmesiden her.