De nordiske folk skal kunne tale med naboen

Det nordiske samarbejde skal styrkes gennem sproget.
Foto: Søren Sigfusson/norden.org
De nordiske flag.
Danskere, nordmænd og svenskere er i løbet af de seneste 40 år blevet markant dårligere til at forstå hinandens sprog.

Problemet er især udtalt blandt de yngre generationer. I en undersøgelse af den internordiske sprogforståelse placeres færinger og nordmænd i toppen, mens danskere og finner ligger i bunden.

For at kunne agere i den globaliserede verden er vi simpelthen nødt til at beherske en mangfoldighed af sprog og også lære meget om andre kulturer. Der er ingen tvivl om, at stormagter som USA og Kina i fremtiden vil gøre alt muligt for at øge deres indflydelse i Grønland.

Heldigvis er der mange på Grønland, som taler dansk; men læring af det danske sprog burde kobles sammen med en gensidig respekt for det grønlandske sprog.

Unge taler engelsk med hinanden

De unge, der er bosiddende i Norden samt på Grønland og Færøerne, vil helst tale engelsk sammen, men meget af den kulturelle rigdom og mange af de sproglige nuancer forsvinder, hvis man ikke evner at forstå hinandens nordiske sprog.

Det er ikke kun de økonomiske argumenter, der burde gælde her, men også argumenter om at styrke det sproglige kulturelle fællesskab.

I denne sammenhæng skal det bl.a. nævnes, at Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked. Og ligeledes er Norge også en vigtig medspiller.

De fire nordiske lande, Sverige, Norge, Finland og Island, med cirka 20 mio. indbyggere er tilsammen en større handelspartner for Danmark end nogle andre lande, inklusiv Tyskland. Sproglige kundskaber skaber endnu bedre muligheder.

Den fælles sprogstamme

De fleste af nordens sprog hører til den indoeuropæiske sprogstamme. Færøsk, islandsk, norsk, dansk og svensk er alle nordgermanske sprog, og de udspringer af det samme fællesnordiske sprog, som blev talt i vikingetiden.

Langsomt, men sikkert, fjernede sprogene sig fra hinanden og blev adskilt i en vestlig og en østlig sprogstamme med dansk og svensk på den ene side og norsk, færøsk og islandsk på den anden. Færøsk og islandsk udgør tilsammen de ø-nordiske sprog. De er ikke gensidigt forståelige.

Men de nordiske sprog, som man også refererer til som skandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk, er gensidigt forståelige, fordi ca. halvdelen af ordene er fælles. Udfordringen for det skandinaviske folk med hensyn til at forstå hinandens sprog ligger i at høre og forstå de forskellige udtaler.

Danskere dårlige til nordisk

Når danskerne er så ekstremt dårlige til at forstå de andre nordiske sprog, skyldes det, at vores ører er blevet dovne, fordi det danske sprog er blevet så ensartet. Ikke mindst hvad radioen angår, har nogle sprogforskere ytret for nogle år siden.

Der er en logisk forklaring på, hvorfor nordmænd er de bedste til at forstå de andre nordiske sprog.

Nordmændene har et stort sprogligt beredskab, fordi de aldrig ved, hvilken dialekt den næste taler i radioen eller på TV bruger. De er vant til at høre forskellige dialekter. Der er en del undersøgelser, der viser, at børn, der lærer mere end et sprog, når de bliver dygtigere til at navigere i forskellige sociale situationer. Samtidig stimuleres hjernen til andre aktiviteter.

Det færøske, grønlandske og samiske sprog burde få ekstra støtte fra de nordiske lande, fordi de er samfundsbærende sprog, som giver en lokal identitet.

Folkeskolen en del af løsningen

Sproget åbner en verden for os, som rummer langt mere end den rene kommunikation. Derfor skal folkeskolen gøre meget mere for at skabe en bedre forståelse for nabosprogene i Danmark.

To årtier med skiftende borgerlige regeringer ved magten har ikke bragt Norden tættere sammen.

Den socialdemokratiske regering burde styrke det nordiske samarbejde, og vi burde i det hele taget se på multikulturalisme og multi-lingualitet som noget positivt.

Freelanceskribent og samfundsdebattør 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Sprog,
Da jeg gik i skole lærte vi lidt svensk,......kunne ikke drømme om at tale engelsk med svenskerne. Men det er jo også 78 år siden. Og så lærte vi også tysk og engelsk ! Mvh Kai Jærgensen