Med aftalen sættes der 500 millioner kroner af årligt fra 2021 og frem til at sikre flere lærepladser og styrke erhvervsuddannelserne.
Aftalen er den tiende trepartsaftale, der er blevet indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, siden landet blev lukket ned på grund af corona i marts, og den er endnu et eksempel på, at vi kan nå frem til virkelig gode resultater, når vi står sammen om de ting, der betyder noget for os alle.
Aftalen opstiller en ambitiøs målsætning om, at 80 procent af unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal have en læreplads, når de afslutter grundforløbet.
I juli måned i år stod lidt over 11.000 uden en læreplads
I dag er det kun cirka halvdelen, der er så heldige, og mange unge har set sig nødsaget til at droppe ud af uddannelsen, fordi de ikke kan få en læreplads.
Faktisk sker en tredjedel af frafaldene på erhvervsuddannelserne i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Og det er ikke et problem, der er blevet mindre de sidste år. I juli måned i år stod lidt over 11.000 uden en læreplads. Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år.
Tænk, hvis man som gymnasieelev fik at vide, at man ikke kunne gå videre til 2.g, selvom man havde gennemført 1.g? Det ville være uhørt.
Men det er desværre den situation, som rigtig mange unge står i på erhvervsuddannelserne. Det er et stort problem for de unge, som står og må overveje, om de skal afbryde uddannelsen og finde en anden vej i livet.
Det ville være uhørt.
Men det er saftsuseme også et problem for os som samfund. Det er det, fordi det er med til at fodre den idé om, at det er en usikker vej at tage en erhvervsuddannelse.
At man ikke kan være sikker på at få lov til at gennemføre uddannelsen, eller at man vil blive kigget skævt til, når man fortæller, at man har valgt at læse til VVS’er.
Det skal vi have gjort op med. For ligesom vi har brug for dygtige akademikere i samfundet, så har vi altså også brug for dygtige faglærte. Det er nemlig de faglærte, som skal være med til at føre de grønne teknologier ud i livet.
Som bogstaveligt talt skal bygge den verden, vi i fremtiden kommer til at leve og bo i.
Derfor er jeg rigtig glad for, at der nu sættes nye initiativer i gang, som kan gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse.
Blandt andet er der med den nye aftale sat en grænse for de korte aftaler, som alt for mange lærlinge i dag bliver spist af med. Fra 2022 bliver det kun muligt for en virksomhed at indgå én kort lærepladsaftale med samme lærling.
Samtidig bliver der placeret et større ansvar både hos de faglige udvalg og på erhvervsskolerne til at hjælpe de elever, der ikke selv kan finde en læreplads.
Det er rigtig godt, for det betyder, at ansvaret ikke alene ligger hos den enkelte elev. Det er et fælles ansvar at sikre en faglært fremtid, og den seneste trepartsaftale er et godt første skridt i den rigtige retning.
Kommentarer
Der vil ALTID eksistere mennesker der ALDRIG får en uddannelse. Det kan der være MANGE grunde til. Sociale og personlige årsager. Og "årsager"der end ikke vil kunne sættes ord på. Disse mennesker vil komme til at hutle sig
igennem tilværelsen,da samfundet vil stille større og større KRAV. Hovedparten af personer der ikke har en uddannelse har tidligere kunnet finde job som ufaglærte. Ufaglærte får sværere og sværere ved at kunne klare sig. Hvad stiller man op med de mange der på den måde aldrig "kommer til fadet" ? De har ret til at kunne erhverve sig et eksistensgrundlag så de vil kunne klare sig selv. Mennesket anno 2o2o er afhængige af job og indkomst. Udviklingen går hurtigere og hurtigere. Flere og flere "sættes af" fordi de ikke kan følge med tempoet. Er det uvæsentligt ? Er det "rigtigt" ? Og skal flere og flere bare indstille sig på,og tilpasse sig til at leve et liv som programerede maskiner ?