Håndværksbranchen går efter hvide lærlinge

Danske virksomheder stiller krav til etnicitet, når de indgår oplæringsaftaler – og erhvervsskolerne efterkommer ofte kravene.
Foto: Plastindustrien
Lærlinge i plastindustrien
36 procent af erhvervsskolernes oplæringskonsulenter oplever ofte eller af og til, at virksomheder stiller krav til elevens etnicitet, når de indgår aftaler om lærepladser.

51 procent af de oplæringskonsulenter, der møder sådanne krav, forsøger i nogen eller høj grad at indfri virksomhedernes ulovlige krav til etnicitet. Og 81 procent af alle erhvervsskolers praktik- og oplæringsansvarlige oplever, at virksomheder frabeder sig minoritetslærlinge.

Det viser Institut for Menneskerettigheders nyeste rundspørge blandt erhvervsskolernes oplæringskonsulenter.​​

Men forskelsbehandling på baggrund af etnicitet er i strid med dansk lovgivning, der forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet:

Virksomheder, der afviser lærlinge på baggrund af etnicitet, bryder loven

”Virksomheder, der afviser lærlinge på baggrund af etnicitet, bryder loven. Det samme gælder de erhvervsskoler, der indfrier virksomhedernes ønsker vel vidende, at det er diskrimination,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Virksomhedernes krav og forventninger til etnicitet er kun faldet marginalt, siden det blev undersøgt første gang i 2006.

I en undersøgelse fra 2016 fandt Institut for Menneskerettigheder, at hver tredje oplæringskonsulent ofte eller af og til er i kontakt med virksomheder, der fravælger lærlinge på grund af etnisk minoritetsbaggrund.

Højt frafald blandt efterkommere

Tal fra 2021 viser, at 46 procent af ikkevestlige efterkommere falder fra deres erhvervsuddannelse i overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, hvor oplæringen almindeligvis ligger.

Til sammenligning falder 27 procent etnisk danske elever fra mellem de to forløb. Forskellen kan indikere, at minoritetsetniske elever har sværere ved at finde en oplæringsplads.

En medvirkende årsag til frafaldet kan ifølge Institut for Menneskerettigheder være, at der mangler fokus på at modvirke diskrimination af lærlinge.

”Den høje frafaldsprocent blandt efterkommere burde give anledning til at indskærpe regler mod forskelsbehandling over for både erhvervsskolerne og oplæringsvirksomhederne. Der bør - særligt med det store fokus på behovet for faglærte - være mere opmærksomhed på problemet,” siger Louise Holck.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at elever på erhvervsskoler i højere grad skal rådgives og oplyses om regler og rettigheder på området.

Erhvervsuddannelsernes faglige udvalg skal samtidig holde øje med, om oplæringsvirksomheder sikrer et arbejdsmiljø uden diskrimination og chikane. Hvis en virksomhed tidligere er dømt for diskrimination eller chikane, skal det faglige udvalg have mulighed for at fratage virksomheden retten til at være oplæringssted, anbefaler Institut for Menneskerettigheder.

Skoler kender problemet

Ole Heinager, der er formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, samt direktør i for Next-skolerne i hovedstadsområdet, er ikke overrasket over tallene:

det er sværere at få en læreplads, når du hedder Mohammed

"Det er et billede, vi sagtens kan genkende. Jeg er selv direktør for skoler på Vestegnen, hvor vi har en overrepræsentation af drenge med ikke-dansk oprindelse, og jeg ved fra dem, at at det er sværere at få en læreplads, når du hedder Mohammed, end hvis du hedder Peter," siger han til dagbladet Børsen.

Institut for Menneskerettigheder har i perioden 23. februar til 8. marts 2023 udsendt et spørgeskema til 239 erhvervsskolemedarbejdere med ansvar for formidling af lærepladser mellem elever og arbejdsgivere. 118 har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 49 procent.

