Hvad hulen er det, der er så svært så ved at skaffe den manglende arbejdskraft? Den forklaring vi, oftest hører er: 

”Der er ikke nok mennesker i Danmark, derfor skal der udenlandsk arbejdskraft til at løse manglen på arbejdskraft”.

Måske er noget af løsningen udenlandsk arbejdskraft, men hvad med det kæmpe potentiale der er i at indgå Senioraftaler med allerede ansatte medarbejdere?

FOAs medlemmer har en gennemsnitsalder på omkring de 50 år. Og der er op mod 60.000 seniorer på de arbejdsområder, som FOAs overenskomster dækker.

På præcis mange af de arbejdsområder er der enorm mangel på arbejdskraft her og nu! 

Det leder mig så hen til min store undren; Hvorfor er senioraftaler endnu ikke blevet en af løsningerne til at minimere manglen på arbejdskraft?

Oplagt værktøj

Tilbage i september 2021 kom FOA med seniorpolitisk udspil, som netop adresserer at i perioden fra 2020-2030 forventes 29 procent blandt FOAs medlemsgrupper at stoppe på arbejdsmarkedet, som følge af alder.

Og oven i det, begynder over halvdelen af FOAs medlemmer at få udbetalt deres arbejdsmarkedspension inden de overhovedet, når folkepensionsalderen.

Tænk, hvis det faktisk kunne lykkes at fastholde nogle de disse fagligt dygtige medarbejdere i jobbet? 

Her er senioraftaler et oplagt værktøj at gribe til – Og FOAs medlemmer vil faktisk rigtig gerne.

Der er derfor heller ikke én senioraftale der passer til alle

Lad os se på, hvad vi kunne have fået af ekstra social-og sundhedspersonaler i 2023, hvis arbejdsgiverne havde brugt senioraftaler, som et rekrutterings- og fastholdelseselement;

FOA estimerer at 2.610 kommunaltansatte social- og sundhedspersonaler over 60 år vil trække sig tilbage fra 2022-2023. På det regionale område er tallet 440. Tilsammen altså 3.050 fuldtidsårsværk.

Nogle af de personer stopper, fordi de går på efterløn, nogle stopper fordi de går på pension og nogle skifter muligvis til andre jobs. Der kan være mange grunde til at medarbejdere stopper, og der er derfor heller ikke én senioraftale der passer til alle.

Potentiale

Men - og det er et stort men - hvis halvdelen af de afgående senior-social- og sundhedspersonaler fortsatte i arbejde 25 timer om ugen, var der potentiale for 1.030 ekstra fuldtidsstillinger i 2023.

I en tid hvor jagten på arbejdskraft er den vigtigste beskæftigelse for politikere, burde det tal da få politikere både på og udenfor Christiansborg til at stoppe op og lytte.

Senioraftaler kan se ud på mange forskellige måder, og skal aftales ud fra den enkelte medarbejders behov.

Det er vigtigt, at det aftales med den enkelte medarbejder, hvad der passer bedst i deres situation

Aftalerne kan blandt andet indeholde at medarbejderne får mulighed for selv at tilrettelægge deres vagter, selv tilrettelægge deres arbejdsopgaver, får muligheden for at gå ned i tid eller bliver fritaget fra særligt hårde fysiske eller psykiske opgaver.

Det er vigtigt, at det aftales med den enkelte medarbejder, hvad der passer bedst i deres situation.

Sørg for at kommunerne har midlerne

Det allerstørste problem med at lave senioraftaler, der faktisk har den rette effekt, handler oftest om økonomi.

Ude på den enkelte arbejdsplads skal lederen nemlig ud fra arbejdspladsbudgettet finansiere de enkelte senioraftaler, og den økonomi har de ganske enkelt ikke.

Derfor vil FOA kraftigt opfordre til, at der afsættes centrale kommunale puljer, som arbejdspladserne kan søge midler fra.

Det har Aalborg Kommune gjort, og det har vist sig at virke.

Og måske burde det også være et anliggende for en regering at sørge for, at kommunerne faktisk har midlerne til at fastholde og tiltrække den nødvendige arbejdskraft.