Annonce

Ny rapport: Sådan fastholdes seniorerne på arbejdsmarkedet 

De ældre medarbejdere vil have fleksibilitet, nedsat tid og et godt arbejdsmiljø, hvis de skal arbejde efter pensionsalderen.
Foto: NFA og Getty Images
I en tid hvor Danmark mangler arbejdskraft er interessen stor for at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så lang tid som muligt.

I den forbindelse har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) spurgt 14.000 ansatte fra 50 år og op, hvad der skal til for, at de vil blive på arbejdsmarkedet efter, de har nået pensionsalderen.

Fleksibilitet og nedsat tid 

Af de tre parametre, som får seniorer til at blive på arbejdsmarkedet - fleksibilitet, nedsat tid og et godt arbejdsmiljø - er særligt øget fleksibilitet og mulighed for nedsat tid vigtige.

Fleksibilitet kan for eksempel være at få mulighed for nedsat tid efter behov, flere fridage og seniordage.

“Halvdelen af medarbejdere over 50 år svarer, at de ville blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid, og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage”, siger Lars L. Andersen, professor på NFA i en pressemeddelelse om rapporten.

Fritid også vigtigt 

Fritiden bliver vigtigere og vigtigere for seniorerne. I 2018 forventede 43 procent, at ønsket om mere fritid ville få dem til at forlade arbejdsmarkedet. I 2022 var det tal steget til 50 procent.

Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance

“Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde” siger professor Lars L. Andersen.

Rapporten viser også, at et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø kan få flere til at arbejde længere.

Der er dog forskel på hvilken type af jobs, man taler om, i den sammenhæng.

For dem, som arbejder med mennesker, kan mindre fysisk anstrengelse i arbejdet få hver fjerde til at blive længere på arbejdsmarkedet. Inden for produktion gælder det kun for hver tredje.   

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danmark har brug for 50.000 nye indvandre hvert år de næste mange år for at dække behovet for arbejdskraft. Heldigvis er der rigtig mange kvalifiserede mennesker derude, som bare venter på at kunne rejse ind.

Først og fremmest skal holdningerne hos arbejdsgivere og lederne i den offentlige sektor ændres!

Især hos sidstnævnte!

Vrangvillige ældre har ofte en årsag som den ældre medarbejder ikke ønsker at dele med lederen, måske knap nok med de tætteste kolleger!

Der opstår mange nye livsvilkår når en medarbejder bliver 55-70 år!

Livsvilkår som for visse befolkningsgrupper, måske i bestemte egne af landet, som man ikke ønsker at dele med andre end sine nærmeste!

Måske vil nogen ligefrem blot dele det med sig selv!

Samarbejdsvanskeligheder hedder det ofte videre op i systemet, når man frivilligt går hver til sit, måske med en lille erkendtlighed for 35-45 års tro tjeneste!

Nye moderne ledere er ofte yngre karriere-mennesker, der ikke har større empati eller kendskab til livet ud over egen karriere og fremtidige muligheder!

At ledere burde være “kaldet” til at få det offen5lige system til at køre længst muligt på literen, selv om medarbejderen er at sammenligne med en gammel Toyota årgang 2000!

Den grønne omstilling gør at den unge leder allerede selv kører i Tesla.

Men for medarbejdere i det offentlige gælder helt andre sammenligningsparametre!

Nok vil kunstig intelligens kunne erstatte en eller to og måske en robot i ny og næ!

Men i region Midtjylland var de unge fremadstormende ledere på bar bund!

De havde godt nok lovning på penge fra Mette og Lars!

Men løbet var allerede kørt!

Evnen til at lytte bliver den nye offentlige leders største og bedste kvalitet!

Socialdemokrater i lederstillinger mangler rollemodellen!

Mette Frederiksen og andre ledende socialdemokrater har været forfærdelige dårlige rollemodeller de seneste ti år!

I bedste fald ville 100.000 65-75 årige stadig have været på arbejdsmarkedet!

De gamle sygeplejersker og læger der trådte til under coronaen viste vejen!

De blev mødt med respekt fra ansættende myndigheder, kolleger, og de nye frivillige kunder!

Evnen til at lytte mangler statsminister Mette Frederiksen og offentlige ledere har taget farve deraf!

Lev med det!

Ja, det har mangen ældre medarbejder fået smidt i hovedet!

Og de levede så med det på deres egen måde!

De valgte af personlige årsager den tidlige pension!

Flere hundrede tusinder!

Lev med det!

Mette Frederiksen er heldigvis efter ti år blevet klogere!

Men desværre leve alt for mange offenentlige arbejdspladser med ledere, der stadig mangler fra 5-10 år før indsigten er på højde med fru Frederiksen!

Fru Frederiksen der i øjeblikket er i Sydafrika for at skaffe sosuser, sygeplejersker og håndværkere til Danmark!

Af skade bliver man klog, men sjælden rig!

Den næste fejl er allerede oplagt for de mest besindige jyder!

Fru Frederiksen går fra fejl til fejl!

Hendes socialdemokratiske kollega i Tyskland begår den samme!

Samtidig arbejder Tysklands regering på at indgå lignende migantaftaler med lande som Jordan, Indien, Vietnam, Ghana, Tunesien og, Brasilien.

Hvem sagde klima-krise og flyrejser!

Staten kan gå foran med at lade være med at fyre medarbejdere der passerer 50-års dagen. Så længe det offentlige går forrest med at aldersdiskriminere ældre medarbejdere, hvordan skal vi så nogensinde komme videre ? Al snak om at fastholde ældre medarbejde er tom snak og vand ud af ørerne uden hold i virkeligheden.

Ja, vi husker hvordan det var da en statslig arbejdsplads blev flyttet til Ringkøbing - onde tunger påstod at det var fordi man ville af med de ældre medarbejdere

https://www.altinget.dk/artikel/143208-naar-staten-flytter-ud-foelg-rejs...

Der tales meget om fastholdelse.
Hvis virksomheder så gerne vil fastholde seniorer, har jeg svært ved at se, hvem det mon SÅ er, der antalsmæssigt overfyrer i seniorårgangene.
Det er snak. Skåltaler.
Der går ledige seniorer, som gerne vil arbejde.
Seniorer synes ikke altid, at det er fedt, at der er bordfodbold, ugentlige fredagsfester m.v.
Nogle af dem tænker: Åh, må jeg ikke godt blive fri for dét dér gejl og bare få lov til at lave mit arbejde.

"I en tid hvor Danmark mangler arbejdskraft er interessen stor for at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så lang tid som muligt"

Det vil jeg gerne tage alvorligt den dag, det ikke længere kan påvises, at arbejdsgiverne ikke gider ansætte de +55-årige, der har været så uheldige at blive ledige. Indtil da vil deres snak om stor mangel på arbejdskraft fortsat klinge hult og mest af alt ligne et slet skjult påskud for at hente udenlandske løntrykkere ind, som er villige til at arbejde for småpenge.

Så bolden er på jeres side, kære arbejdsgivere. Vis os at jeres snak ikke bare er netop snak.

Fleksibel, gode arbejdsforhold, Rummelig &forståelse &anerkendelse for sit job..for sine medarbejdere/ansatte,og plads til deltid eller varriede arbejdstider giver det lyst til og blive på "ens" arbejds-plads & det job "man" har ..det gælder uanset alder..har "man" gode forhold &rammer .det betyder meget 🫠