Har du været udsat for diskrimination

'Diskriminationslinjen' er tilbud til dem, der har været udsat for diskrimination på grund af alder, religion, handicap, race, etnisk oprindelse, seksualitet, køn, kønsudtryk, kønsidentitet eller kønskarakteristika.

  • Man kan altså roligt kontakte diskriminationslinjen, hvis man oplever at blive sorteret fra som lærling alene på grund af ens ikke-danske baggrund.
  • Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 12-15 på 32 69 86 66.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En lov skal kunne overholdes for at fungere. Diskriminationsloven kan tydeligvis ikke overholdes, fordi vi mennesker nu én gang lærer af vores fejl. Har man haft tre umulige Brian'er eller Muhammed'er på en arbejdsplads, tager man altså ikke imod én til. Det hedder erfaring, men det hedder selvfølgelig også diskrimination.
Så det er åbenbart ikke en menneskeret at bruge sin erfaring.
Menneskerettighederne duer derfor ikke som lovgivning. Den erfaring kom Morten Messerschmidt også frem til for nylig, se
https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/ind-til-marven-af-mine-ben

Jeg tror, at man skal tage Institut for Menneskerettigheders såkaldte "rundspørger" med visse forbehold. I modsætning til deres konsulenter i København, så har jeg selv gået på teknisk skole i Holbæk. Efter grundforløbet blev alle, der ikke havde en praktikplads, samlet i såkaldt skolepraktik. Alle uden praktikplads var hvide heteroseksuelle mænd, men det er åbenbart mere synd for en, når man ikke er dansker. Så skal det åbenbart være sådan, at man kan forlange en læreplads. Ellers er vi racister.

Langt de fleste, uanset hudfarve, falder fra på, at man skal møde kl. 6.30 hver dag i alt vejr og være klar til, at tage fat med hænderne. Uden undtagelse. Det er et kulturchok for mange, at man ikke kan have 10-20 procents fravær som i gymnasiet, at svendene og firmaets kunder ikke lige kan vente 20 minutter på at man kommer for sent hver morgen, eller at man ikke har fyraften på noget fast tidspunkt om aftenen.

Hvis ikke man kan klare det, så kan man selvfølgelig bare sætte sig ned og surmule over sin hudfarve og danskernes racisme.

Virksomheder, der afviser lærlinge på baggrund af etnicitet, bryder loven.
Stater der indfører en sådan lov er rablende sindsyg eller i krig mod sin egen befolkning.
Det er naturligt for ethvert samfund på denne jord, først og fremmest at tage sig af sine egne, et samfund der ikke gør det, vil ophører med at eksistere.

Hvornår undersøger Institut for Menneskerettigheder hvor få danskere, der har fået tilbudt job som kebabsnedkere i et pizzeria? Etnisk segregation er helt naturligt. Hvis der kommer en håndværker og banker på min dør og jeg ikke forstår hvad han siger, så vil jeg selvfølgelig foretrække en landsmand. Omvendt tror jeg at Mustafas Kebabbix klart vil foretrække en medarbejder, der passer kulturelt ind der.

Jeg synes det er fair. Alle foretrækker inderst inde etnisk segregation og det opstår altid automatisk i alle multikulturelle samfund, uanset hvad man gør.

Bortset fra det er ulovligt, er det også dumt, man bør tage den hvor hænderne er skruet rigtigt på, Det er en ting, hvis unge mennesker mangler færdigheder grundet muligvis manglende sprogkundskaber eller andet, men de gerne vil, så lav opkvalificering så de står bedre rustet.
Hudfarve betyder intet mht evner, og hvis vi ikke snart sadler om her, så vil vi mangle sosuer, håndværkere m.m. Masser af unge dygtige medarbejdere er af anden etniskherkomst.
De skal i gang, og kvinder der går hjemme på kontanthjælp skal ud på arbejdsmarkedet og de skal lære vort sprog.

Det med hudfarven står for journalistens egen regning, overskriften fik også lige et lille svirp: "...hvide lærlinge." Der er intet belæg for den påstand i artiklen.

