Podcast om Danmarks møde med islam er pædagogisk oplysning i særklasse

Kultur

Podcast om Danmarks møde med islam er pædagogisk oplysning i særklasse

De to historikere Hans Erik Havsteen og Anders Olling er aktuel med en ny række podcasts, som er noget af en formidlingsmæssig bedrift

'Kongerækken' er forbilledlig formidling. Foto: Kongerækken
Billedtekst

'Kongerækken' er forbilledlig formidling. Foto: Kongerækken

Foto: Kongerækken

I begyndelsen af det nye år valgte Dagbladet Politiken at flække deres flagskib Politiken Historie, der ellers glimrede ved at være god formidling.

Det ramte samtidig de to historikere, Hans Erik Havsteen og Anders Olling, der ellers har lavet særdeles fremragende podcasts.

De har imidlertid valgt at blive selvstændige, og lige nu er de aktuelle med en podcast-serie om islam og Danmark.

Serien er støttet af C.L. Davids Fond. Her beskæftiger de sig med alle de forunderlige og helt igennem spændende historier om danskere, der har været i forbindelse med de forskellige muslimske dynastier og magtfulde enheder.

De indrømmer, at emnet er meget omfattende, men det forunderlige er, at de formår at gøre det hele meget overskueligt og samtidig meget spændende.

Det er en bedrift, at de formår at give et informativt billede af den muslimske verdens historiske udvikling (og afvikling), kombineret med Danmarkshistorien og kulminerende med vor samtid, hvor procentdelen af muslimer i Danmark og resten af verden er forøget.

Podcasten er samtidig ufattelig godt velafbalanceret

Historisk set er det korrekt, når de påpeger, at især den muslimske indvandring i Danmark er foregået over en kortvarig og intens periode.

Det er derfor, at viden om islam og Danmark historisk samtidig er relativt underbelyst.

Undgår blindgyder

Podcasten er samtidig ufattelig godt velafbalanceret, og på en måde klassisk historieformidling, fordi værterne ikke ender i nogen blindgyder, hvor de skal forholde sig moralsk til selve historien.

Det er i grunden en bedrift, fordi de samtidig kommer ind på en række betændte kulturforskelle, uden at det giver ridser i lakken.

Værterne varsler også, at der fremover vil komme mange flere historiske podcast, og det er noget, som undertegnede ser frem til.

Det var angiveligt vikingerne, der første gang i Danmarkshistorien kom i kontakt med muslimerne

Deres evne til at kombinere ny forskning med et overblik, så de historiske tråde forbliver klare og tydelige, er virkelig en evne, mange ikke har.

Det var angiveligt vikingerne, der første gang i Danmarkshistorien kom i kontakt med muslimerne. Men hverken ”Danmarkshistorien” eller ”den muslimske verden” er entydige størrelser, fordi Danmark som nation slet ikke eksisterede dengang, ligesom den muslimske verden ikke var en centralistisk størrelse.

Det er faktisk disse mere nuancerede beskrivelser af kultursammenstødet, der nogle gange var krigeriske og andre gange en mere givtig udveksling af varer og viden, der gør podcasten så oplysende og pædagogisk godt produceret.

 

'Kongerækken. En podcast, produceret af Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Danmark og Islam'. Seks episoder.

Freddy Hagen

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitet.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.