Annonce

Debat: Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft, men fravælger seniorerne

Mange seniorer ender i langtidsledighed. Også selvom arbejdsgivernemelder om problemer med at skaffe arbejdskraft. Det er et stort tab for den enkelte og for samfundet.
Der er fuld gang i jobfesten på det danske arbejdsmarked. Måned efter måned sætter beskæftigelsen ny rekord og køen af ledige bliver kortere og kortere.

Men på trods af den buldrende højkonjunktur, er der alligevel mange arbejdsløse seniorer, som har svært ved at genfinde fodfæstet på arbejdsmarkedet, når de først er blevet arbejdsløse.

For nylig viste en analyse fra AE, at det kun er omkring halvdelen af de +60-årige, som blev fyret under den første coronabølge, som er kommet i arbejde igen, mens det blandt de 40-59-årige, som blev fyret under den første coronabølge, er op mod 70 procent, som er kommet i arbejde igen.

Det er ikke et nyt fænomen. Igennem mange år har specielt de 60-64-årige haft svært ved at komme i arbejde, når de først er blevet ledige. Mange arbejdsløse over 60 ender derfor i langtidsledighed.

Blandt de arbejdsløse 60-64-årige er således 41 procent langtidsledige, mens det for alle aldersgrupper under ét er 31 procent. Og blandt de arbejdsløse 25-29-årige er det kun 22 procent, som er langtidsledige, selvom de 25-29-årige er den aldersgruppe, som har den højeste arbejdsløshedsprocent.  

Kan betyde et exit fra arbejdsmarkedet.

Langtidsledige har ofte svært ved at komme ud af ledighedskøen, og nogen giver efter mange forgæves ansøgninger måske helt op og trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, selvom de havde lyst til at fortsætte.

Det er et kæmpe problem for den enkelte, og et stort tab for samfundsøkonomien. Og det harmonerer meget dårligt med, at vi politisk har besluttet, at vi skal blive flere år på arbejdsmarkedet i takt med at vi lever længere.

Seniorer fravalgt på grund af alder

For nylig udkom Beskæftigelsesministeriet med en evaluering af puljen til særlig indsats for ledige over 50 år.

Arbejdsløse seniorer er meget flittige til at søge job

Evalueringen viser, at hver anden ledig over 50 år har oplevet at blive valgt fra på jobmarkedet på grund af deres fødselsdato.

Det er ellers ikke seniorernes indstilling, den er gal med. Arbejdsløse seniorer er meget flittige til at søge job og mere flittige end yngre arbejdsløse. Det viser en undersøgelse analyseinstituttet Epinion gennemførte for Fagbevægelsens Hovedorganisation i september 2019, lige før udbruddet af coronakrisen.

Paradoksalt

Desværre honorerer arbejdsgiverne ikke seniorernes ihærdige forsøg på at finde et arbejde.

Det er paradoksalt, at arbejdsgiverne på den ene side melder om store rekrutteringsudfordringer, og at der på den anden side er så mange seniorer, som har svært ved at komme i arbejde igen.

Lige nu er der så meget rift om arbejdskraften, at arbejdsgiverne forhåbentlig giver flere arbejdsløse seniorer chancen, men det ændrer ikke ved, at seniorer også i gode tider har sværere ved at komme i arbejde, når de først er blevet arbejdsløse.

Vi har brug for, at de seniorer, der kan og vil, bliver på arbejdsmarkedet. Derfor bør arbejdsgiverne udvise større rummelighed – både i forhold til at ansætte flere seniorer og holde på de seniorer, de allerede har på arbejdspladsen.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og beskæftiger sig primært med makroøkonomiske analyser af dansk og international økonomi. Han er uddannet cand.scient.oecon. fra Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Hvis man "virkelig og Oprigtigt, som Virksomhed står og mangler ansatte, er der nok at tage af i Danmark, det viser Ledighedstallene...

Samtidigt kan man jo læse evauleringen af Puljen til særlig indsats for ledige over 50. år, som viser, at over halvdelen af de ledige er fravalgt pga. deres alder...

Det passer ikke udtaler Arbejdsgiverne, de ledige gider ikke arbejde fordi Dagpengene er for høje...

De ledige udtaler så, at udtalelsen fra Arbejdsgiverne er usande, da de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man skal have udbetalt Dagpenge, og de heller end gerne vil have et arbejde...

Når man så tillige høres udtalelser fra Arbejdsgiverer, at den såkaldte "Arne-Pension" tager raske borgerer uf af arbejdsmarkedet, så viser det efter min mening, at man ikke har forståelse for lønmodtagerer som har arbejdet et langt og hårdt arbejdsliv på det danske arbejdsmarkedet, og mange gange i alt slags vejrlig..

God Weekend,

Erling Drews...

Hvor mange 60+ er røget helt ud af statistikkerne uden indkomst? Det melder historien ikke noget om. Hvordan kan man i et rigt land som Danmark helt svigte en befolkningsgruppe, som har arbejdet og betalt skat igennem et helt liv for så at blive smidt af vognen lige før målstregen? Mens andre, der aldrig har rørt en finger har adgang til overførelsesindkomster?

