Ledige uden uddannelser eller med forældede uddannelser havde fra sensommeren 2020 og til slutningen af 2022 mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af dagpengesatsen.

Retten til uddannelsesløft udløb med udgangen af 2022, og i den forbindelse opfordrede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd SVM-regeringen til at videreføre ordningen.

Den var nemlig en succes.

I hele perioden begyndte cirka 2.800 ledige et uddannelsesforløb på ordningen. Og man tilsyneladende lagt mærke til succesen i regeringskontorerne.

”Derfor ønsker vi at genindføre muligheden for uddannelsesløft på 110 procent dagpengesats, der kan være med til at mindske manglen på faglært arbejdskraft. Det er godt for den enkelte, og det er godt for samfundet,” siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

“Vi har set, at ordningen tidligere har gjort en forskel – for selvfølgelig er økonomien en faktor, når man vælger at kaste sig over en uddannelse og samtidig eksempelvis har hus og familie”.

3F: Drop slingrekursen

Hos fagforbundet 3F vækker dagens udmelding fra regeringen glæde. Men der er dog en smule malurt i bægeret.

Nemlig det faktum at ordningen til at starte med kun er genindført fra 1. juli og resten af 2023.

”Det glæder mig, at regeringen nu er afklaret og har valgt at genindføre retten til uddannelsesløft på 110 procent. Men jeg er ærgerlig over, at regeringen i første omgang kun vælger at genindføre retten for 2023,” siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, i en pressemeddelelse.

Derfor har jeg svært ved at forstå denne unødvendige usikkerhed om ordningen

Han opfordrer til at droppe slingrekursen og skabe ro om ordningen ved at gøre den permanent.

”Vi er jo fuldstændige enige med regeringen i, at en af de største udfordringer er manglen på faglært arbejdskraft. Jeg også overbevist om, at de kan se fornuften i at gøre uddannelsesløftet på 110 procent permanent. Derfor har jeg svært ved at forstå denne unødvendige usikkerhed om ordningen,” lyder det fra Søren Heisel.

Sosu-uddannelser særligt populære

I ordningens første år fra august 2020 til september 2021 tog 1530 personer imod tilbuddet om uddannelse. Af dem startede 460 på en social- og sundhedsuddannelse.

Det viste en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i februar på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsesministeren anerkender, at ordningen har været særligt succesfuld på social- og sundhedsområdet.

”Jeg hæfter mig også ved, at mange vælger at læse til sosu-hjælper og sosu-assistent. Faggrupper som vi i den grad mangler. Jeg håber, at vi ved at genindføre ordningen, skaber grobund for, at endnu flere har mod på at vælge en faglært uddannelse,” lyder det fra Ane Halsboe-Jørgensen.

Hvorfor? Ordningen virker jo

Forbundssekretær i FOA, der organiserer blandt andet sosu’er, Helena Mikkelsen, stiller sig derfor også uforstående over for, at ordningen kun er midlertidig.

Hun skriver i dag på Twitter: 

”I 3. Runde blev uddannelsesløftet 110 procent også kun midlertidigt - Hvorfor? Ordningen virker jo. Der er mangel på sosu’er. Og 31 procent har taget en sosu-udd. via de 110 procent. 460 faglærte der i den grad er brug for.”

Pengene skal passe

Om hvorvidt ordningen skal gøres permanent vil beskæftigelsesministeren ikke garantere.

“Det er kommet en ny regering, og den samlede plan for valgperioden er i regeringsgrundlaget. Og så skal vi løbende have pengene til at passe,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til Avisen Danmark.