Mange unge mænd med andre rødder end dansk, er begyndt at se i retning af en håndværksmæssig uddannelse - og det skal ingen af de tre herrer, der har ytret sig her på siden - med yderligere racistisk vinkling på artikelen - såmænd være bekymrede om. For de skal hellere bekymre sig om den fremtidige mangel på håndværkere. Helle har ret - hvis ikke vi snart får brudt de barrierer ned, der forhindrer de unge mænd i at få en læreplads, så bliver der endnu større mangel. De unge, der kan og vil, skal naturligvis tages ordentligt imod med en læreplads på lige fod med en leverpostejsdansk ung mand. Normalt er det jo ikke hverken sprogproblemer eller dårlig mødediciplin der forhindrer unge mænd med anden etnisk baggrund, at få en læreplads - men rendyrket racisme. Stigningen i søgning af håndværksuddannelser blandt disse unge er for mig at se et tydeligt og positivt tegn på, at integrationen er lykkedes, når der vælges en håndværksmæssig uddannelse til. Det har jo ikke været tradition tidligere, hvor familierne i højere grad værdsatte uddannelser f eks indenfor sundhedsområdet - alt fra læger, farmaceuter, sosu’er m v. Men vi er jo ikke alle bogligt anlagte vel? Og hvor er det nu Regeringen p t lægger sin vægt uddannelsesmæssigt - nemlig på erhvervsuddannelserne. Så stop nu med at nedgøre de unge, som er født og opvokset her i Danmark - der er brug for alle, som vil og kan.

Yvonne, Det med at nedgøre andre pga. etnicitet, må du stoppe med. Det strider mod din politiske korrekte holdning.
Leverpostejsdansk ? Du er i grunden ikke meget bedre end dem der skriver nedgørende om ikke etniske danske.
Din kommentar beskriver et ønske-samfund, uden problemer, MEN der ER jo problemer, og de går ikke væk ved at bebrejde dem som ikke ønsker, at leve med problemet. Og problemer går sjældent væk ved at de ties ihjel. Løsningen må være at der tages hånd om de unge, og at virksomhederne får hjælp, hvis der opstår et problem. IKKE at virksomhederne udskammes. Og stop så dit gammeldags fortærskede sludder om racisme. Det er ikke hudfarven der er problemet.

- Yvonne har aldrig været på en teknisk skole.
- Yvonne har aldrig været lærling.
- Yvonne har aldrig været på en byggeplads.

Hun er på udebane.

Artiklen oser af en løftet pegefinger. Intet sted forsøger man at finde årsager til problemet.
At ikke etniske stopper på uddannelsen skyldes at de ikke tilbydes en oplæringsplads står der, pudsigt at ingen stopper af anden grund.
Måske det ville være lidt mere intelligent hvis instituttet undersøgte HVORFOR det forholder sig sådan, og hvad problemet er.
Måske det bare er mere uproblematisk med en Peter end med en Ali. Noget i div. statistikker kan jo tyde på det.
En anden ting. Hvis et firmas ønske ikke kan efterkommes fordi det er ulovligt, vil de måske slet ikke ansætte en lærling. Og så er loven jo overholdt. DET var vel nok dejligt.

Hans, Jørgen og Gunner har helt klart en pointe. Man danner sig efterhånden et indtryk af bestemte befolkningssegmenter. Hjemme hos os er vi nået frem til at mange mænd med navne som var populære i 1930-60'erne ikke er særligt rare at have med at gøre.

Af samme grund har min udenlandske kone og jeg efterhånden nået den konklusion at det ikke længere er attaktivt at tørre røv på ovennævte uddøende befolkningssegment. Derfor har min kone netop forladt SOSU-erhvervet efter i årevis at have stået op kl. 6 om morgenen for at hjælpe ældre med hygiene, pleje og rengøring. Det er selvfølgelig synd for de rare ældre borgere som trods alt også findes, at der nu mangler endnu en SOSU. Men det kan de jo så takke folk som de ovenstående herrer for.

Annonce