Efterlønnen er blevet alvorligt udhulet med argumenter om behov for arbejdskraft. Men når så efterlønsalderen nærmer sig og man som 60+ bliver ramt af arbejdsløshed er alle arbejdsgivernes døre lukket selv om både de og arbejdsgiverorganisationer siger de "skriger" efter arbejdskraft.

Den blå løgn og manipulation af den danske befolkning fortsætter. For det her drejer sig slet ikke om mangel på arbejdskraft, for så var de 60+ ikke tilovers. Det her drejer sig om adgang til billig og føjelig arbejdskraft, som ikke kan sige nej til selv de mest elendige løn- og arbejdsforhold. Det her drejer sig om, at fjerne så mange rettigheder for lønmodtagere, at de ikke længere tør sige imod urimelige livsforhold. Det her drejer sig om, at ødelægge de sidste rester af velfærdsstaten og gøre de svageste i samfundet til slaver uden reelle rettigheder. Uden fagforeninger og overførelsesindkomster har kun rige mennesker rettigheder.

Det er det eneste det her drejer sig om - Den blå løgn og manipulation af den danske befolkning.

-

Hvordan kan man tillade sig at efterlade mennesker på eksistensafgrunden efter et langt lønmodtagerliv som skattebetaler? Det er umenneskelig. Efterlønnen skal genetableres for de mennesker, som ingen gider ansætte.

Den blå løgn
Den blå løgn

Kan du ikke forny dig Jeppe?
Kan du huske den med den etbenede? Skal vi hive ham frem igen?

"Mange seniorer ender i langtidsledighed."

Så mangler vi ikke arbejdskraft.
Arbejdsgiverne har haft chancen til at omskole / opkvalificere de mange dygtige og engagerede seniorer.
Too bad, nu må de lide.
Sådan er det jo.
Lev med det.

Der er mange plus 50årig der er blevet lagtidsledig og endt på kontanthjælp
og så skal man have 225 timers arbejde inden for et år ellers skal man
betale 1000kr i bøde hver månde.
Og efter det er kommet frem at arbejdstgiver ikke har haft løst til at
ansætte + 50årige er jeg overbevist om at der er mange + 50årige
der igennem flere år har betalt denne bøde helt uberetiget og det
er blevet til mange penge de har midstet
1 år 12.000 kr 2 år 24.000 kr 3 år 36.000 kr og denne 225 timers regel
skulle aldrig været indført, da plus 50årig hele tiden har søgt arbejde,

Og jeg mener helt alvorligt at de penge der er betalt i bøde pga 225 timers reglen
skal betales tilbage,
og drop så den 225 timers regle der er så uretfærdig

Jens Kamp. I 00erne inden den økonomiske krise skreg de også på arbejdskraft. Det var primært Claus Hjorth Frederiksen der skreg kort tid efter væltede korthuset. Det Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen blev til rødvin og charterferien. Samt Brian Mikkelsen råbte bankerne skal have hjælp NU.
Ole Kloster Simonsen

Da alle ledige skal bruge JobNet til at registrere deres jobsøgningsaktiviteter, burde det være en smal sag at lave f.eks. månedlige udtræk over, hvor mange ansøgninger man skal sende for 1) at komme til samtale og 2) at få jobbet. Udtrækket kunne så vise gennemsnittene for de +60-årige, dem fra 50-59, 40-49, 30-39 og dem under 30. Så får vi konkrete tal på problemet, og dem kunne man eksempelvis bruge til at vurdere det reelle behov for arbejdskraft fra tredjelande.

Rigtig god ide.
Mix det så med tal fra Praktikpladsen, hvor lærlinge søger praktikplads.
Min kone var på gastronomuddannelse for 9-10 år siden, og fik ved flere samtaler at vide, at hun var for gammel og for langsom af unge mandlige kokke. Men jeg har endnu ikke mødt nogen unge fyre, der kan forberede mad/råvarer til 4-60 personer hurtigere end hende. Og køkkenet er altid ryddet, når sidste tallerken går ud. Det er noget med overblik, arbejdsplanlægning og holdning.

Mennesker er ikke meget andet end "redskaber/maskiner". For kapitalen,der skal have så stærk en arbejdskraft for
MINDST mulig løn.Enhver over 4o år står i fare for at blive vraget.EFFEKTIVITET uanset.Dit liv gøres op i kroner og ører. "Hvor meget er du værd ? " Kun for det at være et MENNESKE er ikke nok. Som under slaveriet hvor de fysisk stærkeste blev købt. Der er mange måder at være "slave" på anno 2o22. (lønslaveri) Hvor kroner og ører afgør alting.

