Annonce

Kulturministeren leverer varen med bred aftale om museer

Det brede forlig om reform af danske museer er fint politisk håndværk, skriver Niels Frid-Nielsen i denne analyse. Men alt er ikke lutter lagkage, der er også alvorlige knaster i reformen
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Jakob Engel-Schmidt (M), kulturminister
Med præsentationen af museumsreformen indfrier kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) et af de to kulturpolitiske mål, der er nævnt i regeringsgrundlaget og i finansloven for 2024.

De to ting er museumsreform og kulturpas til unge uden arbejde eller uddannelse. Af de to har museumsreformen i løbet af et tiår udviklet sig til noget nær et traume i dansk kulturpolitik.

Museumsreformen har nemlig været undervejs, siden daværende kulturminister Bertel Haarder (V) indså behovet for snart ti år siden.

Fire kulturministre har måttet kaste håndklædet i ringen og erkende, at de ikke formåede at samle flertal om en reform af museerne.

At den femte nu kan præsentere et forlig, der får støtte fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti til Enhedslisten, understreger kun det fine politiske håndværk, der karakteriserer forliget.

Det er godt for museerne - og ikke mindst museernes brugere 

På den måde undgås det, at museerne udsættes for en politisk zigzagkurs, hvor et regeringsskifte automatisk udløser krav om et nyt forlig, sådan som vi har set det indenfor medieområdet.

Med den nye aftale sikres museerne kort sagt arbejdsro til at komme sig oven på lukningerne under corona-pandemien og til igen at begynde at planlægge langsigtet.

Det er godt for museerne - og ikke mindst museernes brugere.

17 museer mister penge

Museumsområdet sikres et varigt løft på 75 millioner kroner om året, sådan at danske museer fremover i alt får en årlig støtte på mere end en halv milliard kroner.

Blandt de nye kriterier for støtte er incitamentsbaseret belønning af museer, der satser på at få flere besøgende, især børn og unge.

Den slags belønning kaldes af kritikere for kommercialisering og tivolisering af museerne, men man kan også vælge at betragte det som et vink med en vognstang om, at kulturpolitikken stadig handler om at få hele befolkningen til at tage del.

Belønning til publikumsvenlige museer, der kommer børn og unge i møde vurderer jeg i øvrigt som værende et af flere socialdemokratiske aftryk i den nye aftale.

Adskillige museer overvejer allerede at klage til det nyoprettede Museumsnævn

De nye kriterier for uddeling af støtte til museerne betyder, at millioner af kroner vil bevæge sig fra Sjælland til især Nord- og Midtjylland.

Af Danmarks 95 statsanerkendte museer vil 64 få mere i støtte, 14 vil få det samme som hidtil og 17 vil få mindre.

Det vil være de 17, der får mindre, vi kommer til at høre fra i den kommende tid, og som vi også kommer til at se nærmere på, for at finde ud af, om de nye kriterier for museumsstøtte nu også er mere fair, gennemsigtige og retfærdige.

Adskillige museer overvejer allerede at klage til det nyoprettede Museumsnævn, der fremover er bemyndiget til at anerkende nye museer, men også til at vurdere klager over tildelt støtte.

Hold-kæft-bolsje og fedterøvstillæg

For selv om kulturministeren med museumsreformen har bestået sin svendeprøve, så er alt ikke lutter lagkage på området.

De nye kriterier for støtte rangordner museerne i lokale, regionale, nationale, museer med særlig national betydning og endelig museer med international betydning.

De får alle et grundbeløb, men de lokale får mindst og de internationale mest.

Spørgsmålet lyder nu, hvem det er, der har kategoriseret dem, og med hvilken ret de har gjort det?

En anden form for støtte bliver et såkaldt "prioritetstilskud". Det er "politisk bestemt og gives til enkelte museer", som Kulturministeriet skriver i en pressemeddelelse.

I et land hvor armslængdeprincippet har været gældende siden Kulturministeriets oprettelse i 1961, lyder dette tilskud som en mærkelig form for politisk styring af et område, der netop bør udvikle sig i frihed.

Hvem gider være uvenner med Louisiana? 

Mit gæt er, at prioritetstilskuddet er et grimt ord for hold-kæft-bolsje, eller måske ligefrem fedterøvstillæg.

Sagen er nemlig, at mens Skagens Kunstmuseum, ARoS, Vardemuseerne og Arbejdermuseet i København ligner vindere i det nye støttesystem, så står blandt andet kunstmuseerne Arken og Louisiana, Glyptoteket og Designmuseum Danmark til at tabe rigtig mange millioner.

Hvem gider være uvenner med Louisiana? 

Mit gæt er, at der gemmer sig et hold-kæft-bolsje eller to til Arken og Louisiana i kassen med "prioritetstilskud".

Der er altså knaster i det ellers fine forlig. Spørgsmålet er, om de kan nå at blive høvlet ned, inden reformen kommer til afstemning efter sommerferien?

Kulturkommentator og forfatter. Forhenværende kulturredaktør på Det fri Aktuelt og i DR Nyheder.


Flere artikler om emnet