Ja vi har helt glemt at vi lever på en jordklode som det eneste sted der er liv ? ,og denne jordklode
er der noget der heder natur med skove osv .
og vi er her kun et øjeblik så tag at indse at penge er langt fra det der skulle være førstepriotet.
Vi burde alle have retigheder til at leve et liv uden at blive lønslaver,og det kan lade sig gør ved at omfordele
resurserne så først og fremest at alle har tag over hovedt og mad på bodet plus nogdet at drikke og ikke kun vand

Luksusproblemer og et forkælet folkefærd, må folk i andre lande da se os som.

Der er nok at tage af lokalt i DK og kan man IKKE det, så kan man søge arbejdskraft i andre EU-lande, hvor der er over 13 millioner arbejdsløse. De siger de mangler kvalificeret arbejdskraft.... behøver den at komme fra feks Indien? NEJ VEL..... og dog... hvis en indisk ingeniør kan arbejde for 375.000 kr om året eller mindre, så kan man jo ansætte flere for 1 mands løn, hvis de feks komme udenfor EU.
Vi er snart indbegrebet med socialdumping - og ved da også at østeuropæere arbejder for en minimumsløn i det danske landbrug og fabrikker etc..

Det kommer ikke bag på en, at højere alder frasorteres, og at vi også i fremtidens arbejdsmarked kommer til at stå med en masse arbejdsløse 60-70 årige, der vil blive parkeret på ussel kontanthjælp, som dem der bor helt alene overhovedet ikke kan leve af.
Men det er ikke kun seniorer der vælges fra. Der er kommet endnu flere mennesker i "udstødte-kassen" i fin-snobbede "perfektheds-Danmark": Du må ikke ryge. Du må ikke være indadvendt. Du må ikke være tyk eller for "grim" (og apropos #MeToo, så har kønne kvinder nok nemmere ved at få det ledige job hos de mandlige arbejdsgivere). Og nyeste tilføjelse på "uperfekt"-listen er dem med ellers velbehandlet kroniske sygdomme, der nu pga. Corona, nu også har svært ved at få job – de er også blevet tilføjet som de "uperfekte" mennesker. Og har du som voksen ingen børn/familie, så kommer du desuden hurtigt i "mærkelig-kassen" (der-er-noget-galt-med-dig-kassen). Inden længe bliver du sikket også "udstødt", fordi du har lyst til at spise en hakkebøf i kantinen.

Der er efterhånden kommet rigtig mange 'udstødte-kasser', med "fejl"-mennesker, der fravælges på arbejdsmarkedet (eller fællesskabet), og som sorteres fra pga. Danmarks forbandede perfektheds-kultur og samfundets negative syn, hvor ingen må have "fejl og mangler". Alle disse "uperfekte" mennesker skal enten fikses, tilpasses, udelukkes eller nedgøres. Måske de kan fikses af et rygestopkursus eller straffes økonomisk via særlig skatte-afgiftstigning fra pusherne på Borgen og fra "hellige sundhedsguruer".
Måske de "uperfekte" kan fikses med salat og kickærter. Måske de kan fikses af en psykolog. Måske de kan fikses med lykkepiller. Måske de kan fikses med botox. Måske de kan fikses med speed så de kan præstere. Måske de kan fikses af "BS Christiansen-overskrid-dine-grænser-tur". (Du skal trænes til at tromle andre. Trænes til at råbe højest. "Fake it to you make it", som nutidens strategi).

Måske alle de "uperfekte" blot får tildelt en diagnose i "Diagnose-Danmark". Så der er en "forklaring" på hvorfor de ikke lige "passer" perfekt ind i samfundets perfektheds-kultur.

Måske er det på tide, at samfundets "bedrevidende hellige ekstroverte "guru"-mennesker" bag skrivebordene, der selv synes de er perfekte med en "perfekt tilpasningsplan af de uperfekte", skal holde op med at slå andre mennesker i hovedet, konstant.

Jeg synes det er trist og tankevækkende, at der efterhånden er kommet så mange 'udstødte-kasser' af "fejl"-mennesker, som åbenbart skal fikses af psykologer eller "tilpasses" så de passer ind i "perfektheds-normen", "familievogn-Danmark" eller "Cepos-penge-produktions-excel-arket", hvor mennesker kun skal have VÆKSTværdi (dvs. være fejlfrie slavelignende menneskerobotter til de riges aktieafkast).

Psykologer er altså ikke vidundermennesker og ikke "løsningen" og svar på alt her i livet. De helbreder sgu heller ikke symptomet der præger det fortravlede forbrugssamfund; grådigheden, egoismens dominans, ulighed, og perfekthedskulturen. Måske ville der være mindre behov for psykologer, hvis mennesker "kiggede ud", ud over deres egen næsetip og bekvemmeligheder.

Vi er for h...... blot mennesker, med alverdens fejl og mangler og dårlige vaner.

Hvorfor f..... skal de forskellige fornuftige, ordentlige, pligtopfyldende og anstændige danskere, der hverken er kriminelle, religiøse fanatikere, svindlere, narkomaner eller lign. også proppes i "udstødte-fejlkasser"? Tja, jeg undrer mig bare...

Vi skal have det uperfekte Danmark tilbage, hvor vi behandlede hinanden bedre. Tak.